Selskab A påklagede ligningsmyndighedens afslag på anmodning om tilladelse til omgørelse vedrørende dispositioner omfattet af indkomståret 1998, jf. skattestyrelseslovens § 37 C.
Ligningsmyndigheden havde ændret den selvangivne indkomst for indkomståret 1998 med avancen ved salg af anparter med en ejertid under 3 år. Den opgjorte avance var skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1.
Fortjenesten androg 2.894.903 kr., hvorefter den skattepligtige indkomst i selskab A blev øget hermed. Den gennemførte ændring har medført en korrektion af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 1999.
Selskab A havde aktier i to datterselskaber, B og C.
Den gennemførte forhøjelse af den selvangivne indkomst fremkom ved, at Selskab A pr. den 1. januar 1998 afhændede anparterne i selskab B og selskab C til selskab D (selskab A's moderselskab).
Anparterne blev ifølge repræsentanten overdraget til den bogførte indre værdi pr. 31. december 1997.
Forud for selve overdragelsen, der fandt sted den 1. januar 1998, havde ledelsen ifølge det oplyste overvejet koncernens opbygning, som man fandt var uhensigtsmæssig. Koncernen var opbygget med et holdingselskab, 2 datterselskaber og to datterdatterselskaber. I stedet ønskede ledelsen en koncernstruktur med et holdingselskab og 4 datterselskaber.
Ledelsen kontaktede revisor, der anbefalede de nævnte salg af anparter, således at koncernen fik den ønskede struktur.
Repræsentanten oplyste til sagen, at man i forbindelse med overdragelsen fejlagtigt havde været af den opfattelse, at et salg mellem koncernforbundne selskaber ikke ville medføre beskatning. Salget blev herefter gennemført, selvom selskab A havde ejet anparterne i de to datterselskaber i en periode på mindre en 3 år.
Repræsentanten oplyste, at den gennemførte overdragelse alene var begrundet i rene forretningsmæssige overvejelser med henblik på at opnå en mere fornuftig koncernstruktur. Der indgik således ikke skattemæssige overvejelser i beslutningsgrundlaget, og overdragelsen blev ikke gennemført for på kortere eller længere sigt at undgå eller minimere beskatning, eller på anden måde tilrettelægge koncernens skattepolitik på en sådan måde, at koncernen vil opnå skattemæssige fordele. I øvrigt ses dette heller ikke på nogen måde at være muligt med den gennemførte omlægning.
Det var således repræsentantens opfattelse, at der var tale om en helt utilsigtet skattepåligning, der ville udløse skat på ca. 1 mio. kr. Denne yderligere skattebetaling ville være et direkte tab for koncernen, idet skattepåligningen med den gældende 3-årsregel kunne være undgået, såfremt strukturændringen blot var blevet udskudt et stykke tid. Repræsentanten anmodede om omgørelse, således at begge de trufne dispositioner blev tilbageført, hvorefter koncernen fik en opbygning som før 1. januar 1998. Repræsentanten gjorde herved gældende, at der var tale om en undskyldelig retsvildfarelse, idet selskabets revisor fejlagtigt havde været af den opfattelse, at koncernselskabets interne overdragelser ville være skattefrie uanset ejertid.
Omgørelsen blev foreslået gennemført ved, at selskab D tilbageleverer anparterne i selskab B 200.000 kr., og anparterne i selskab C, stort 125.000 til selskab A samtidig med, at selskab A købesummen til selskab D. Købesummen forrentes med mindsterenten eller den rente, som måtte blive fastsat af skattemyndighederne. Endelig foreslås en skattemæssig korrektion for udbetalt udbytte fra selskab A i 1998 med 2.000.000 kr., samt udloddet udbytte i 1998 fra selskab B med 500.000 kr.
Ifølge repræsentanten ville der være tale om en enkelt og overskuelig disposition. Endvidere anføres, at forholdet havde været lagt klart frem for skattemyndighederne, idet begge overdragelser fremgik af årsregnskabet for 1998 for selskab A og af bilaget til selvangivelsen for 1998.
Told- og Skatteregionen blev hørt i sagen, og indstillede, at der blev givet tilladelse til omgørelse. Der blev lagt vægt på, at selskabets advokat i sin klage havde anført, at selskabets havde søgt professionel rådgivning i forbindelse med omstruktureringen, men at rådgiver imidlertid ikke havde været opmærksom på, at der ville ske beskatning af aktieavance, når der var tale om salg mellem koncernforbundne selskaber. Hvis man havde kendt til denne regel, ville man ikke have gennemført den konkrete disposition.
Om betingelserne i skattestyrelseslovens § 37 C kan følgende anføres:
1. Dispositionen må ikke i overvejende grad være båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.
Denne betingelse ansås for at være opfyldt.
2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
Eftersom dispositionen ikke havde været båret af hensynet til at spare skatter og afgifter, og den utvivlsomt resulterede i utilsigtede skattemæssige virkninger, og idet der var tale om en klar retsregel som skatteyder ikke havde været opmærksom på, kunne denne betingelse anses for at være opfyldt.
3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for skattemyndighederne.
Salget var tydeligt angivet i selskabets selvangivelse for 1998.
4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning
,
skal være enkle og overskuelige.Denne betingelse var opfyldt.
5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.
Denne betingelse var opfyldt.
Told- og Skattestyrelsen indstillede til Ligningsrådet, at der blev givet tilladelse til omgørelse. Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.