Efter lovens § 2a, nr. 2, kan virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler fritages for lønsumsafgift.

I bekendtgørelsens § 1, stk. 2, er det fastlagt, at bestemmelsen finder anvendelse på institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 pct. Fritagelsen gælder dog kun så længe betingelsen er opfyldt.

Lovens § 2a, nr. 2, bliver ophævet den 1. januar 2009. I stedet indføres en række nye undtagelser fra afgiftspligten. Se evt. lov nr. 526 af 17. juni 2008.

Sektorisk opdelingEfter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan institutioner, der har forskellige aktiviteter, og hvor der alene ydes offentlige tilskud til en eller flere af disse aktiviteter, vælge at opgøre tilskudsprocenten for den eller de tilskudsberettigede aktiviteter.

Bestemmelsen har virkning fra 1. januar 1999.

Fritagelsen for at betale afgift omfatter kun de aktiviteter, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med minimum 50%.

Det er en betingelse, at institutionen fører et særskilt regnskab for de tilskudsberettigede aktiviteter, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilskudsprocenten og kontrollen hermed.

Endvidere skal institutioner, der ønsker at benytte sig af adgangen til at opgøre tilskudsprocenten alene for de tilskudsberretigede aktiviteter, give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom senest i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for det pågældende regnskabsår. Er meddelsen ikke givet senest i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for det pågældende regnskabsår, er institutionen ikke berettiget til at opgøre tilskudsprocenten alene for den eller de pågældende aktiviteter. Det har i den forbindelse ingen betydning, at en del af tilskuddet først udbetales efter at den eller de pågældende aktiviteter er afsluttet, jf. SKM2006.360.LSR.

For de ikke tilskudsberettigede aktiviteter skal der svares afgift efter retningslinjerne i § 4, se afsnit C.

Ved afgørelse af, om en virksomhed overvejende finansieres af offentlige midler, ses på alle tilskud og lign., som virksomheden modtager fra det offentlige. I konkrete sager skal det derfor afgøres, om de eksisterende indtægter kan betragtes som tilskud fra det offentlige. Der skal således tages stilling til, om den konkrete betaling fra det offentlige ydes med henblik på en modydelse. Såfremt der er ydet en modydelse, foreligger der ikke et tilskud som nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Som offentlige tilskud anses tilskud fra FN, EU, stat, amt og kommune.

ModydelseBeløb betragtes kun som tilskud, hvis de gives uden at være betaling for en konkret modydelse. Af denne grund er beløb, som institutioner opkræver for afholdelse af kurser, lejrskoleophold og lign., ikke offentlige tilskud.

En højskole modtog fra kommuner fakturerede beløb vedrørende ophold for konkrete elever. De betalte beløb til højskolen vedrørte konkret betaling for ophold og undervisning af en bestemt adfærdsvanskelig ung, som kommunen havde foranlediget anbragt på højskolen.

Landsskatteretten fandt, at beløbene ikke kunne karakteriseres som offentlige tilskud, men må anses som betaling for en konkret modydelse, nemlig højskolens undervisning mv. af den anbragte unge, jf. SKM2001.45.LSR. 

Landsretten har i en dom i SKM2002.393.VLR stadfæstet Landsskatterettens kendelse. Højesteret har i en dom i SKM2003.299.HR stadfæstet landsrettens dom.

I SKM2002.43.LSR har Landsskatteretten anset beløb betalt af kommuner til en efterskole for at være en konkret betaling for ophold og undervisning af en bestemt elev, som kommunen har foranlediget anbragt på skolen. Beløbene kunne ikke karakteriseres som offentlige tilskud, men blev anset som betaling for en konkret modydelse, nemlig skolens undervisning mv. af den anbragte unge. Vestre Landsret har i en dom i SKM2003.279.VLR stadfæstet Landsskatterettens kendelse.

Direkte betaling Det er også en forudsætning for at godkende et beløb som et offentligt tilskud, at beløbet gives direkte til institutionen.

Direkte statstilskud (både refusionstilskud og rammetilskud) til drift af en institution - f.eks. folkehøjskoler - betragtes således som offentlige tilskud.

Statstilskud, der gives i henhold til kapitel 3 i lov om erhvervsskoler, skal betragtes som et offentligt tilskud i lønsumsafgiftslovens forstand.

Statstilskuddet kan ikke anses som betaling for en konkret modydelse i lønsumsafgiftslovens forstand, jf. SKM2001.337.TSS.

ElevtilskudBetaling i form af elevtilskud betragtes derimod ikke som offentlige tilskud, idet disse tilskud ydes til eleverne og ikke til institutionen.

Det samme er gældende ved tilskud til løn til ansatte, herunder langtidsledige og militærnægtere. Her knytter tilskuddet sig til de ansatte og ikke til institutionen. Ydes der derimod støtte fra en kommune til en skole, ud fra en ikke fastsat takst, betragtes dette som et tilskud.

Entreindtægter fra besøgende, der repræsenterer offentlige institutioner (f.eks. folkeskoler), betragtes heller ikke som offentlige tilskud, idet tilskuddet er givet til de besøgende og ikke til den institution, som modtager betalingen i næste led.

Bestemmelsen finder kun anvendelse på halvoffentlige virksomheder. Egentlige offentlige virksomheder er fritaget for lønsumsafgift efter lovens § 2, stk. 3. Se afsnit B.2.6.2.

Politiske foreningerPolitiske foreninger og partier er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, idet kontingentbetalingen betragtes som vederlag for en ydelse.

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 831 af 20. september 2001 om økonomisk støtte til politiske partier mv. (partistøtteloven) modtager politiske partier støtte fra det offentlige.

Af loven fremgår det, at partistøtten skal bruges til dækning af administrative udgifter, hvilket betyder, at støtten efter lønsumsafgiftsloven kan betragtes som tilskud, idet der ikke ydes en konkret modydelse.

De politiske foreninger, hvis driftsudgifter dækkes af offentlig støtte med mindst 50 pct, vil således være fritaget for lønsumsafgift.