Skattemyndighederne vil sædvanligvis godkende en overdragelsespris, der er lagt til grund ved en aktieoverdragelse mellem ikke-interesseforbundne parter. Skatteyder bør dog - hvis skattemyndighederne anmoder herom - kunne underbygge sin eventuelle påstand om, at aktieoverdragelsen sker mellem ikke-interesseforbundne parter samt at den aftalte overdragelsespris må anses for handelsprisen, se SKM2004.163.LR.

Ved salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber, selskaber og disses hovedaktionærer eller andre, der må anses for interesseforbundne, kan en kurs, der er lagt til grund mellem parterne fraviges. Inden for LL § 2´s anvendelsesområde vil en aftalt kurs således kunne fraviges, såfremt den ikke findes at være i overensstemmelse med hvad uafhængige parter ville have aftalt. Uden for LL § 2´s område er det knap så sikkert hvad der gælder, men i hvert fald for overdragelser, hvor der er et gaveelement - herunder mellem slægtninge - vil kursen kunne reguleres i henhold til ABL § 31. ABL § 31 fastsætter følgende: "Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Stk. 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.". En aftalt kurs der afviger fra det i ABL § 31 fastsatte kan tilsidesættes uden at den behøver at være åbenbart urimelig. Se Højesterets dom i TfS 1987, 203 HRD samt afgørelserne i LSRM 1964, 102 LSR og LSRM 1967, 10 LSR.

Praksis I Højesterets dom af 27. april 1983 (skd. 1983.66.330) og Østre Landsrets dom af 29. juni 1984 (skd. 1985.72.90) fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end handelsværdien. Se i øvrigt TfS 1987, 324 LSR. Landsskatteretten fandt at kursen på aktierne i et ejendomsselskab kunne sættes til den kurs, som var skønnet af 2 af skifteretten udpegede vurderingsmænd. Se også TfS 1987, 395 LSR. Landsskatteretten godkendte brancheforeningens revisors skøn over de overdragne aktiers handelsværdi.

TfS 1994, 773 LR. I et anpartsselskab, som var ejet af M og hendes to børn BI og BII, var det vedtægtsmæssigt bestemt, at M's A-anparter - som BI og BII havde forkøbsret til - skulle afstås til kurs 100. Ligningsrådet fandt ikke, at den vedtægtsbestemte kurs 100 kunne accepteres skattemæssigt i det omfang, den afveg fra handelsværdien. M skulle derfor anvende handelsværdien på afståelsestidspunktet som afståelsessum for A-anparterne ved avanceopgørelsen.

Se endvidere TfS 1997, 786 LSR, hvor en forkøbsret vedtægtsbestemt til kurs 100 ikke kunne accepteres skattemæssigt ved en faders overdragelse af aktier til to sønner i det omfang, den afveg fra handelskursen. En ændring af vedtægterne, hvorefter forkøbsretten skulle udnyttes til handelsværdien, ville ikke blive anset for afståelse.

I TfS 1999, 905 LSR var der ikke grundlag for at tilsidesætte en aftalt kurs for overdragelse af nytegnede aktier. Aktierne skulle overdrages til en yngre medarbejder. Aftalen ansås for indgået mellem ikke-interesseforbundne parter.  

I SKM2004.163.LR blev Ligningsrådet spurgt om, hvorvidt et tilbud til en medarbejder om tegning af aktier i arbejdsgiverselskabets holdingselskab til ca. 1/3 af aktiernes indre værdi kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Ligningsrådet svarede nej, idet forespørger ikke havde godtgjort, at der var tale om tegning til aktiernes handelsværdi. Ligningsrådet fandt endvidere ikke, at forespørger havde underbygget påstanden om at arbejdsgiveren og medarbejderen var uafhængige parter og at den aftalte pris derfor måtte anses for at være handelsprisen. Ligningsrådet tilføjede, at den skattepligtige formuefordel, som medarbejderen opnår ved tegningen, skal betragtes som løn og beskattes som sådan hos medarbejderen.

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nominelt 30.000 kr. i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre overdragelsen af anparterne, TfS 1988, 687 LSR.

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor beskattet som almindelig indkomst, se LSRM 1974, 7 LSR.

TfS 1995, 783 HRD. 8 anpartshavere afhændede deres anparter, og skævdelte salgssummen. Højesteret fandt, at mervederlaget ud over gennemsnitskursen var skattepligtig efter SL § 4.

I TfS 2000.564 V fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at korrigere fordelingen af et likvidationsprovenu, idet der blev henset til, at de passive aktionærer i selskabet kun havde ønsket at indgå i ejerkredsen i 3 år, at de, da tillæg til aktionæroverenskomst blev indgået, fortsat ønskede at udtræde, og at de ikke ønskede at deltage i investeringer, som de aktive aktionærer havde ønsket.

TfS 2000.149 H. En skatteyders merprovenu ved en skævdeling kunne under de i sagen foreliggende omstændigheder ikke anses for skattefri fortjeneste ved udlodning af likvidationsprovenu, men som en indtægt, der var skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Se også samme sag refereret under afsnit S.G.2.2.4.

Se endvidere SKM2003.318.HR og SKM2002.192.ØLR.

Vedrørende tilsidesættelse af den aftalte kurs på unoterede aktier henvises endvidere til afsnit S.F.2.3.3.