Indhold
Dette afsnit beskriver, hvem der er momspligtig i forbindelse med overdragelse og indløsning af vouchere, og om momspligten indtræder på tidspunktet for overdragelsen af voucheren eller på tidspunktet for indløsningen af voucheren. ►Derudover behandles samspillet mellem voucherreglerne og leveringsstedsreglerne i forbindelse med overdragelse af vouchere til ét formål mellem to afgiftspligtige personer.◄
Afsnittet indeholder:
Se også
Se også afsnit:
Bemærk
Vouchere, der er omfattet af voucherdefinition i de fælles EU-regler, men som er udstedt før den 1. juli 2019, er omfattet af den praksis, der er beskrevet i D.A.4.10.3. Se § 9, nr. 8, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.
De virksomheder, der ønsker at støtte ret på de fælles EU-regler, kan dog anvende de fælles regler på vouchere udstedt den 1. januar 2019 eller senere. Se artikel 1, nr. 3, og artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/1065.
Vouchere til ét formål
Ethvert salg i eget navn af en voucher til ét formål skal anses for et salg af den vare eller den ydelse, som voucheren relaterer sig til. Se ML § 4 a, stk. 1, som indsat ved § 5, nr. 2, i lov nr. 1726 af 27. december 2018. Dette betyder, at hvert salg af voucheren skal momspålægges. Se lovens forarbejder.
Med andre ord anses sælgeren af en voucher til ét formål momsmæssigt som sælger af den underliggende vare eller ydelse.
Selve indløsningen af en voucher til ét formål anses ikke for en selvstændig transaktion. Der skal derfor ikke pålægges moms på det tidspunkt, hvor varen eller ydelsen faktisk leveres til kunden. Med andre ord betragtes den faktiske overdragelse af varerne eller den faktiske levering af ydelserne til gengæld for en voucher til ét formål, som af leverandøren accepteres som hel eller delvis betaling for den underliggende vare eller ydelse, ikke som en momspligtig transaktion. Se ML § 4 a, stk. 1, som indsat ved § 5, nr. 2, i lov nr. 1726 af 27. december 2018. Dette gælder, når der er personsammenfald mellem udsteder af voucheren og indløser.
Med udsteder forstås den person, i hvis navn voucheren er udstedt. Udsteder er ansvarlig overfor kunden i relation til selve voucheren. Det vil sige, at udsteder har ansvaret for, at der er de anførte leverandører, og at voucheren kan benyttes på de anførte betingelser. Selv om udstederen ikke civilretligt er ansvarlig for selve de leverede varer og ydelser, anses udstederen rent momsretligt som den, der har leveret varerne og ydelserne og dermed også som den, der skal indbetale momsen ved overdragelse af voucheren. Se forarbejderne til lov nr. 1726 af 27. december 2018 (Svar på spørgsmål 1 - L 28 A).
Ikke personsammenfald mellem udsteder og indløser
Oftest vil udstederen af en voucher til ét formål være den samme som den indløser, der i sidste led leverer de faktiske varer og ydelser til ihændehaveren af voucheren. Dette behøver dog ikke at være tilfældet, hvis der er indgået en aftale mellem udsteder og en tredjemand om, at tredjemand vil acceptere voucheren som hel eller delvis betaling for den underliggende vare eller ydelse. Dvs. at den pågældende accepterer at være indløser.
Hvis den faktiske leverandør af den underliggende vare eller ydelse ikke er den samme som den, der i eget navn har udstedt voucheren til ét formål, anses leverandøren for at have foretaget en levering af varen eller ydelsen til udsteder. Se ML § 4 a, stk. 3, som indsat ved § 5, nr. 2, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.
Når der ikke er personsammenfald mellem udsteder og indløser skal den faktiske leverandør fakturere udstederen af voucheren for leverancen efter faktureringsreglerne i momsloven og momsbekendtgørelsen. Se forarbejderne til lov nr. 1726 af 27. december 2018 (Svar på spørgsmål 1 - L 28 A).
Momsreglerne tilsidesætter ikke den civilretlige aftale, som kunden har indgået med udstederen af voucheren henholdsvis den faktiske leverandør (indløser). Leverandøren vil eventuelt kunne give kunden en kvittering eller lignende for leveringen, men ikke en momsfaktura.
Se også
Se også afsnit:
- A.B.3.3.1 om de momsmæssige regler om fakturering
- D.A.7.2.5 om tidspunktet for momspligtens indtræden (periodisering).
Leveringssted
►Som det fremgår af afsnit D.A.4.10.2.3.2 er en af betingelserne for, at en voucher er en voucher til ét formål, at leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren. Momsudvalget har på den baggrund drøftet samspillet mellem voucherreglerne og leveringsstedsreglerne i forbindelse med overdragelse af vouchere til ét formål mellem to afgiftspligtige personer.◄
►Momsudvalget har udtalt:◄
►1. Når forudbetalte kort, der er påført identifikatoren for den medlemsstat, i hvilken elektroniske ydelser leveres til endelige forbrugere, opfylder betingelserne for at blive anset for vouchere til ét formål (SPV) på tidspunktet for udstedelsen, er momsudvalget næsten enstemmigt enig i, at hver overdragelse af de forudbetalte kort foretaget af afgiftspligtige personer, som handler i eget navn, ifølge momssystemdirektivets artikel 30b, stk. 1, skal betragtes som levering af de underliggende elektroniske ydelser.◄
►2. I denne forbindelse anerkender momsudvalget næsten enstemmigt, at efter momssystemdirektivets artikel 58, der styrer leveringsstedet for elektroniske ydelser, er anvendelsen af bestemmelsen afhængig af, at modtageren af ydelsen er en ikke-afgiftspligtig person. Hvorimod overdragelsen af forudbetalte kort mellem afgiftspligtige personer forbliver en B2B-transaktion.◄
►3. Momsudvalget er derfor næsten enstemmigt enig i, at under givne omstændigheder i sag C-68/23, Finanzamt O (Bons à usage unique), er leveringsstedet ifølge momssystemdirektivets artikel 44 for hver overdragelse af sådanne forudbetalte kort foretaget af afgiftspligtige personer, som handler i eget navn, til en anden afgiftspligtig person, den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.◄
►4. Momsudvalget anerkender næsten enstemmigt, at der kan være tilfælde såsom tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom (momssystemdirektivets artikel 47) eller levering af varer uden transport (momssystemdirektivets artikel 31), hvor reglen, der styrer leveringsstedet for de underliggende varer eller ydelser, som en SPV relaterer sig til, ikke afhænger af kundens status. Momsudvalget er næsten enstemmigt enig i, at leveringsstedet i sådanne tilfælde for overdragelse af SPV’en foretaget af afgiftspligtige personer, som handler i eget navn, til en anden afgiftspligtig person, falder sammen med leveringsstedet for den underliggende levering til endelige forbrugere. Momsudvalget anerkender dog næsten enstemmigt behovet for en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.◄
►Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse.◄
►Se retningslinje WP 1100 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 125. møde.◄
►Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.◄
►Om fastlæggelsen af leveringsstedet, se afsnit D.A.6.◄
Vouchere til flere formål
Der skal betales moms af den faktiske overdragelse af varer eller ydelser til gengæld for en voucher til flere formål, som af leverandøren accepteres som hel eller delvis betaling for de underliggende varer eller ydelser. Se ML § 4 b, stk. 1, som indsat ved § 5, nr. 2, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.
Med andre ord finder de almindelige momsregler anvendelse på den faktiske overdragelse af de underliggende varer eller ydelser til gengæld for en voucher til flere formål. Der er dog særlige regler for momsgrundlaget. Se D.A.4.10.2.6.
Der skal derimod ikke betales moms af de forudgående overdragelser af voucheren til flere formål. Se ML § 4 b, stk. 1, som indsat ved § 5, nr. 2, i lov nr. 1726 af 27. december 2018.
Se også
Se også afsnit:
- A.B.3.3.1 om de momsmæssige regler om fakturering
- D.A.4.1 om levering mod vederlag
- D.A.4.10.2.5 om overdragelse af vouchere i andens navn (formidling og distribution)
- D.A.7.2.5 om tidspunktet for momspligtens indtræden (periodisering).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme |
| C-68/23, M-GbR | Sagen omhandler kvalifikationen af en voucher som omhandlet i momsdirektivets artikel 30a, nr. 2, når det omhandlede "dokument", leveres gennem flere mellemhandlere i forskellige lande, selvom "dokumentet" kun kan anvendes i ét land. Endvidere omhandler sagen afgiftsgrundlaget. EU-Domstolen udtaler, at artikel 30a og artikel 30b, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 (»momsdirektivet«), skal fortolkes således, at kvalificeringen af en voucher som en »voucher til ét formål« som omhandlet i dette direktivs artikel 30a, nr. 2), udelukkende afhænger af de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, og som omfatter betingelsen om, at leveringsstedet for den ydelse, der er bestemt til endelige forbrugere, og som voucheren relaterer sig til, skal være kendt på tidspunktet for udstedelsen af denne voucher, uanset om voucheren er genstand for overdragelser mellem afgiftspligtige personer, der handler i eget navn, og som er etableret på andre medlemsstaters område end den medlemsstat, hvor disse endelige forbrugere befinder sig. Endvidere udtaler domstolen, at Momsdirektivets artikel 30b, stk. 2, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig persons videresalg af »voucher[e] til flere formål« som omhandlet i direktivets artikel 30a, nr. 3), kan pålægges merværdiafgift, forudsat at videresalget kvalificeres som en levering af ydelser, der gennemføres til fordel for den afgiftspligtige person, som til gengæld for disse vouchere foretager den faktiske overdragelse af varerne eller den faktiske levering af ydelserne til den endelige forbruger. | |