| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2009.534.LSR | Afvisning - kompetence - boafgift | |
| Skatterådet |
| ►SKM2025.685.SR◄ | ►I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at udbetaling til spørger fra A Trust (life interest trust), som var etableret i henhold til spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, ikke var skattepligtig indkomst, men arv, som var undtaget fra dansk afgift, jf. BAL § 9, stk. 2. Da det var Skifteretten, der beregnede boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, kunne der ikke gives bindende svar på spørgsmålet, jf. SFL § 21, stk. 1. I spørgsmål 3 ønskedes det bekræftet, at udbetaling til spørger fra The Grandchildren’s Trust, som var etableret i henhold til spørgers farmors testamente, ud af trustens oprindelige kapital, udgjorde arv, som var undtaget fra dansk afgift, jf. BAL § 9, stk. 2. Da det var Skifteretten, der beregnede boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, kunne der ikke gives bindende svar på spørgsmålet, jf. SFL § 21, stk. 1. I spørgsmål 5 ønskedes det bekræftet, at Danmark i en dobbeltbeskatningssituation lempede beskatningen af løbende afkast af trustkapital, som spørger måtte være anset som værende aktuel ejer af, med skat betalt til Storbritannien af trustees på vegne af henholdsvis A Trust (life interest trust) eller The Grandchildrens’ Trust. Af svaret på spørgsmål 2 fremgik, at spørger ikke skulle beskattes af det løbende afkast i A Trust (life interest trust). Af svaret på spørgsmål 4 fremgik, at spørger ikke skulle beskattes af det løbende afkast i The Grandchildrens’ Trust. Da der således ikke ville forekomme en dobbeltbeskatningssituation, var spørgsmålet teoretisk, og spørgsmålet afvistes derfor. Se afsnit A.A.3.9.2.◄ | |
| SKM2025.322.SR | Skatterådet afviste spørgsmål 2 og 3 om boafgift og beskatning i boet, da besvarelse heraf krævede skifterettens stillingtagen til, om H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. skulle inddrages under skiftet. | |
| SKM2025.276.SR | Skatterådet afviste at svare på et spørgsmål vedrørende indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for medarbejdere, som skulle arbejde på et projekt. Dette blev begrundet med, at der alene kan gives bindende svar på spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition. Indeholdelsespligt falder således uden for det område, hvorom der afgives bindende svar. | |
| SKM2025.5.SR | Spørgsmål 2 og 4 omhandlede, hvilke felter en udgift henholdsvis et gebyr skulle opgives i på oplysningsskemaet. Skatterådet afviste spørgsmålene, idet der ikke var tale om en skattemæssig virkning af en disposition. | |
| SKM2024.605.SR | Under spørgsmål 4, ønskede en spørger afklaret, hvorvidt nogle kapitalandele, der indgik i en successionsrækkefølge, skulle medtages og værdiansættes i boopgørelsen i et bo efter successor og antecessorerne. Det fremgår af SFL § 21, stk. 1, at Skattestyrelsen kan afgive bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition, når Skattestyrelsen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Spørgsmålet om, hvorvidt kapitalandelene skulle inddrages under skiftet og således indgå i behandlingen af dødsboet, er et civilretligt spørgsmål, der hører under skifteretten, jf. DBSL § 80, stk. 1. Det er således skifterettens kompetence at afgøre, om de kapitalandele, der skal indgå i den påtænkte successionsrækkefølge, skal indgå i behandlingen af boet, herunder værdiansættes med henblik på beregning af boafgift. Skatterådet afviste derfor spørgsmålet. | ►Skatterådets afgørelse er påklaget til Landsskatteretten.◄ |
| SKM2024.144.SR | Spørger havde spurgt, om det kunne bekræftes, at der ikke skulle betales dansk boafgift af en arv fra Y1-land. Det fremgår af SFL § 21, stk. 1, at Skattestyrelsen kan afgive bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition, når Skattestyrelsen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Efter DBSL § 80, stk. 1, er det skifteretten, der beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i boafgiftsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt arven fra Y1-land er omfattet af boafgiftslovens bestemmelser om boafgift, hører således under skifterettens kompetence. Skatterådet fandt derfor, at spørgsmålet skulle afvises. | |
| SKM2022.432.SR | Der kan alene gives bindende svar vedrørende de skattemæssige virkninger af en disposition og ikke om faktisk forvaltningsvirksomhed. Skatterådet afviste derfor at svare på et spørgsmål om, hvorvidt det var tilstrækkelig dokumentation af nogle brugeres elforbrug, hvis registreringen heraf skete ved en fælles brik, men hvor der dog samtidig skete en individuel registrering af hver opladning med brugerens navn, bilens nummerplade og elforbrug. | |
| SKM2022.242.SR | Spørger havde i flere af spørgsmålene ønsket oplyst, i hvilken rubrik forskellige beløb skulle registreres. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene, idet der ikke kan gives bindende svar vedrørende registrerings-, indeholdelses- eller indberetningspligt. | |
| SKM2022.93.SR | Skatterådet afviste at besvare de stillede spørgsmål, idet det ikke havde kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende anmeldelsespligt og det boafgiftsmæssige beregningsgrundlag, jf. boafgiftsloven. | |
| SKM2018.391.SR | Afvisning - Spørger ønskede oplyst, hvorvidt regler i dødsboskatteloven ville kunne finde anvendelse på tidspunktet for spørgers retserhvervelse af en trustkapital. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet de arve- og skifteretlige forhold i første led måtte afklares ved skrifteretten. | |
| SKM2016.84.SR | Afvisning - faktisk forvaltningsvirksomhed. | |
| SKM2014.291.SR | Afvisning - SKAT uden kompetence vedrørende boafgift | |
| SKM2013.783.SR | Afvisning af anmodning om bindende svar om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje. | |
| SKM2013.546.SR | Afvisning fordi spørgeren spurgte om påtænkte dispositioner, der skulle foretages af en ikke oprettet andelskasse. | |
| SKM2013.474.SR | Afvisning vedrørende anmodning om bindende svar om indberetningspligt | |
| SKM2012.259.SR | Afvisning vedrørende anmodning om bindende svar om indberetningspligt | |
| SKM2009.715.SR | Afvisning - skattemæssige virkninger - kompetencemangel | |