Alle almennyttige lotterier som afholdes med salg til offentligheden kræver som udgangspunkt tilladelse.
Det er muligt, at opnå tre forskellige slags tilladelser.
- Tilladelse til et enkelt lotteri
Med tilladelsen kan der afholdes ét lotteri. De nærmere begrænsninger og betingelser, som er forbundet hermed, afhænger af om der er tale om forhåndstrukne eller ikke-forhåndstrukne lotterier.
- illadelse til afholdelse af flere lotterier i forbindelse med ét arrangement af højst 2 dages varighed med en maksimal samlet salgssum på 250.000 kr.
Se BEK nr. 1132/2012
Med tilladelsen kan tilladelsesindehaveren afholde et ubegrænset antal lotterier - uanset type - i en to-dags periode forudsat, at den maksimale salgssum ikke overskrides. Salg kan kun ske i samme periode som arrangementet.
- Tilladelse til at afholde flere lotterier, når lotterierne er tilknyttet ét arrangement af højst 7 dages varighed, og når lotterierne afholdes i forbindelse med et landsdækkende radio- og/eller tv-program med indsamling til formål, og hvor indsamlingen er til fordel for velgørenhed. Salg må kun ske i samme periode som arrangementet.
Se BEK nr. 48/2012
Tilladelsen er en undtagelse for forbuddet mod anvendelsen af automater og elektroniske terminaler til afvikling af lotteriet. Antallet af lotterier, som afvikles i tilladelsesperioden er ubegrænset.