Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 28.
Bemærk
Ved gennemgangen er kun anført de dele af artiklen, som afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2014. Se DBO'en om den præcise ordlyd og det nærmere indhold af afvigelsesbestemmelsen.
Om en artikel eller dele af den svarer til OECD's modeloverenskomst, se afsnit C.F.8.2.2.1-31, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter folkeretten og dansk lovgivning er eller måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve sine suverænitetsrettigheder for at udforske og udnytte havbundens eller dens undergrunds naturforekomster.
DBO'en omfatter ikke Færøerne og Grønland.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Fast driftssted" omfatter også landbrugsejendom eller plantage. Se artikel 5, stk. 2, litra g.
Fast driftssted omfatter bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, der varer i mere end 6 måneder og tjenesteydelser, der varer i mere end 6 måneder inden for en 12 måneders periode. Se artikel 5, stk. 2, litra h og i.
En repræsentant anses for at udgøre en fast driftssted, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet. Se artikel 5, stk. 4
Et forsikringsselskab anses for at være et fast driftssted hvis det opkræver præmier på den anden stats område. Se artikel 5, stk. 5
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Den fortjeneste der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Skibs- og luftfart
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Skibsfartsvirksomhed i international trafik kan beskattes i kildelandet med halv sats, hvis trafikken er mere end lejlighedsvis. Se artikel 8, stk. 2.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 5.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes i indre farvande beskattes derfor efter de regler, som gælder for erhvervsindkomst. Se artikel 7.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artikel 10: Udbytte
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan højst beskatte udbytte med 15 pct. af bruttobeløbet uanset modtager. Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte udbytter i moder-/datterselskabsforhold, hvis moderselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c.
Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.10 om OECD's modeloverenskomst artikel 10.
Artikel 11: Renter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan ikke beskatte renter, hvis rentebetaler eller modtager er en stats regering, lokal myndighed m.fl. Se artikel 11, stk. 3, litra a og b.
Bemærk
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skattepligtige fysiske personer af renter.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artikel 12: Royalties
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Royalties kan beskattes i både bopælslandet og kildelandet. Kildelandet kan beskatte royalties med højst 10 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 12, stk. 1 og 2.
"Royalties" omfatter også bånd til fjernsyns- eller radioudsendelser samt anvendelsen af eller retten til at anvende (leasing) industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Se artikel 12, stk. 3.
Det danske royaltybegreb i KSL § 65 C, stk. 4, er snævrere en DBO'ens. Danmark har som kildeland ikke intern hjemmel til at beskatte de royalties, som ikke er omfattet af den danske bestemmelse.
Royalties skal anses for at stamme fra det land, der betaler royalties, eller det land, hvor en politisk underafdeling, lokal myndighed eller den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis der er fast driftssted i et land, anses royalties for at stamme derfra. Se artikel 12, stk. 5.
Se afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Bemærk
Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved salg af skibe, der anvendes til transport i indre farvande. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse).
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse).
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artikel 14: Offentlige hverv
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Bemærk
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 15: Personligt arbejde og frit erhverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler både om liberale erhvervsudøvere og personligt arbejde i tjenesteforhold. Se artikel 15, stk. 1.
Sri Lanka og Danmark har hver sin anvendelse af 183-dages-reglen. Sri Lanka har retten til at beskatte, når en person opholder sig i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode. Danmark har retten til at beskatte, når en person opholder sig i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i et kalenderår.
Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 4.
Se også
Se også
- Artikel 14 om løn for offentligt hverv
- Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
- Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Bemærk
Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 14.
Artikel 18: Pensioner, sociale ydelser og livrenter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Private pensioner og livrenter kan kun beskattes i kildelandet.
Ydelser efter den sociale sikringslovgivning kan kun beskattes i kildelandet.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 19: Studerende
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
En studerende eller erhvervspraktikant, der er omfattet af bestemmelsen, skal med hensyn til legater, stipendier og arbejdsvederlag under sit studium eller uddannelse være berettiget til de samme fritagelser, lempelser og nedsættelser med hensyn til skatter, som gælder for personer, der er hjemmehørende i opholdslandet. Se artikel 19, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artikel 20: Andre indkomster
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Andre indkomster kan beskattes i kildelandet, hvis de stammer fra dette land. Det betyder, at hvis indkomsten er fra et tredjeland kan den kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 21, stk. 3. ?
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21 om andre indkomster.
Artikel 21: Formue
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter ikke formue bestående af skibe, der anvendes til transport i indre farvande.
Bemærk
Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22 om formue.
Artikel 22: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Sri Lanka kan beskatte efter DBO'en. Se artikel 22, stk. 3.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Sri Lanka, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Sri Lanka. Se artikel 22, stk. 4.
Matching credit
Danmark skal give matching credit for de kildeskattesatser, der er tilladt efter artikel 10 og artikel 11 på henholdsvis 15 pct. og 10 pct., selv om Sri Lanka efter sin støttelovgivning ikke har opkrævet skat. Se artikel 22, stk. 5. Bestemmelsen gælder ikke for royalties.
Sri Lanka giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Danmark kan beskatte efter DBO'en. Ved udbetaling af udbytte til et selskab i Sri Lanka, som ejer mere end 25 pct. af det udbyttebetalende danske selskab, tages der ved beregning af nedslaget hensyn til den underliggende selskabsskat. Nedslaget kan dog ikke overstige den del af skatten, som forholdsmæssigt svarer til den indkomst, der kan beskattes i Danmark. Se artikel 22, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 23: Ikke-diskriminering
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen afviger fra til OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 25: Udveksling af oplysninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, om anmodning om oplysninger og artikel 26, stk. 5, om at nægte at afgive oplysninger.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 26: Diplomatiske og konsulære embedsmænd
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 27: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 23. februar 1983 og har virkning fra 1. januar 1984.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artikel 28: Opsigelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.