Andelsforeninger (indkøbs-, produktions- og salgsforeninger samt blandede foreninger) opgør deres skattepligtige indkomst som en procentdel af deres formue. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og SEL §§ 14-16 A. I princippet er der tale om en indkomstopgørelse og en indkomstskat, men den særlige måde, der anvendes ved opgørelsen, bevirker, at DBO'erne og LL § 33 ikke direkte kommer til anvendelse.

Kooperative foreninger skal dog have skattenedsættelse for skatter betalt i udlandet efter principperne i LL § 33. Da denne regel forudsætter, at der har fundet beskatning sted her i landet, vil nedsættelsen i praksis være begrænset til tilfælde, hvor der i udlandet er opkrævet skat af formueafkastet, hvilket hyppigst vil sige nedsættelse ved betaling af kuponskat (udbytteskat) af aktieudbytter i udlandet.

LL § 33 anvendes dog også på udenlandske skatter af eventuel CFC-indkomst efter SEL § 32, da sådan indkomst beskattes med x22 pct. (2016-niveau).x

Se også

Se også afsnit C.D.8.7 om andelsbeskatning og afsnit C.D.10.1.2 om skatteprocenter.

LL § 33 er en creditregel, og for at sammenholde med den skat, der er opkrævet i udlandet, skal man derfor udregne størrelsen af den her i landet beregnede skatteandel, som har relation til udlandsindtægten. Denne skatteandel udgør den skat, der vedrører formueopgørelsens kapitalværdi af de aktier mv., som har givet det udbytte, der er beskattet i udlandet.

Eksempel

En produktions- og salgsforening har en samlet formue på 20.000.000 kr., hvori er medregnet udbyttegivende udenlandske aktier med en kursværdi på 2.000.000 kr. Foreningen har udelukkende omsætning med medlemmer.

Skatteandelen af de udenlandske aktier beregnes således:

Indkomsten beregnet på grundlag af formuen (4 pct. af 20.000.000 kr., da udelukkende omsætning med medlemmer) 

800.000 kr.

Skat (14,3 pct. af 800.000 kr.)

114.400 kr.

Skatteandelen af de udenlandske aktier:

 2.000.000_x_114.400
20.000.000

 11.440 kr.

De nævnte 11.440 kr. sammenholdes med den udbytteskat, som kildelandet er berettiget til at beholde, og det mindste af de to beløb udgør skattenedsættelsen.