Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om hæftelse for afdødes og dødsboets indkomstskatter, når dødsboet er udleveret til skifte som insolvent bobestyrerbo efter DSL § 69.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglerne omfatter dødsboer, hvor skifteretten har udleveret dødsboet til insolvent bobestyrerbo efter DSL § 69.

Regel

Dødsboet hæfter for

  • afdødes indkomstskatter, der er anmeldt rettidigt over for dødsboet efter det proklama, som dødsboet har indrykket i Statstidende
  • indkomstskatter, der følger af et rettidigt rejst krav imod dødsboet om betaling af for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret.

Se KL § 97.

Bemærk

Hvis et dødsbo senere overgår til insolvent bobestyrerbo efter i første omgang at have været skiftebehandlet efter andre regler, hæfter arvinger og ægtefælle ikke for afdødes og dødsboets gæld, hvis de leverer de modtagne værdier tilbage til dødsboet efter DSL § 104. Se DBSL § 88, stk. 5.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

Hvis dødsfaldet er sket ...

Gælder ...

før 1. juli 2008

at insolvente dødsboer beskattes efter konkursskattelovens regler. Skatter behandles efter konkursordenen i konkursloven. Se Inddrivelsesvejledning afsnit H.3.14.