Indhold
Dette afsnit handler om, hvordan og hvornår fonde kan få konsolideringsfradrag efter den almindelige konsolideringsbestemmelse i FBL § 5, stk. 1, om foretagne uddelinger.
Afsnittet indeholder:
- Beregning af fradraget
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Beregning af fradraget
Fonde kan foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen med x4 pct.x af de uddelinger, der i indkomståret er foretaget til at fyldestgøre almennyttige eller almenvelgørende formål efter FBL § 4, stk. 1. Se FBL § 5, stk. 1.
Vedtægtsmæssige uddelinger efter FBL § 4, stk. 2, giver ikke ret til fradrag efter FBL § 5, stk. 1. Se TfS 1991, 572 LSR, hvor en hjælpefond for personalet i en virksomhed ikke blev anset for berettiget til fradrag for hensættelse til en jubilæumsfest samt nægtet konsolideringsfradrag vedrørende udgifter til julefrokost.
Beregningen af størrelsen af fradraget efter FBL § 5, stk. 1, sker kun på grundlag af de faktiske uddelinger, der i løbet af indkomståret er foretaget efter FBL § 4, stk. 1. Hensættelser til fremtidige uddelinger efter FBL § 4, stk. 4, kan derimod først give ret til konsolideringsfradrag i det indkomstår, hvori hensættelserne uddeles.
xVed lov nr. 651 af 8. juni 2016 er konsolideringsfradraget i FBL § 5, stk. 1, nedsat fra 25 pct. til 4 pct. Loven har som udgangspunkt virkning for indkomstår, der starter den 1. januar 2016. For indkomstår, der begynder tidligere end den 1. januar 2016, beregnes 25 pct.'s konsolideringsfradrag for almennyttige uddelinger, der er foretaget til og med den 19. november 2015. For uddelinger foretaget efter den 19. november 2015 udgør fradraget 4 pct. Som alternativ kan konsolideringsfradraget for det sidste af disse tidligere indkomstår, der påbegynder tidligere end den 1. januar 2016, kan fonden fradrage et beløb, der svarer til 25 pct. af almennyttige uddelinger, der er foretaget i indkomståret 2014.x
Ved selvangivelsen skal fonde, der er omfattet af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige regnskab mv. for større virksomheder, dvs. fonde med en nettoomsætning for det pågældende indkomstår på mere end 100 mio. kr., efter § 28 anføre beregningsgrundlaget for konsolideringsfradrag. Et tilsvarende krav stilles ikke i bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2007.907.LSR
|
Landsskatteretten afgjorde, at en fond kun kunne opnå konsolideringsfradrag på grundlag af beløb, der blev anset som en almennyttig uddeling.
|
|
TfS 1991, 572 LSR
|
En hjælpefond for personalet i en virksomhed havde foretaget hensættelse til at afholde udgifter ved en fest i anledning af fondens 25 års jubilæum samt til at afholde julefrokost. Landsskatteretten fandt, at der ikke var tale om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Afholdelse af en jubilæumsfest og en julefrokost for personalet på en virksomhed måtte snarere anses som personalegoder for personalet. Fonden kunne derfor ikke foretage fradrag for hensættelserne.
|
|