Indhold

Afsnittet beskriver sondringen mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed.

Afsnittet indeholder:

  • Frivillige kreditorordninger og rekonstruktioner
  • Vedr. RIMs beslutning om inddrivelse, afskrivning mv.
  • RIMs afgørelse om afdragsvis betaling eller henstand
  • Afdragsordninger
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med vider

Frivillige kreditorordninger og rekonstuktioner

Der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når RIM giver afslag på at deltage i

  • en frivillig akkordordning
  • kreditorordninger baseret på gældssaneringsprincipperne samt
  • rekonstruktioner

Det betyder, at en klage om RIMs afslag ikke kan indbringes for Landsskatteretten eller anden myndighed.

Vedr. RIMs beslutning om inddrivelse, afskrivning mv.

Da RIM overtager kreditorbeføjelserne, når en fordring overdrages til inddrivelse i RIM, må RIMs beslutning vedrørende, inddrivelse, afskrivninger m.v. anses for at være truffet på vegne af kreditor.  RIMs afgørelse om afskrivning af krav er derfor ikke sådanne afgørelser om inddrivelse af fordringer, der efter INDOG § 17 kan påklages til Landsskatteretten. Se SKM2012.104.LSR

RIMs afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand

RIMs afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen overfor en igangværende virksomhed kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Se SKM2010.833.LSR.

Afdragsordninger

Det er en afgørelse, når RIM fastsætter en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Se SKM2007.451.SKAT.

Ombudsmanden har den 31. maj 2007 udtalt, at

"Efter min opfattelse er fastsættelse af en afdragsordning med baggrund i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, en afgørelse fordi beslutningen opfylder de almindelige forvaltningsretlige kriterier for hvornår der er tale om en afgørelse. En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved at beslutningen træffes af en forvaltningsmyndighed, at beslutningen retter sig mod fysiske eller juridiske personer, og at beslutningen ensidigt - og på baggrund af forvaltningsmyndighedens offentretlige hjemmelsgrundlag - fastlægger hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, opfylder alle 3 kriterier. Der er endvidere næppe tvivl om fastsættelsen af en afdragsordning er et forhold af væsentlig betydning for de berørte borgere. Det er derfor efter min opfattelse klart at restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er en afgørelse. Det er endvidere ret åbenbart at det ikke er af betydning for om en beslutning er en afgørelse i forvaltningslovens forstand om beslutningen er skønsmæssig eller fuldt lovbunden, dvs. udtømmende reguleret i skrevne regler."

RIM skal derfor give klagevejledning, når RIM fastsætter en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1. Klagevejledningen skal opfylde de krav, der fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 38 og 39. Se SKM2007.332.SKAT.

En afdragsordning, der efter § 5, stk. 3, 3. pkt. er fastsat efter bekendtgørelsens kapitel 6 om betalingsevnevurdering, er også en afgørelse, hvor der skal gives klagevejledning om adgang til klage til Landsskatteretten

Landsskatteretten har i SKM2007.618.LSR truffet afgørelse om, at fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der ligeledes kan påklages til Landsskatteretten.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2012.104.LSR

Landsskatteretten afviste en klage fra en fordringshaver over SKATs afskrivning af restancer, der var oversendt til RIM til inddrivelse.

 

SKM2010.833.LSR.

Landsskatteretten afviste en klage angående en afdragsordning for en igangværende virksomhed. Der blev lagt vægt på, at inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, alene omfatter personer, herunder afdragsordninger for afmeldte virksomheder, og at afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed.

 

SKM2007.618.LSR

Fogedretten havde afvist at foretage udlæg i klagerens faste ejendom med henvisning til at der var usikkerhed om størrelsen af SKATs eventuelle krav. SKAT traf efterfølgende afgørelse om, at der skulle ske lønindeholdelse for et tilsvarende krav. Det antoges at Landsskatteretten - modsat fogedretten - hverken havde ret eller pligt til at efterprøve berettigelsen af de offentlige krav. Da betingelserne for at foretage lønindeholdelse var opfyldt, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om indeholdelse.