Indhold
Dette afsnit beskriver reglen om skattemæssig selskabskvalifikation. Se SEL § 2 C.
Afsnittet indeholder
- Resume
- Personer og selskaber omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse
- Betingelser
- Principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en § 2 C enhed
- Principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af en § 2 C enhed
- Direkte ejerskab
- Ikrafttrædelse
- Lovbestemmelsens baggrund og historik
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Resume
I dette afsnit beskrives reglen om skattemæssig selskabskvalifikation af registreringspligtige filialer og transparente enheder. Reglen er en værnsregel, se afsnittet om Lovbestemmelsens baggrund og historik for en nærmere beskrivelse af baggrunden for reglen.
Personer og selskaber omfattet af reglen
De enheder, der er omfattet af reglen, er følgende:
- Registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder.
- Registreringspligtige transparente enheder, der har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet.
Som udgangspunkt vil bestemmelsen omfatte filialer af udenlandske virksomheder, uanset om filialen har fast driftssted eller ej.
Afgrænsningen af de skattemæssigt transparente enheder svarer til afgrænsningen i LL § 2, stk. 1, 2. pkt. og SKL § 3 B, stk. 1, 2. pkt.
Dette indebærer, at interessentskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende selskaber kvalificeres som skattemæssigt transparente enheder. Herefter vil også sammenslutninger, der over for omverden fremtræder som en samlet enhed, kvalificeres i skattemæssig henseende som transparente enheder. Se SEL § 2 C, stk. 3.
Hovedregel
Såfremt nedenstående betingelser er opfyldt, bliver registreringspligtige filialer og transparente enheder omkvalificeret til selvstændige skattesubjekter, en § 2 C enhed. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2.
Efter omkvalificeringen er det § 2 C enheden, der er genstand for beskatning.
Undtagelse
Venturefonde, der alene investerer i aktier mv. med henblik på en hel eller delvis erhvervelse af aktieselskaber og anpartsselskaber og samtidig deltager i driften og ledelsen af disse selskaber, er undtaget fra hovedreglen. Det er en forudsætning, at venturefonden opfylder fire betingelser. Se SEL § 2 C, stk. 10.
En venturefond er undtaget hvis:
- Venturefonden må udover investeringstilsagn, ubehæftede kontant indestående i pengeinstitutter og fordringer på løbende ydelser, der er modtaget som vederlag ved salg af selskaber, jf. LL § 12 B alene besidde aktier mv. omfattet af ABL. Indeståender i et pengeinstitut kan være placeret på en spærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle garantikrav i forbindelse med venturefondens salg af selskaber.
- Der må alene direkte eller indirekte investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber, jf. SKL § 3 B, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.
- Ingen af deltagerne må eje mere end 50 % af kapitalen eller besidde mere end 50 % af stemmerne i venturefonden. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. KGL § 4, stk. 2, og ABL § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.
- Venturefonden skal have mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. KGL § 4, stk. 2, og ABL § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.
Betingelser
Efter hovedreglen bliver registreringspligtige filialer og transparente enheder omkvalificeret til selvstændige skattesubjekter, hvis direkte ejere af mere end 50 % af kapitalen eller stemmerettighederne ikke er hjemmehørende i Danmark,
- hvor filialen henholdsvis den transparente enhed behandles som et selvstændigt skattesubjekt i skattemæssig henseende (SEL § 2 C, stk. 1, nr. 1), eller
- som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU (SEL § 2 C, stk. 1, nr. 2).
Ad a.
Det afgørende kriterium er, at et flertal af direkte ejere efter reglerne i deres hjemland(e) anser filialen eller den transparente enhed for at være et selvstændigt skattesubjekt.
Ad b.
Det afgørende kritirium er, at de direkte ejeres hjemlande ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU.
Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er betingelsen i SEL § 2 C, stk. 1, nr. 2 ændret. Reglen omfattede tillige filialer af selskaber, der var hjemmehørende i lande, som Danmark ikke har en aftale om udveksling af skatteoplysninger med. Danmark har siden SEL § 2 C´s tilblivelse i 2008 indgået godt 30 aftaler om udveksling af skatteoplysninger (primært med skattelylande), og flere må forventes at følge. Dette indebærer, at værnsreglen ikke finder anvendelse over for filialer af selskaber, der er hjemmehørende i disse jurisdiktioner.
Det forhold, at værnsreglen ikke finder anvendelse på grund af de indgåede aftaler om udveksling af skatteoplysninger har to virkninger:
- Afkast af bl.a. immaterielle aktiver placeret i sådanne filialer er reelt skattefrit. Der sker hverken beskatning i Danmark eller i den pågældende jurisdiktion, når filialen ikke har fast driftssted i Danmark.
- Aktiver og passiver i disse filialer, som ikke længere omfattes af SEL § 2 C, skal anses for afstået til handelsværdien på tidspunktet for aftalernes virkningstidspunkt. Faste driftssteder af selskaber fra disse jurisdiktioner bliver herved ramt af, at udvekslingsaftalerne træder i kraft.
Ændringen i SEL § 2 C, stk. 1, nr. 2, har virkning for den 24. november 2010 og senere.
Bemærk
Der stilles ikke krav om, at ejerne er koncernforbundne parter. Der kan være tale om uafhængige selskaber eller personer hjemmehørende i flere forskellige lande, som tilsammen ejer mere end 50 %. Ejes der netop 50 % finder bestemmelsen ikke anvendelse. Se SKM 2009.569 SR.
Ved direkte ejerskab skal forstås de ejere, som ud fra et dansk synspunkt er de direkte ejere af filialen eller den transparente enhed. Det får således ikke betydning for bedømmelsen, hvis der mellem filialen eller den transparente danske enhed ligger enheder, der er transparente efter dansk opfattelse, men et selvstændigt skattesubjekt efter regler i andre lande.
Eksempel
Et moderselskab hjemmehørende i USA ejer mere end 50 % af et svensk kommanditselskab, som igen ejer mere end 50 % af et dansk kommanditselskab. Efter interne amerikanske regler har det amerikanske moderselskab valgt, at såvel det svenske som det danske kommanditselskab skal anses for selvstændige skattesubjekter ud fra et amerikansk synspunkt. I dette tilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer for mere end 50 % vedkommende. I dette konkrete eksempel finder SEL § 2 C anvendelse, hvorefter det danske kommanditselskab skal anses for et selvstændigt skattesubjekt.
Principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en § 2 C enhed
Der gælder en række principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i registreringspligtige filialer og transparente enheder, der er omfattet af SEL § 2 C.
- Aktiver og passiver, SEL § 2 C, stk. 5, 1 pkt.
- Goodwill og andre immaterielle aktiver, SEL § 2 C, stk. 5, 2 pkt.
- Inddragelse under dansk beskatning, SEL § 2 C, stk. 5, 3 pkt.
- Forholdsmæssig opgørelse af afskrivningsgrundlaget, SEL § 2 C, stk. 5, 4 og 5 pkt.
- Fordringer og gæld, SEL § 2 C, stk. 5, 6 pkt.
- Næring, SEL § 2 C, stk. 5, 7 og 8 pkt.
- Fortjenester og tab på værdipapirer, SEL § 2 C, stk. 5, 9 pkt.
- Udbytter mv., SEL § 2 C, stk. 5, 10 pkt.
- Succession, SEL § 2 C, stk. 5, 11 pkt.
- Ophør, SEL § 2 C, stk. 8.
Ad a.
Hvis der er flere deltagere, der har forskellige anskaffelsessummer, vil anskaffelsessummen skulle opgøres forholdsmæssigt. Tilsvarende vil der skulle foretages en opdeling af anskaffelsestidspunkterne.
Ad b.
Der skal ikke fastsættes en anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle rettigheder, som nævnt i afskrivningslovens § 40, såfremt de er oparbejdet af en eller flere af deltagerne.
Ad c.
Tidspunktet for inddragelsen under dansk beskatning kan variere, hvis et kommanditselskab f.eks. både har danske og udenlandske ejere (og aktiverne ikke var tilknyttet et fast driftssted). Såfremt dette er tilfældet, må der foretages en forholdsmæssig opgørelse.
Ad d.
Der skal foretages en forholdsmæssig opgørelse, hvis der er flere deltagere, som har forskellige afskrivninger. Deltagerne skal anses for at have afskrevet deres del af aktivet maksimalt efter danske regler siden anskaffelsen af aktivet, når deltagernes andel af aktivet hidtil ikke har været omfattet af dansk beskatning.
Ad e.
§ 2 C enheden anses for at have erhvervet fordringer henholdsvis påtaget sig gæld til kursværdien på tidspunktet for omkvalificeringen, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt.
Ad f.
Såfremt en eller flere af deltagerne har erhvervet aktiver som led i næring, skal man ved opgørelsen af § 2 C enhedens indkomst, behandle aktiverne som om de var erhvervet af § 2 C enheden som et led i næring.
Det har ikke været hensigten, at fortjenester og tab, der ville have været skattefri for enkelte af deltagerne, idet de ikke har erhvervet aktiver som led i næring, skal beskattes henholdsvis være fradragsberettigede for § 2 C enheden. Af samme grund skal urealiserede fortjenester og tab på tidspunktet for omkvalificeringen kun medregnes henholdsvis fradrages, i det omfang deltagerne på tidspunktet for omkvalificeringen var skattepligtige ved afståelse af aktivet.
Ad g.
Såfremt en eller flere af deltagerne har medregnet urealiserede fortjenester og tab på værdipapirer, dvs. at lagerprincippet har været anvendt, skal værdipapirerne ved opgørelsen af § 2 C enhedens skattepligtige indkomst behandles som om fortjenester og tab var medregnet hos § 2 C enheden.
Ad h.
Ved opgørelsen af tab, jf. ABL § 5 A, skal udbytter mv., der er modtaget af deltagerne, i stedet anses for modtaget af § 2 C enheden.
Ad i.
§ 2 C enheden kan ikke succedere i deltagernes særunderskud og særtab.
Ad j.
Ophører en § 2 C enhed med at være omfattet af SEL § 2 C, stk. 1 skal det behandles som en likvidation. Likvidationsprovenuet vil som udgangspunkt blive beskattet som en aktieavance, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.
Likvidationsprovenuet kan efter omstændighederne blive beskattet som udbytte, med mindre udlodningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 2, nr. 2 eller en af følgende betingelser i LL § 16 A, stk. 3, nr. 1 er opfyldt:
- Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c.
- Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
- Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS, og har en bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2.
Principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af en § 2 C enhed
Der gælder en række principper for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af en filial eller en transparent enhed, der er omfattet af SEL § 2 C.
- Aktiver og passiver, SEL § 2 C, stk. 4.
- Afståelse af ejerandele, SEL § 2 C, stk. 6.
- Udlodninger, SEL § 2 C, stk. 7.
- Rente- og royaltybetalinger, SEL § 2 C, stk. 2.
Ad a.
I henhold til bestemmelsen beskattes deltagerne ikke af eventuelle urealiserede fortjenester på aktiver i de faste driftssteder på tidspunktet for kvalifikationen. Dette skal ses i lyset af, at lovens primære sigte er de tilfælde, hvor den transparente enhed ikke har fast driftssted i Danmark.
Ad b
I henhold til bestemmelsen skal ejerandelen anses for erhvervet til et beløb svarende til den skattemæssige værdi af deltagernes andel af aktiverne og passiverne. Som anskaffelsestidspunkt anvendes tidspunktet for kvalificeringen efter SEL § 2 C, stk. 1.
Ad c.
I henhold til bestemmelsen vil alle betalinger, der ikke modsvares af en modydelse, blive beskattet efter udbyttereglerne, jf. LL § 16 A og § 16 B samt SEL § 2, stk. 1. litra c, § 13, stk. 1. nr. 2 og § 13, stk. 3. Dette får særskilt betydning i relation til selskaber, der omkvalificeres i henhold til SEL § 2 C, stk. 1, nr. 2, idet udlodninger fra selskaber til ejerne i lande, der ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, skal indeholde kildeskat på 28 % på udlodningerne. Se KSL § 2, stk. 1, litra c, med mindre det andet land udveksler oplysninger Danmark og aktiebesiddelsen er mindre end 10 % af kapitalen. I så fald er procenten 15.
Ad d.
I henhold til bestemmelsen anses rente- og royaltybetalinger for interne betalinger, der ikke kan fradrages, hvis betalingen efter reglerne i ejernes hjemland anses for at være en intern betaling.
SEL § 2 C medfører, at skattemæssigt transparente enheder (f.eks. et kommanditselskab) skal anses for et selvstændigt skattesubjekt og beskattes på samme måde som et aktieselskab, når mere end 50 pct. af de direkte ejere er hjemmehørende i stater, der f.eks. anser den transparente enhed for at være et selvstændigt skattesubjekt. Kommanditselskabet kan således have ejere (mere end 50 pct.), der er hjemmehørende i stater, som anser kommanditselskabet for at være et selvstændigt skattesubjekt, og ejere (mindre end 50 pct.), der er hjemmehørende i stater, som anser kommanditselskabet for at være en transparent enhed.
Såfremt kommanditselskabet har rente- og/eller royaltybetalinger til ejere i stater, der anser kommanditselskabet for at være en transparent enhed, vil denne stat ikke beskatte betalingen, idet det vil anse betalingen for at være en intern betaling. Med bestemmelsen sikres det, at rente- og/eller royaltybetalinger til sådanne ejere skal anses for at være interne betalinger, der ikke kan fradrages, hvis betalingen efter reglerne i ejerens hjemland anses for at være en intern betaling.
Tilsvarende gælder det, at kursgevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, ligeledes skal anses for at være interne betalinger, hvis der er tale om interne betalinger for ejerne.
Endelig gælder det, at en eventuel kildebeskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra d (renter), g (royalty) og h (kursgevinster) frafaldes, hvis der ikke er fradrag.
SEL § 2 C, stk. 2 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2011 eller senere.
Direkte ejerskab
I SEL § 2 C, stk. 9 præciseres det, at ved bedømmelsen af, hvem der er danske filialers og transparente enheders direkte ejere, skal udenlandske kommanditselskaber m.v. ikke anses for at være selskaber, hvis disse i deres hjemland anses for at være transparente enheder, selv om de udenlandske selskaber m.v. opfylder SEL § 2 C.
Eksempel
Et moderselskab hjemmehørende i USA ejer hovedparten af et engelsk kommanditselskab, som igen ejer hovedparten af et dansk kommanditselskab. Der er ikke valgt international sambeskatning. Det engelske kommanditselskab betragtes efter engelske regler for at være en transparent enhed. Det amerikanske moderselskab har valgt, at såvel det engelske som det danske kommanditselskab skal anses for at være selvstændige skattesubjekter efter amerikanske regler. I dette tilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer af hovedparten af det danske kommanditselskab. SEL § 2 C finder anvendelse, og det danske kommanditselskab anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.
Ikrafttrædelse
SEL § 2 C har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 15. april 2008 eller senere. Hvis flere af deltagerne ikke har sammenfaldende indkomstår, får bestemmelserne virkning, når den første deltager påbegynder et nyt indkomstår. Såfremt ejeren af en filial eller en transparent enhed foretager et valg efter udenlandske regler den 15. april 2008 eller senere, hvorved betingelsen i SEL § 2 C, stk. 1, nr. 1, opfyldes, finder bestemmelsen tillige anvendelse i indkomstår, der påbegyndes før 15. april 2008, dog tidligst fra og med den 15. april 2008.
Lovbestemmelsens baggrund og historik
SEL § 2 C blev indført ved lov nr. 530 af 17. juni 2008.
SEL § 2 C er en såkaldt værnsregel, som er indført med det formål at rette op på en række uhensigtsmæssigheder, der kan give anledning til et utilsigtet brug af de eksisterende skatteregler.
Skatterådet bekræftede i et bindende svar, at et dansk kommanditselskabs amerikanske ejere ikke er begrænset skattepligtige til Danmark, idet kommanditselskabets aktiviteter bevirker, at der ikke er grundlag for at statuere fast driftssted.
Kommanditselskabs funktion er at eje immaterielle rettigheder. Det skal ikke selv producere og salgsfunktionen er placeret i udlandet. Produkterne fremstilles af et datterselskab i henhold til en række produktionsaftaler. Kommanditselskabet beholder ejerskabet til de immaterielle rettigheder, råvarerne og den færdige produktion.
Skatterådet begrundede sin afgørelse med, at kommanditselskabet har indrettet sig således, at der ikke kan statueres fast driftssted i Danmark, idet der ikke sker hel eller delvis virksomhedsudøvelse. Dermed beskattes afkastet af de immaterielle rettigheder ikke i Danmark.
Samtidig har de amerikanske ejere af kommanditselskabet valgt, at kommanditselskabet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt efter interne amerikanske regler. Dermed beskattes afkastet af de immaterielle rettigheder heller ikke i USA.
Skatterådets afgørelse indebærer, at der er skabt en situation, hvor man ved at udnytte forskelle i den skattemæssige kvalifikation af eksempelvis kommanditselskaber, kan undgå beskatning af indkomst i danske kommanditselskaber mv.
SEL § 2 C er indsat med det formål at forhindre udnyttelse af skattereglerne. Dette foregår ved at omkvalificere den transparente enhed til et selvstændigt skattesubjekt.
SEL § 2 C er i de seneste år ændret ved følgende love
- Lov nr. 591 af 18. juni 2012
- Lov nr. 254 af 30. marts 2011 § 8 (Væsentlige ændringer)
- Lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 14 (Konsekvensændringer)
- Lov nr. 462 af 12. juni 2009 § 16 (Konsekvensændringer)
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser |
|
|
SKM2011.302 LSR |
|
|
SKAT |
|
|
SKM2014.207.SR |
Skatterådet bekræfter, at et polsk ejet dansk partnerselskab (K/S) skal anses for transparent i skattemæssig henseende, og ikke skal omkvalificeres til et selvstændigt skattesubjekt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 C. Skatterådet bekræfter endvidere, at den polske ejer af partnerselskabet ikke har fast driftssted i Danmark.
|
|
SKM2013.582.SR |
Skatterådet bekræftede, at det i Danmark hjemmehørende kommanditselskab, X K/S efter danske skatteregler skal anses for at være en skattemæssig transparent enhed med den konsekvens, at kommanditselskabet ikke beskattes i Danmark. Ved besvarelsen er det forudsat, at Polen og Cypern også anser X K/S som en transparent enhed, hvorved X K/S ikke er omfattet er selskabsskattelovens § 2 C.
|
|
|
|
|
SKM2009.569.SR
|
Skatterådet bekræftede, at et dansk indregistreret kommanditselskab ikke vil blive opfattet som en selvstændig juridisk enhed efter SEL § 2 C, idet betingelserne herfor ikke var opfyldt.
|
|
SKM2008.446.SR
|
Skatterådet bekræftede, at et dansk indregistreret kommanditselskabs amerikanske ejere ikke er begrænset skattepligtige til Danmark, idet der ikke var grundlag for at statuere fast driftssted.
|
Afgørelsen medførte, at SEL § 2 C blev indført.
|