Indhold

Dette afsnit handler om konsekvenserne, når reglerne om sagsbehandling ikke overholdes af SKAT.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Garantihensyn
• Ugyldighed
• Udbedring af mangler
• Ingen sagsbehandlingsfejl
• Retlige konsekvenser af ugyldighed
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

A.A.7.4. om sagsbehandlingsregler.

Regel

I FVL og/eller SFL er der ikke regler om virkningen af eller sanktioner over formelle fejl.

Derfor er gældende ret baseret på en gennemgang af praksis og udtalelser fra Ombudsmanden. Det gælder både praksis på skatteområdet og praksis fra andre retsområder, hvor domstolene eller Landsskatteretten, har behandlet betydningen af formelle fejl.

Garantihensyn

Hovedparten af de formelle regler skal ses som en garanti for, at der bliver truffet en lovlig og rigtig afgørelse. Garantihensyn betyder, at der anlægges en generel vurdering af den enkelte sagsbehandlingsregel med hensyn til reglens egnethed til at sikre en materiel rigtig afgørelse.

I modsætning hertil står de regler, som alene har karakter af interne ordensforskrifter og hvis manglende overholdelse ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Ugyldighed

De administrative klageinstanser og domstolene kan tilsidesætte en afgørelse som ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med gældende sagsbehandlingsregler.

Hvis en afgørelse må anses for ugyldig, betyder det, at indholdet af afgørelsen bortfalder som følge af en retlig mangel, så afgørelsen ikke får virkning svarende til afgørelsens indhold.

En sagsbehandlingsfejl skal være væsentlig, for at kunne medføre ugyldighed. Det fremgår af praksis.

Væsentlighedskriteriet opdeles i praksis i to led:

• Det påses, om den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, dvs. der foretages en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed.
• Selvom der er sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen, skal fejlen have ført til en materiel urigtig afgørelse som vil være urimelig at opretholde.

x

Eksempel 1

Dette eksempel vise anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

En hjemvisning af sagen på baggrund af fejlagtig angivelse af et minus i forslaget forudsætter, at fejlen havde været konkret væsentlig.

Retten fandt, at det forhold, at SKAT havde lavet en fortegnsfejl i forslaget ikke medførte ugyldighed ud fra at fejlen ikke havde været konkret væsentlig. Se SKM2016.286.BR.

x

Eksempel 2

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Borger havde ændret adresse og SKAT burde derfor have reageret, da forslag og afgørelse, der blev fremsendt til den tidligere adresse alle blev returneret til SKAT. Sagsbehandlingsfejlen indebar, at borger ikke modtog skriftlig underretning om SKATs forslag. Landsretten finder, at denne fejl ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald og derfor ikke kan medføre, at skatteansættelsen er ugyldig. Se SKM2013.751.ØLR.

Landsretten har lagt vægt på, at borger deltog i et møde med SKAT bl.a. vedrørende skatteansættelsen for de pågældende indkomstår, inden seneste årsopgørelse blev udsendt for 2005 og at ansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005 blev påklaget til Landsskatteretten, der under inddragelse af borgerens synspunkter stadfæstede SKATs afgørelser.

Eksempel 3

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet

Landsretten anså det som en sagsbehandlingsfejl, at SKAT i forbindelse med forhøjelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst ikke havde foretaget nogen selvstændig vurdering af hans skattemæssige forhold, men alene henvist til en kendelse fra Landsskatteretten vedrørende selskaber personligt ejet af skatteyder og dermed til en sag, hvor han ikke var part. 

Landsretten fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig, idet Landsretten foretog en konkret væsentlighedsvurdering. I den forbindelse lagde Landsretten bl.a. vægt på, at forhøjelsen havde karakter af en konsekvensændring i forhold til kendelser fra Landsskatteretten vedrørende skatteyders to selskaber. Se SKM2011.236.ØLR

Eksempel 4

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet

En skrivefejl i forslaget fremstod som åbenbar fejlskrift og var derfor ikke til hinder for, at varsel om forhøjelse af skatteansættelsen blev anset for rettidigt.

Landsretten fandt, at denne sagsbehandlingsfejl ikke i sig selv var så væsentlig, at den kunne føre til at anse afgørelsen for ugyldig, idet spørgsmålet herom måtte afhænge af en konkret væsentlighedsvurdering. Se SKM2005.122.ØLR.

I forbindelse med stadfæstelsen i Højesteret ved SKM2006.677.HR er denne problemstilling ikke behandlet i forbindelse med anken.

Eksempel 5

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Det fremgår af præmisserne i dommen, at en tilsidesættelse af de forvaltningsretlige regler om partshøring og oplysning af sagen må anses for retlige mangler af generelt væsentlig betydning som garanti for rigtigheden af en truffet afgørelse.

Sagsøgte (en kommune) havde ikke godtgjort, at der ved en korrekt høring eller ved tilstrækkelig sagsoplysning ikke ville fremkomme oplysninger, der kunne bevirke en anden afgørelse, hvorfor afgørelsen må anses for ugyldig. Se UFR1998.10/2HR.

Udbedring af mangler

Hvis en fejl eller mangel af proceduremæssig art er af mindre væsentlig karakter, vil klageinstansen efter omstændighederne kunne undlade at tillægge manglen ugyldighedsvirkning.

Eksempel 1

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Landsskatterettens oprindelige kendelse indeholdt fejl, da de i kendelsen anførte grundværdier - før nedslag i grundværdien for dårlige jordbundsforhold - ikke var korrekte.

Ved korrigeret kendelse rettede Landskatteretten fejlen.

Byretten bemærkede, at grundværdien ubestridt var gengivet forkert i den oprindelige kendelse.

Derfor var det berettiget at berigtige kendelsen som sket, og der blev lagt vægt på, at der var tale om en åbenbar fejlskrift. Borgeren kunne ikke have en berettiget forventning om, at nedslaget i grundværdien skulle være et andet end et nedslag i grundværdien, som borgeren var bekendt med.

Fejlen berigtiget umiddelbart efter af Landsskatteretten var blevet gjort opmærksom på det, også selvom der gik 1,5 år fra den oprindelige kendelse til den korrigerede kendelse forelå. Se SKM2015.606.BR. 

Eksempel 2

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

SKATs brev af 5. september 2011 er behæftet med fejl i beregningen af sikkerhedsstillelse. Byretten fandt ikke, at denne fejl, der er en tastefejl, medfører ugyldighed af afgørelsen. Se SKM2015.319.BR

Eksempel 3

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Det fremgår af sagen, at SKAT ved afgørelsen henviste til SL § 4 og ikke til SKL. § 5, stk.3. Der er mellem parterne enighed om, at citeringen er forkert. Da den rigtige paragrafhenvisning er anført i Skatteankenævnets og Landskatterettens afgørelse, anses manglen ikke for at have været konkret væsentlig, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig. Se SKM2012.686.BR

Eksempel 4

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Det fremgår af sagen, at klageinstansen i sin afgørelse havde udbedret en mangelfuld begrundelse, hvorfor manglen ikke medførte ugyldighed. Se SKM2001.59.ØLR og tilsvarende TFS1999.132ØLD.

Ingen sagsbehandlingsfejl

Ugyldighedsindsigelse afvist, idet der ikke var begået sagsbehandlingsfejl.

Eksempel 2

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelse, idet der ikke var begået sagsbehandlingsfejl.

Byretten fandt ikke, at SKATs brug af borgers patientjournaler var sket i strid med PDL eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Se SKM2014.535.BR.

Eksempel 3

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelse, idet der ikke var begået sagsbehandlingsfejl

Borger gjorde gældende, at SKATs afgørelse ikke var begrundet, og at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel.

Byretten fandt, at SKAT havde begrundet samtlige afgørelser, og endvidere fandt retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke havde taget stilling til samtlige af borgerens anbringender kunne medføre afgørelsernes ugyldighed. Se SKM2014.190.BR.

Eksempel 4

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelsen, idet der ikke var begået sagsbehandlingsfejl.

Det kunne ikke anses for en sagsbehandlerfejl, at SKAT efter fristens udløb sendte en årsopgørelse for indkomståret 2008 til borger i stedet for en kendelse. Se SKM2011.799.BR.

Byretten fandt, at sagsbehandleren hos SKAT læste revisors anmodning pr. mail som en anmodning om henstand og ikke samtidig en indsigelse, hvilket samme dag blev præciseret i mail til begge revisorer, hvor der samtidigt blev mindet om indsigelsesfristen og konsekvenserne af manglende overholdelse af den.

Retlige konsekvenser af ugyldighed

Såfremt afgørelsen fra 1. instans tilsidesættes som ugyldig af klageinstansen på grund af formelle mangler, er det muligt for 1. instansen at foretage en fornyet behandling af sagen og træffe en ny afgørelse med samme indhold, dog nu med korrekt procedure. Det er kun muligt, at træffe en ny afgørelse i det omfang frist og/eller forældelsesregler ikke hindrer det.

Eksempel 1

SKATs afgørelse ugyldig grundet manglende aktindsigt.

Der foreligger en sagsbehandlingsfejl, idet SKAT hverken imødekom eller gav afslag på anmodningen om aktindsigt efter FVL forinden SKAT traf afgørelse om forhøjelse af borgerens indkomst. Se SKM2015.65.LSR.

Sagsbehandling i forbindelse med anmodning om aktindsigt. Se A.A.6.2.

Eksempel 2

Da SKAT ikke før iværksættelsen af lønindeholde behandlede borgers anmodning om aktindsigt anses SKATs afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig. Se SKM2012.228.LSR

Det fremgår af kendelsen fra Landsskatteretten, at det må anses for en fejl, at SKATs inddrivelsescenter ikke udsatte iværksættelsen af lønindeholdelse, indtil der var givet borger adgang til at gøre sig bekendt med sagens dokumenter, da en udsættelse ikke ville medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse og da der i øvrigt ikke forelå væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der talte imod en udsættelse.

Sagsbehandling i forbindelse med anmodning om aktindsigt. Se A.A.6.2

Eksempel 3

Dette eksempel handler om muligheden for at træffe en ny afgørelse i 1. instans.

Der kan træffes en ny afgørelse i det omfang, der ikke var frist og/eller forældelsesregler, der forhindre det. Se TFS1999.486HR.

Hvis det er en klageinstans, der tilsidesætter afgørelsen på grund af formelle mangler, er konsekvensen af tilsidesættelsen, at 1. instansens gyldige afgørelse står ved magt, og at borgeren kan kræve fornyet klagebehandling. Ved anmodning om fornyet sagsbehandling skal de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder især frist- og forældelsesreglerne indgå i behandlingen af anmodningen.

Se også

A.A.8 om frister.

A.A.9 om forældelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TFS1999.486HR	Der kunne træffes en ny afgørelse i 1. instans med mindre frist- og/eller forældelsesregler hindre det.
U1998.10/2HR	Ugyldighed på grund af utilstrækkelig partshøring.
Landsretsdomme
SKM2013.751.ØLR	SKAT havde begået sagsbehandlingsfejl, men ikke ugyldighed, selvom der vedrørende forslag og afgørelse var sket fremsendelse til tidligere adresse og der var ændret adresse af borger, idet fejlen ikke kunne antages, at have haft betydning for sagens udfald.	Stadfæstelse af SKM2013.98.BR
SKM2011.236.ØLR	SKAT havde begået sagsbehandlingsfejl, men Landsretten fandt ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering, at der var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig.
SKM2005.122.ØLR	En skrivefejl fremstod som åbenbar fejlskrift. Landsretten fandt, at sagsbehandlingsfejlen ikke i sig selv var så væsentlig, at afgørelsen om skatteansættelsen kunne anses for ugyldig.	SKM2006.677.HR stadfæster, men problemstillingen  vedrørende åbenbar skrivefejl bliver ikke behandlet i forbindelse med anken.
SKM2001.59.ØLR	Klageinstansens udbedring af mangelfuld begrundelse bevirkede at afgørelsen ikke kunne anses for ugyldig.	Tilsvarende: TFS1999.132ØLD
Byretsdomme
xSKM2016.286.BRx	x Fortegnsfejl i forslaget kunne ikke føre til ugyldighed.x
SKM2015.606.BR	Byretten fandt, at Landskatteretten var berettiget til at berigtige kendelsen som sket, og lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om en åbenbar fejlskrift.
SKM2015.319.BR	Byretten fandt, at der hverken var grundlag for at fremdatere SKATs afgørelse eller for at anse SKATs afgørelse for ugyldig.
SKM2014.535.BR	SKATs brug af borgers patientjournaler var ikke sket i strid med PDL eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
SKM2014.190.BR	Byretten fandt, at SKAT havde begrundet samtlige afgørelser, og endvidere fandt retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke havde taget stilling til samtlige anbringender kunne medføre afgørelsernes ugyldighed.
SKM2012.686.BR	Den manglende henvisning til SKL § 5, stk. 3, fandtes konkret uvæsentlig, idet der bliver repareret på manglen ved Skatteankenævnets og Landsskatterettens afgørelse.
SKM2011.799.BR	Det kunne ikke anses for en sagsbehandlingsfejl, at SKAT efter fristens udløb sendte en årsopgørelse til borger i stedet for en kendelse.
Landsskatteretskendelser
SKM2015.65.LSR	SKATs afgørelse var ugyldig grundet manglende aktindsigt
SKM2012.228.LSR	Da SKAT ikke før iværksættelse af lønindeholdelse behandlede borgers anmodning om aktindsigt anses afgørelsen vedrørende lønindeholdelse for ugyldig.