►Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Hvad er lotteri?
  • Hvad er sidebingo?

Dette afsnit beskriver lotterityperne bingo og banko.

Hvad er lotteri?

Lotteri er i SPILL § 5, nr. 2, defineret som værende aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

Tilladelse til udbud af landbaseret bingo omfatter kun udbud af lotterityperne bingo og banko. Andre lotterityper kan kun udbydes af monopolet eller som almennyttigt lotteri. Dette indebærer desuden, at det ved afholdelse af landbaseret bingo, kun er tilladt at udbyde sidebingo og ikke andre typer af sidelotteri.

Se også

  • J.A.5 Lotteri for mere information om monopolets udbud af lotteri.
  • J.A.7.1 Almennyttigt lotteri for mere information om almennyttigt lotteri.

Afholdelse af landbaseret bingo og banko skal desuden ske i overensstemmelse med reglerne i BEK nr. 1439/2024.

Hvad er sidebingo?

Ved udbud af bingo er der tradition for at udbyde sidespil i forbindelse med afviklingen af spillet. Der er forskellige regler for sidespil på det liberaliserede marked og på det almennyttige område.

Ved udbud af bingo på det liberaliserede marked - altså ved udbud af landbaseret bingo - må der mod særskilt indsats alene udbydes sidebingo, som har bingolignende karakter, eller som er afhængig af en bingotrækning. Denne type sidelotteri kaldes således sidebingo. Det kan fx være ekstra gevinstchancer baseret på trækning af numre i forbindelse med afholdelse af bingo.

Ved udbud af landbaseret bingo må der ikke afholdes andre typer af sidelotteri end sidebingo.◄