Ved udtagning forstås, at varer eller ydelser, der er frembragt, udført, udvundet, bearbejdet, indkøbt eller indført i forbindelse med virksomheden, bliver anvendt på en anden måde end den oprindeligt tilsigtede på tidspunktet, hvor retten til fradrag for indkøbet mv. indtrådte. Se afsnit D.A.11.2.

Ændret anvendelse af en vare kan enten anses for en udtagning af selve varen eller udtagning af anvendelsen af varen. Se afsnit D.A.4.3.3.3.

Det er i afsnit D.A.4.3.5, D.A.4.3.6, D.A.4.3.7, D.A.4.3.8, D.A.4.3.9 og D.A.4.3.10 beskrevet i hvilke tilfælde, at ændret anvendelse (udtagning) medfører udtagningsbeskatning. Når ændret anvendelse medfører udtagningsbeskatning, sker det rent teknisk på den måde, at udtagningen sidestilles med en levering mod vederlag og på den måde bliver en momspligtig transaktion.

Der er sammenfald mellem formålet med udtagningsbestemmelserne, se afsnit D.A.4.3.2, og formålet med reglerne om investeringsgoder og andre regler om regulering af fradrag. Se D.A.11.7. Om samspillet med reglerne om investeringsgoder (regulering), se afsnit D.A.4.3.4.

Der er også sammenfald mellem formålet med udtagningsbestemmelserne, se afsnit D.A.4.3.2, og formålet med reglerne om fradragsbegrænsning. Se D.A.11.5. Om samspillet med reglerne om fradragsbegrænsning, se D.A.4.3.3.2.