Varer, der skal transporteres eller anvendes i forbindelse med militære aktiviteter på grundlag af en NATO- formular 302, anses for at være angivet til overgang til fri omsætning, midlertidig indførsel, eksport eller reeksport ved frembydelse for toldmyndighederne i henhold til henholdsvis EUTK art. 139 eller art. 267, stk. 2. Det er dog en forudsætning, at oplysningerne i den pågældende NATO-formular 302 godkendes af og er tilgængelige for toldmyndighederne. Denne formular kan indgives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.
Varer, der skal transporteres eller anvendes i forbindelse med militære aktiviteter på grundlag af en EU- formular 302, anses for at være angivet til overgang til fri omsætning, midlertidig indførsel, forsendelse, eksport eller reeksport ved frembydelse for toldmyndighederne i henhold til henholdsvis EUTK art. 139 eller 267, stk. 2. Det er dog en forudsætning, at oplysningerne i DF bilag 52-01 godkendes af og er tilgængelige for toldmyndighederne. Denne formular kan indgives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.