Ved kunstnerisk virksomhed er den personlige indsats det væsentligste aktiv, og der vil typisk være en glidende overgang fra, at virksomheden anses for hobbyvirksomhed til, at virksomheden anses for erhvervsmæssig virksomhed. I praksis er der bl.a. lagt vægt på virksomhedens omfang, om kunstneren har deltaget i udstillinger samt på den uddannelsesmæssige baggrund.

TfS 1996, 177 VLD. Landsretten fandt, at fortjenesten ved arveudlæg og salg i forbindelse med kunstnerens død var indkomstskattepligtig for boet. Det kunne ikke antages, at indtægten var undtaget fra beskatning efter SL § 5 om privat indbo, og der var ikke grundlag for at antage, at skattepligten af vederlaget for kunstnerisk virksomhed efter SL § 4, stk. 1, litra a, var begrænset til kunstnerisk virksomhed udført i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med vederlæggelsen. Efter rettens tilkendegivelse hævede sagsøgeren sagen.

Fradrag indrømmetI TfS 1991, 409 LSR fandt Landsskatteretten under henvisning til, at en kunstmaler havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og, omend i begrænset omfang, solgt malerier, at kunstmalerens virksomhed måtte anses for erhvervsmæssig med beskatning efter SL § 4, stk. 1, litra a, til følge.

I TfS 1989, 656 LSR anerkendte Landsskatteretten en kunstmalers underskud ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed som fradragsberettiget, bl.a. under hensyn til, at hun var uddannet på Kunstakademiet og var medlem af en anerkendt kunstnersammenslutning samt havde modtaget legater fra Statens Kunstfond flere gange.

LSRM 1978, 153 LSR. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse en kunstners virksomhed i forbindelse med billedvævning m.v. som udelukkende hobbyvirksomhed. Retten kunne tiltræde, at underskud ved denne virksomhed kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.

Fradrag nægtet

SKM2011.812.BR. En uddannet billedhugger fik ikke medhold i, at hendes aktiviteter som udøvende kunstner var erhvervsmæssige i skattemæssig forstand. Virksomhedens underskud i 2005 i forbindelse med aktiviteterne kunne derfor ikke fradrages i anden indkomst. Kunstneren havde været ansat som timelærer på kunstskolen, men det var ikke en betingelse herfor, at hun udøvede erhvervsmæssig virksomhed som kunstner, kun at hun var udøvende kunstner. Derfor fandt retten det ikke godtgjort, at der forelå en så nær og direkte sammenhæng mellem hendes kunstneriske virksomhed og hendes ansættelse på kunstskolen, at de samlede aktiviteter kunne anses som én virksomhed. Virksomheden eksklusiv undervisningen levede ikke op til kravene om, at en virksomhed for at blive anset for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand dels skal have et vist omfang og dels skal være etableret med udsigt til at opnå fortjeneste i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at en bogudgivelse i 2006 havde den fornødne tilknytning til den kunstneriske virksomhed. Indtægterne skulle derfor medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indtægter i det pågældende år. Da virksomhedens underskud kunne rummes i indtægten fra bogsalget, anerkendtes det, at underskuddet kunne fradrages i den personlige indkomst for 2006.

SKM2011.450.ØLR. Sagen vedrørte spørgsmålet om, horvidt en kunstner drev selvstændig virksomhed i skattemæssig henseende. Landsretten fastslog, at vurderingen af, om den kunstneriske virksomhed var erhvervsmæssig, skulle foretages efter de sædvanlige skatteretlige kriterier, uanset at skatteyderen måtte anses som en anerkendt kunstner. Landsretten bemærkede, at virksomheden i perioden fra 1989-2007 alene havde givet overskud i 6 år. Bl.a. med henvisning hertil fandt retten, at virksomheden ikke kunne anses som erhvervsmæssig.  Skatteministeriet havde i forbindelse med skriftvekslingen bl.a. anerkendt, at et tilskudsbeløb fra Kunststyrelsen skulle medregnes ved opgørelsen af det økonomiske resultat af den kunstneriske (hobby)virksomhed. Skatteministeriet blev herefter frifundet mod anerkendelse heraf.

SKM2011.364.VLR (Appelleret). En kunstners selvstændige virksomhed levede ikke op til de sædvanlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed (intensitetskriteriet og rentabilitetskriteriet). Derfor var der ikke fradragsret for virksomhedens underskud, selv om der var tale om en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner med de fornødne faglige kvalifikationer til at drive kunstnervirksomhed. Kunstneren modtog livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. Ydelsen fordrer ingen modydelse og udgør ikke honorar for arbejde eller produkter i kunstnervirksomheden. Derfor kan ydelsen heller ikke medregnes som indtægt i virksomheden. Af den grund kan der heller ikke foretages fradrag for de udgifter i kunstnervirksomheden, som ellers ville kunne rummes i indtægten i form af den livsvarige ydelse.

SKM2002.235.LSR. Landsskatteretten fandt, at en komponist ikke kunne anses at drive selvstændig erhvervsmæssig komponistvirksomhed.

Se også afsnit E.B.3.14 om kunstneres indtægtsopgørelse.