I følge EBL § 7, stk. 3, opgøres anskaffelsessummen for ejendomme, 
der har fået afløst en jordrentepligt, som afløsningssummen for jordrente 
med et tillæg for bygningsværdien.   
Reglerne for beregning af dette tillæg er fastsat ved Skatteministeriets 
bekendtgørelse nr. 887 af 9. december 1998 
efter ejendomsavancebeskatningsloven om stuehusværdi og afløsning af jordrente.
►Anskaffelsessummen omregnes efter EBL § 4, stk. 1, og reguleres efter § 5 og § 5 A.◄ 
  
For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt før den 19. maj 
1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i EBL § 4, stk. 3. Ved 
opgørelsen af anskaffelsessummen efter EBL § 4, stk. 3, 3. pkt., benyttes 
afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien 
samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt inden den 1. januar 
1993. Udgifter som nævnt i EBL § 5, stk. 2, 4. - 7. pkt. medregnes ikke.
Tidspunktet for indgivelse af afløsningsbegæringen anses som ejerens anskaffelsestidspunkt.