Passiv forædling giver mulighed for hel eller delvis fritagelse for told og afgifter på varer, der genindføres, efter at de har været udført midlertidigt fra toldområdet i EU med henblik på forarbejdning eller reparation.

Gennem ordningen for passiv forædling er det endvidere muligt at få fuldstændig eller delvis fritagelse for told og afgifter af ombytningsvarer, der erstatter varer, der udføres fra toldområdet i EU med henblik på reparation, den såkaldte standardombytning. Se afsnit F.A.18.4 Procedurer for passiv forædling.

Fremgangsmåden tillader altså, at varer, der er udført til reparation i en virksomhed i et land udenfor EU, kan ombyttes med tilsvarende varer i stedet for at blive reparerede.

Reglerne for passiv forædling findes i TK art. 84-90 og 145-160, GB art. 496-523 og 585-592 samt ML § 32, stk. 3.