Varetransport gennem rørledninger

Se GB art. 450.

Når ordningen for EU-forsendelse finder anvendelse, tilpasses formaliteterne for varetransport gennem rørledninger.

Varer, der transporteres gennem rørledninger, betragtes som angivet til proceduren for EU-forsendelse

  • på ankomsttidspunktet til EU's toldområde gennem rørledninger
  • på tidspunktet for deres indførelse i rørledningerne, hvis der er tale om varer, der allerede befinder sig i EU's toldområde.

Varernes status som EU-varer fastslås efter bestemmelserne i afsnittet om T-2 L-dokument eller andet dokument.

Den bruger af rørledninger, der er etableret i det EU-land, over hvis område varerne kommer ind i EU, eller den bruger, der er etableret i det EU-land, hvor transporten begynder, betragtes som den hovedforpligtede.

Den bruger af rørledninger, der er etableret i det EU-land, over hvis område varerne transporteres gennem rørledninger, betragtes som transportøren.

Når varerne, der transporteres gennem rørledninger, kommer ind i modtagerens installationer eller distributionsnet og bliver bogført, betragtes EU-forsendelsen som afsluttet på det tidspunkt.

Virksomhederne skal føre regnskaber og stille deres bogføring til rådighed for SKATs kontrol.