Beskrivelsen af de branchemæssige forhold skal være af generel karakter og på et overordnet koncernniveau. Se BEK 42 af 24. januar 2006 § 4, stk. 2, nr. 5.

Den skal indeholde en generel introduktion til branchen, og den skal indeholde en beskrivelse af de væsentligste konkurrencemæssige parametre samt koncernens position i tilknytning hertil. Afhængig af branchen kan forskellige konkurrencemæssige parametre som fx pris, kvalitet eller produktudvikling have forskellig betydning.

For koncerner, der opererer i flere forskelligartede brancher (og eventuelt forskellige segmenter indenfor en branche), beskrives de generelle branchemæssige forhold med udgangspunkt i den eller de brancher, som virksomhedens kontrollerede transaktioner nærmest knytter sig til.

Se også

Se også afsnit C.D.11.4.3.4.1 om beskrivelse af de kontrollerede transaktioner i forhold til sammenlignelighedsfaktorerne. Afsnittet beskriver de økonomiske omstændigheder, og herunder eventuelle specifikke branchemæssige forhold, der er gældende for virksomhedens kontrollerede transaktioner.