Indhold
Dette afsnit handler om SKATs mulighed for at anvende en ekstern revisor, hvis virksomheden ikke har ført regnskab.
Afsnittet indeholder:
Regel
Har en virksomhed ikke ført et regnskab, der kan danne grundlag for virksomhedens periodeangivelser efter den enkelte skatte- og afgiftslov, eller kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab, har SKAT mulighed for at indgå aftale med en ekstern revisor om at udarbejde et regnskab for den skatte- og afgiftspligtige virksomhed. Se ►OPKL § 5 a◄.
Ordningen finder anvendelser på områder, der er omfattet af registreringsforhold hos SKAT, bl.a. moms, lønsumsafgift, punktafgifter, A-skat og AM-bidrag. Virksomheder, som skulle have været registreret, fx fordi der er drevet uregistreret virksomhed, er også omfattet af bestemmelsen.
Betingelser
SKAT kan kun indgå aftale med en statsautoriseret eller registreret revisor.
Ordningen skal finde anvendelse i de tilfælde, hvor virksomheden udviser en adfærd, der må tages som udtryk for, at virksomheden åbenbart ikke agter at opfylde sine angivelses- og regnskabsforpligtelser og ikke agter at efterkomme SKATs anmodning om indsendelse af behørigt regnskab mv. Dette er fx tilfældet, hvis virksomheden afleverer usorteret regnskabsmateriale til SKAT, eller hvis der afleveres et regnskab af en standard, der gør det uanvendeligt for SKAT.
SKAT må i hvert enkelt tilfælde foretage et konkret skøn og vurdere, om anvendelsen af en revisor vil resultere i et fyldestgørende regnskab, der kan anvendes som grundlag for virksomhedens angivelser. SKAT skal også vurdere, om anvendelsen af en revisor vil være mere formålstjenligt end at give daglige bøder eller foretage skønsmæssig ansættelse. Ved beslutningen om anvendelsen af en ekstern revisor skal der således tages hensyn til virksomhedens økonomiske formåen, samarbejde mv.
Forinden SKAT indgår aftale med en ekstern revisor, skal virksomheden skriftligt underrettes om beslutningen, herunder at beslutningen bortfalder, hvis virksomheden inden 2 måneder fra underretningen indsender et fyldestgørende regnskab, der kan danne grundlag for virksomhedens angivelser. Hvis særlige omstændigheder taler herfor, kan SKAT forlænge denne 2 måneders frist.
Virksomheden har inden udløbet af 2 måneders fristen mulighed for at stille forslag om, hvilken revisor, der skal udarbejde regnskabet. Kan SKAT ikke godkende virksomhedens valg af revisor, skal afslaget begrundes. Fravalget kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, Og hvis virksomheden undlader at komme med forslag til revisor, udpeger SKAT en revisor.
Virksomheden skal betale udgifterne til den eksterne revisor. SKAT betaler dog i første omgang honoraret, men virksomheden bliver derefter afkrævet beløbet. SKAT kan bestemme, at virksomheden kun skal betale en del af honoraret, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Dette gælder, hvis opretholdelse af kravet vil forvolde en uoprettelig skade, fx i tilfælde af konkurs eller tvangsauktion over privat bolig.
SKATs udlæg til revisor omfattes af de almindelige regler i ►opkrævningsloven◄ om opkrævning og inddrivelse af skatte- og afgiftskrav, ligesom kravet kan inddrives ved modregning eller lønindeholdelse. Der er dog ikke udpantningsret for kravet.