åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.4.3.6 Servicefradrag" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Som udgangspunkt er der ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet eller reparations- og vedligeholdelsesarbejde på boligen.

Som en forsøgsordning blev der dog med BoligJobordningen indført en begrænset fradragsret for denne type udgifter i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2013. Ordningen havde oprindeligt virkning til udgangen af 2013, men blev som led i finanslovsaftalen for 2012 afkortet med et år. Siden er ordningen ophørt, genindført med tilbagevirkende kraft, udvidet med fritidsboliger og forlænget til og med 2014. xVed lov nr. 997 af 30. august 2015, er ordningen genindført i uændret form for 2015.x Se LL § 8 V. 

xBemærk
Der er den 16. december 2015 fremsat lovforslag om en ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017. Efter tidsplanen forventes lovforslaget vedtaget medio februar 2016. Ordningen vil i så fald blive beskrevet i Den juridiske vejledning 2016-2.x

Efter LL § 8 V er der fradrag for arbejdsløn til en række ydelser til hjælp og istandsættelse i hjemmet, der udføres i perioden fra og med 1. juni 2011 til og med x31. december 2015.xFradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Der er ikke fradrag for arbejde, der betales den x1. marts 2016x eller senere. Se LL § 8 V, stk. 4. Der kan i hvert af indkomstårene højest fradrages op til 15.000 kr. årligt pr. person der er fyldt 18 år. Se LL § 8 V, stk. 5.

Ved genindførelsen i 2013 blev ordningen udvidet til også at omfatte fritidsboliger, der helt eller delvist bliver benyttet privat. Denne del af ordningen gælder dog kun for arbejde udført i perioden fra 22. april 2013 til og med x31. december 2015x. 

Fradraget kan højest udgøre 15.000 kr. årligt pr. person. En person med både helårs- og fritidsbolig kan derfor samlet højest få servicefradrag for fradragsberettigede udgifter op til 15.000 kr. pr. år.

Hvilke ydelser?

Reglen giver fradrag for to typer arbejdsydelser:

  • hjælp
  • istandsættelse.

Hjælp omfatter serviceydelser i hjemmet (helsårsboligen), Fx rengøring, vinduespudsning, havearbejde og børnepasning.

Istandsættelse omfatter vedligeholdelses- og reparationsarbejde på eksisterende helårsboliger, hvor man har folkeregisteradresse.

I perioden 1. juni 2011 til og med 21. april 2013 er sommerhuse kun omfattet, hvis der er givet tilladelse til helårsbeboelse, som fx visse pensionister kan få. Fra den 22. april 2013 til og med x31. december 2015x vil alle fritidsboliger være omfattet. Det betyder, at sommerhuse, ferieejerlejligheder og andre fritidsboliger både i Danmark og i udlandet er omfattet. 

De specifikke ydelser, som der gives fradrag for samt de nærmere betingelser for at opnå fradraget, fremgår af LL § 8 V og bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni 2013.

Afgrænsningen af hvilke istandsættelsesydelser der er omfattet af fradragsmuligheden svarer med enkelte justeringer til den afgrænsning, der blev anvendt i forbindelse med tilskud efter Renoveringspuljen fra 2009. Se eventuelt nærmere bekendtgørelse nr. 281 af 7. april 2009. 

Hvilke personer?

Vedrørende helårsboliger omfatter servicefradraget alle skattepligtige personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og som havde fast bopæl i helårsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse. Se LL § 8 V, stk. 2

Vedrørende fritidsboliger er fradragsretten begrænset til den person, der ejer og betaler ejendomsværdiskat for fritidsboligen på tidspunktet for arbejdes udførelse. Endvidere kan ejerens ægtefælle få servicefradrag, såfremt ægtefællerne var gift og samlevende på tidspunktet for arbejdets udførelse. Se LL § 8 V, stk. 2, nr. 2. og stk. 3. Begrænset skattepligtige kan foretage servicefradrag i forhold til en fritidsbolig der er beliggende i Danmark under samme betingelser som fuldt skattepligtige.

Se endvidere afsnit C.F.5.4 om servicefradrag i forhold til begrænset skattepligtige der har valgt beskatning efter grænsegængerreglerne i kildeskatteloven afsnit I A. 

Elektronisk indberetning og betaling

Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde og dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Se bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni 2013, §§ 3 og 4.

Fradraget er endvidere betinget af, at der foretages elektronisk indberetning til SKAT af oplysninger om det udførte arbejde samt betaling herfor. Se bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni 2013, §§ 5-7. Dette gælder dog ikke for skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) og ejere af fritidsboliger i udlandet. Se bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni 2013, §§ 8 og 13.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2013.341.LSR Der var ikke ret til servicefradrag efter bolig-jobordningen for et medlem af en ejerforening for en forholdsvis andel af udgifter, der var afholdt af ejerforening, idet fakturaen var betalt samlet af ejerforeningen.