Indhold
Dette afsnit handler om artikel 22 i OECD's modeloverenskomst, der vedrører beskatning af formue.
Afsnittet indeholder:
- Modeloverenskomsten og formueskat i danske DBO'er
- Beskatningsretten til fast ejendom
- Beskatningsretten til løsøre i fast driftssted
- Beskatningsretten til aktiver, der bruges i skibs- og luftfart
- Beskatningsretten til andre formuegoder.
Modeloverenskomsten og formueskat i danske DBO'er
Modeloverenskomstens artikel 22 indeholder regler, der skal sikre, at der ikke sker dobbelt formuebeskatning. Den handler altså om noget andet end artikel 6-21. Disse artikler handler om dobbelt indkomstbeskatning.
Modeloverenskomstens artikel 22 omfatter ikke afgifter på arv, gaver og overdragelser. Se punkt 1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 22.
Danmark har ikke haft nogen formuebeskatning siden 1996. Derfor kan der ikke opstå dobbelt formuebeskatning. Artiklen findes ikke i nyere danske DBO'er.
Bemærk
Ejendomsværdiskatten er en partiel formueskat. Se afsnit C.F.8.2.2.2.2. Ejendomsværdiskatten er omfattet af de ældre danske DBO'er, der indeholder en artikel om formueskat.
Lempelse for betalt ejendomsværdiskat i lande med DBO'er, der ikke indeholder en bestemmelse om formueskat, behandles efter EVS § 12.
Se også
Se også afsnit
- C.F.3.1.6 om begrænset skattepligt for udenlandske ejere af danske ejendomme
- C.F.8.2.2.2.2 (artikel 2) om, hvornår formueskatten er med i de danske DBO'er
- C.F.8.2.2.2.1 (artikel 2) om skatter, der er kommet til, efter at en DBO blev indgået
- C.H.3.5.2 om ejendomsværdiskattepligt for udenlandske ejere af danske ejendomme
- C.H.3.5.5.1 om nedslag i ejendomsværdiskat for betalte skatter vedrørende ejendomme i udlandet.
Beskatningsretten til fast ejendom
Fast ejendom i et land, som ejes af en person, der er hjemmehørende i det andet land, kan beskattes i det land, hvor ejendommen ligger (kildelandet). Se modeloverenskomstens artikel 22, stk. 1.
Fast ejendom er defineret ved modeloverenskomstens artikel 6, som artikel 22, stk. 1, henviser til. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om modeloverenskomstens artikel 6.
Se også
Se også afsnit
- C.F.8.1.1 om hvad det vil sige at have beskatningsretten, kilde- og bopælsland
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende.
Beskatningsretten til løsøre i fast driftssted
Løsøre, som hører til et fast driftssted, som et foretagende, der er hjemmehørende i det ene land, har i det andet land, kan beskattes af det land, hvor det faste driftssted ligger (kildelandet). Se modeloverenskomstens artikel 22, stk. 2.
Se også
Se også afsnit
- C.F.8.1.1 om hvad det vil sige at have beskatningsretten, kilde- og bopælsland
- C.F.8.2.2.3.1.4 (artikel 3) om begrebet foretagende
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende
- C.F.8.2.2.5 (artikel 5) om begrebet fast driftssted
- C.F.8.2.2.7.2.1 (artikel 7) om hvad der anses for at høre til et fast driftssted.
Beskatningsretten til aktiver, der bruges i skibs- og luftfart
Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, samt skibe, der anvendes til transport ad indre vandveje, kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet, der driver transportvirksomheden, har sit sæde for den virkelige ledelse. Det samme gælder for løsøre, som hører til denne transportvirksomhed. Se modeloverenskomstens artikel 22, stk. 3.
Afgrænsningen af, hvad der er omfattet af bestemmelsen, følger afgrænsningen af, hvad der anses for at indgå i virksomhed med international trafik efter modeloverenskomstens artikel 8. Se afsnit C.F.8.2.2.8.
Se også
Se også afsnit
- C.F.8.1.1 om hvad det vil sige at have beskatningsretten, kilde- og bopælsland
- C.F.8.2.2.3.1.4 (artikel 3) om begrebet foretagende
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende, når det anvendes om et foretagende, herunder begrebet ledelsens sæde
- C.F.8.2.2.8.5 (artikel 8) om dansk særregel om SAS
- C.F.8.2.2.13.2.4 (artikel 13) om beskatningsretten til kapitalgevinster i forbindelse med skibs- og luftfart.
Beskatningsretten til andre formuegoder
Al anden formue, som tilhører en person, der er hjemmehørende i et land, kan kun beskattes i bopælslandet. Se modeloverenskomstens artikel 22, stk. 4.
Modeloverenskomstens artikel 22 regulerer ikke beskatningsretten til gæld. Se punkt 7 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 22.
Se også
Se også afsnit
- C.F.8.1.1 om hvad det vil sige at have beskatningsretten, kilde- og bopælsland
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende.