Indhold

Dette afsnit gennemgår hvilke kontrollerede transaktioner, der er omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Artikel 9 i OECD's modeloverenskomst og Transfer Pricing Guidelines
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.                              

Regel

Armslængdeprincippet er lovfæstet i LL § 2, stk.1, hvori anføres, at der ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter er omfattet af armslængdeprincippet, fx levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv.

Alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også fx forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen omfattes af bestemmelsen. Se SKM2012.92.HR.

Armslængdeprincippet i LL § 2 skal fortolkes i overensstemmelse med armslængdeprincippet i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.D.11.2 om OECD's Transfer Pricing Guidelines.

Se også

Se også afsnit C.D.2.4.4.1 om beskæring af adgangen til at fradrage renter og kurstab på lån ved tynd kapitalisering i koncernforhold, SEL § 11.

Artikel 9 i OECD's modeloverenskomst og Transfer Pricing Guidelines

I OECD's modeloverenskomst defineres armslængdeprincippet i artikel 9. Her anføres, at hvis der mellem to kontrollerede foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres handelsmæssige eller økonomiske relationer, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Retningslinjer for tolkningen og anvendelsen af armslængdeprincippet i modeloverenskomstens artikel 9 og dermed også for armslængdeprincippet i LL § 2, stk. 1, gives i OECD's Transfer Pricing Guidelines. I OECD's Transfer Pricing Guidelines er beskrevet forskellige situationer, hvor de kontrollerede foretagenders handelsmæssige eller økonomiske relationer kan korrigeres. Som nævnt ovenfor omfatter LL § 2 alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, hvorfor alle korrektionsmuligheder i OECD's Transfer Pricing Guidelines er omfattet. De forskellige situationer er kort omtalt i det følgende. 

I OECD's Transfer Pricing Guidelines er det angivet, at armslængdeprincippet ikke har til formål at regulere kontrollerede parters forretningsmæssige adfærd. Anvendelsen tager alene sigte på at opgøre og allokere skattepligtig indkomst fra kontrollerede transaktioner. Det er derfor naturligt, at armslængdetilpasningen af kontrollerede transaktioner normalt sker ved justering af prisen.

Ved sammenlignelighedsanalysen skal der tages udgangspunkt i den kontrollerede transaktion, sådan som den er sammensat af de kontrollerede parter. Den omstændighed, at der ikke findes sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter betyder ikke i sig selv, at selve transaktionen strider mod armslængdeprincippet. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) punkt 1.11 og punkt 9.172.

Kan en vare, ydelse, service eller et (materielt, immaterielt eller finansielt) aktiv/passiv prissættes på det frie marked, så kan samme vare, ydelse, service eller aktiv/passiv som udgangspunkt også prissættes mellem kontrollerede parter.

I nogle situationer er omstændighederne og de konkrete forhold af en sådan karakter, at uafhængige parter utvivlsomt ville have aftalt andre vilkår, eksempelvis om placering af risici. I OECD's Transfer Pricing Guidelines, kapitel 1, er indeholdt en beskrivelse af sammenlignelighedsanalysen, herunder funktionsanalysen. I punkterne 1.47-1.51 er der redegjort for, hvordan skattemyndighederne kan korrigere parternes fordeling af risici, hvis parternes fordeling af risici ikke er på armslængdevilkår.

I enkelte situationer kan en aftale ikke bringes i overensstemmelse med armslængdeprincippet ved korrektion af pris og vilkår alene. I OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) er der således i pkt. 1.64-1.69 omtalt, hvornår skattemyndighederne kan ændre de aftaler, som de afhængige parter har indgået. I pkt. 1.65 er beskrevet to situationer, hvor skattemyndighederne kan korrigere strukturen af de aftaler, som parterne har indgået.

Den ene situation er, hvor de økonomiske omstændigheder for en aftale ikke svarer til de aftalevilkår, som parterne har aftalt. Et eksempel på denne situation kunne være et lån, der ydes mellem parterne i en situation, hvor en uafhængig part - på grund af debitorselskabets økonomiske situation - aldrig ville have ydet et tilsvarende lån. I SEL § 11 er der udtrykkelig hjemmel til efter nærmere fastsatte regler at beskære et tyndt kapitaliseret datterselskabs fradragsret for renter og kurstab på lån ydet af juridiske personer med kontrollerende indflydelse eller af koncernforbundne selskaber m.v., se hertil LL § 2, stk. 1. SEL § 11 er for så vidt et særtilfælde af princippet om, at økonomisk samkvem mellem koncernselskaber skal ske på markedsvilkår (armslængdeprincippet). Efter en lex specialis-betragtning anvendes LL § 2 ikke på forholdet mellem gæld og egenkapital.

En anden situation er, hvor de samlede vilkår for en kontrolleret transaktion ikke svarer til de vilkår som to uafhængige forretningspartnere ville aftale, og hvor strukturen af aftalen forhindrer skattemyndighederne i at korrigere prisen til et armslængde-niveau. I en sådan situation kan skattemyndighederne korrigere strukturen af aftalen mellem de afhængige parter, jf. også Højesterets dom i SKM 2012.92.H. Højesteret udtalte i SKM2012.92.H, at SKAT efter LL § 2 kan foretage korrektion at transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen.

Se også

Se også afsnit C.B.3.7 om fiksering af ydelser mellem hovedaktionær og selskab.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

►SKM2015.659.HR◄

►

Et produktionsselskab H havde opsagt en ti år lang licens- og distributionsaftale, som var indgået med et interesseforbundet distributionsselskab G1, et år før aftalens oprindelige udløb.

Distributionsforpligtelserne blev overdraget til et andet interesseforbundet selskab G2, der efter det oplyste overtog det opsagte selskabs underdistributører og dermed benyttede det samme distributionsnetværk.

Det nye distributionsselskab G2 påtog sig som "successor in interest" at betale et "termination fee" til det opsagte distributionsselskab. Beløbet blev betalt af H, der herefter ville foretage skattemæssige afskrivninger af beløbet.

H gjorde gældende, at det var en transfer pricing-sag, og at SKAT derfor alene kunne tilsidesætte de aftalte priser og vilkår i ophævelsesaftalen, hvis betingelserne for en korrektion i LL § 2 var opfyldte.

Højesteret udtalte, at de almindelige skatteretlige principper i SL §§ 4-6 også finder anvendelse ved interesseforbundne selskaber. Spørgsmålet var herefter om "termination fee'et" blev afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde H's indkomst.

Højesteret fandt, at H ikke havde godtgjort, at betalingen for det førtidige ophør af distributionsaftalen havde en sådan tilknytning til H's egen indkomsterhvervelse, at udgiften var en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. 

H havde derfor ikke fradragsret for afskrivninger på "termination fee'et".

◄

►Dommen stadfæster SKM2015.137.ØLR◄

SKM2015.296.HR

To personer solgte et litauisk selskab til et dansk selskab, som de to personer også ejede. Sagen vedrørte, hvor stort et skattepligtigt tilskud det danske selskab skulle beskattes af. Det danske selskab havde købt det litauiske selskab til under markedsprisen.

Det danske selskab var enig i, at markedsprisen for det litauiske selskab var højere end den aftalte salgssum og at det danske selskab ved købet derfor havde modtaget et skattepligtigt tilskud. Selskabet gjorde gældende, at værdien af det litauiske selskab var lavere end SKATs skøn.

Højesteret udtalte, at som følge af denne enighed var SKAT berettiget til at skønne over værdien og SKATs skøn kunne alene tilsidesættes, hvis det danske selskab godtgjorde, at skønnet hvilede på et urigtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt.

I denne sag var der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af aktiernes værdi.   

Dommen stadfæster SKM2013.726.VLR

SKM2012.92.HR

Forlænget ansættelsesfrist (anvendelsesområde for LL § 2): Højesteret udtalte, at SKAT efter bestemmelsen kan foretage korrektion af transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter.

Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og vilkår af relevans for beskatningen, herunder også fx forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen. I denne sag kunne en aftale om lån på nulkupon-vilkår indgået mellem interesseforbundne parter med tilbagevirkende kraft korrigeres af skattemyndighederne med hjemmel i LL § 2, stk. 1.

Dommen stadfæster SKM2010.134.ØLR

Landsretsdomme
TfS 2000,861 Et selskab havde købt en grund fra et interesseforbundet byggeselskab for en væsentlig højere pris, end byggeselskabet samme år havde købt grunden for. Selskabet havde forinden købet opnået forhåndstilsagn om støtte til opførelse af andelsboliger. Skattemyndighederne havde ansat købsprisen skønsmæssigt. Landsretten fandt, at forhåndstilsagnet måtte antages at påvirke grundpriserne ved overdragelse mellem uafhængige parter. Landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at overdragelsen ikke var sket på sædvanlige markedsvilkår.
TfS 2000,862

Et byggeselskab havde købt en grund fra et koncernforbundet selskab for en væsentlig højere pris, end selskabet havde købt grunden for af tredjemand. Selskabet havde forinden købet opnået forhåndstilsagn om støtte til opførelse af andelsboliger. Landsretten fandt, at forhåndstilsagnet måtte antages at påvirke grundpriserne ved overdragelse mellem uafhængige parter. Landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at overdragelsen ikke var sket på sædvanlige markedsvilkår.