Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan forbruget at egne produkter mv. behandles skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Sandsynliggørelse af forbrug
  • Normaludgift pr. kostdag
  • Medhjælpers logi
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Landmænd skal beskattes af forbrug af egne produkter, jf. SL § 4.

Værdien af de udtagne produkter skal fastsættes ud fra de konkrete fremstillingspriser.

SKAT fastsætter dog årligt vejledende mindstesatser for en række typiske produkter, som kan anvendes i stedet for fremstillingspriserne.

SKM2013.801.SKAT SKM2014.776.SKAT og ►SKM2015.731.SKAT ◄er fastsat følgende vejledende mindstesatser for henholdsvis 2014, 2015 og 2016:

Eksklusive moms

2014

2015 

2016 

Okse- og kalvekød pr. kg

14,60 kr. 

13,30 kr. 

13.20 kr. 

Svinekød pr. kg

7,90 kr.

7,00 kr. 

6,40 kr. 

Får- og lammekød pr. kg

16,00 kr.

17,35 kr. 

18,85 kr. 

Hestekød pr. kg

4,10 kr.

4,10 kr. 

4,10 kr. 

Fjerkræ og æg pr. person

212,00 kr.

179,00 kr. 

172,00 kr. 

Mælk pr. person

163,00 kr.

187,00 kr. 

146,00 kr. 

Landmænds eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-, fåre- og lammekød opgøres i kg.

Satserne for fjerkræ og æg samt mælk gælder pr. år pr. person, uanset alder.

Værdien af kartofler og havesager (grøntsager) skal ikke medregnes.

Sandsynliggørelse af forbrug

Selvangiver landmanden et forbrug af egne varer på 0 kilo eller et lavt forbrug, som SKAT er usikker på rigtigheden af, er der i begge tilfælde tale om et bevisspørgsmål.

Ved afgørelsen af dette bevisspørgsmål kan SKAT ikke blot forlange dokumentation for eksempelvis køb af kød uden for bedriften og derefter forhøje ansættelsen, hvis sådan dokumentation ikke fremlægges, jf. TfS 1988, 300 LSR.

SKAT skal sandsynliggøre et større forbrug, hvis det selvangivne ikke anerkendes. Der skal foretages en samlet bedømmelse af samtlige de omstændigheder, der er i det konkrete tilfælde, hvorved der fx kan lægges vægt på følgende:

  • Husstandens størrelse, herunder antallet af børn og disses alder
  • Antallet af medhjælpere på kost mv.

Er der herefter grundlag for at antage, at der er selvangivet for lavt, er SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af forbruget. Kan landmanden, fx ved at fremlægge regninger mv., derimod sandsynliggøre, at der er indkøbt tilstrækkeligt af kødvarer til at dække forbruget, godkendes det selvangivne normalt.

Normaludgift pr. kostdag

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere, kan i stedet for den faktiske andel af husholdningsudgifterne fratrække 56 kr. pr. kostdag for hver medhjælper i ►2016, jf. SKM2015.731.SKAT◄.

Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale antal kostdage for syv helårsarbejdere. For helårsansatte kan der derfor fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med 56 kr. pr. dag. Der kan ikke herudover fratrækkes eventuelt udbetalte kostpenge. Der er mulighed for i stedet at vælge at fratrække faktisk udbetalte kostpenge samt 56 kr. pr. dag for de dage, hvor der er ydet kost.

Den af Skatterådet fastsatte værdi af kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv. kan ikke anvendes i stedet for som fradrag. Se LSRM 1985, 25 LSR. Landmandens faktiske merudgifter til kost antages at være mindre end kostværdien for medhjælperen.

Medhjælpers logi

Efter EVSL § 11, stk. 2, kan ejendomsværdiskatten nedsættes, når ejeren udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom.

Se også

Se også afsnit C.H.3.1.5.4 om beregning for ejendomme med særlige forhold.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1988, 300 LSR

Selv om en gårdejer, der havde en mindre kreaturbesætning, ikke havde dokumentation for private indkøb af kød, fandtes der ikke at være grundlag for at beskatte værdien af eget forbrug af kød.

 

LSRM 1985, 25 LSR

 

Landsskatteretten fandt, at den fastsatte værdi af kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv. ikke kan anvendes som fradrag i stedet for normaludgift pr. kostdag. Landmandens faktiske merudgifter til kost antages at være mindre end kostværdien for medhjælperen.