Indhold

Dette afsnit handler om de situationer, der kan være omfattet af LL § 7 U.

Afsnittet indeholder:

Arbejdstageren opsiger selv sin stilling
Afskedigelsesløn for funktionærer
Fratrædelsesordning
Afviklingsgodtgørelser
Godtgørelse efter ligebehandlingsloven
Godtgørelse efter lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold
Godtgørelse efter arbejdsmiljøloven
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit C.A.3.5.1 om fælles regler for fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv.

Arbejdstageren opsiger selv sin stilling

Fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med at arbejdstageren selv opsiger sin stilling til omgående fratræden eller med kortere varsel, end han eller hun ville have krav på, er omfattet af LL § 7 U. Efter loven kan man fortsat i den situation, hvor den opsigende medarbejder har været ansat i virksomheden i mange år, udbetale en lempelig beskattet fratrædelsesgodtgørelse, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldte.

Afskedigelsesløn for funktionærer

Afskedigelsesløn, der ved afskedigelse af funktionærer med henholdsvis 12, 15 eller 18 års anciennitet udbetales med henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn ud over, hvad der betales til fratrædelsesdatoen efter funktionærlovens § 2 a, er også personlig indkomst omfattet af LL § 7 U.

Fratrædelsesordning

LL § 7 U gælder også, når en arbejdsgiver i forbindelse med en medarbejders fratræden som led i en fratrædelsesordning udbetaler en godtgørelse.

Eksempel 1: Fratrædelsesgodtgørelse beskattet efter LL § 7 U

En direktør, der blev opsagt med 6 måneders varsel, modtog i overensstemmelse med ansættelseskontrakten en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn ved opsigelsen. I løbet af opsigelsesperioden fik han en ny stilling og blev fritstillet af den tidligere arbejdsgiver, fordi lønudbetalingen fra denne samtidig ophørte. Landsskatteretten fandt, at den omstændighed, at klageren havde frafaldet krav på løn i en del af opsigelsesperioden mod at blive fritstillet, ikke medførte, at nogen del af fratrædelsesgodtgørelsen kunne anses for at træde i stedet for, hvad modtageren ville have fået i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen, jf. nu LL § 7 U, stk. 1. Fratrædelsesgodtgørelsen skulle derfor i sin helhed beskattes efter nu LL § 7 U. Se TfS 1995, 274 LSR og debatindlæg i TfS1995, 445.

Eksempel 2: Fratrædelsesgodtgørelse beskattet efter LL § 7 U

En direktør i et aktieselskab kunne ifølge sin ansættelseskontrakt opsiges med 12 måneders varsel og skulle fratræde ved det fyldte 60. år. Ved en senere indgået aftale havde han opnået tilsagn om en fratrædelsesgodtgørelse, der svarede til 4 års løn ved hans fratræden ved det fyldte 60. år, hvis han blev opsagt senest 12 måneder forinden. Beløbet blev i sin helhed anset for en fratrædelsesgodtgørelse, der var omfattet af nu LL § 7 U. Se TfS 1985, 556 LSR.

Eksempel hvor godtgørelsen blev anset som løn

En reklamekonsulent fratrådte på grund af samarbejdsvanskeligheder sin stilling som direktør i et anpartsselskab, hvor han selv ejede 50 pct. af anpartskapitalen. Ud over salgssummen for anparten havde han modtaget en fratrædelsesgodtgørelse på 75.000 kr., som efter hans opfattelse skulle beskattes efter nu LL § 7 U, fordi der ikke var oprettet nogen ansættelseskontrakt mellem ham og selskabet, og at der derfor ikke var fastsat noget opsigelsesvarsel.

Landsskatteretten var imidlertid af den opfattelse, at han havde haft krav på et passende varsel, og at 75.000 kr. ikke oversteg, hvad der måtte anses som et rimeligt vederlag for løn i opsigelsesperioden. Hele beløbet skulle derfor beskattes som personlig indkomst og ikke som en fratrædelsesgodtgørelse. Se LSRM 1985, 140 LSR. Se også SKM2001.536.LSR og LSRM 1984, 143 LSR, hvor godtgørelsen også blev anset som løn.

Afviklingsgodtgørelser

De såkaldte afviklingsgodtgørelser er også omfattet af LL § 7 U.

En afviklingsgodtgørelse er en fratrædelsesgodtgørelse, som er betinget af, at den fratrædende bliver i sin stilling, indtil arbejdsgivervirksomheden er afviklet.

En afviklingsgodtgørelse er omfattet af LL § 7 U, uanset om erhvervelsen sker efter kollektiv eller individuel aftale. Det er dog en betingelse, at arbejdstageren ikke efterfølgende flytter med virksomheden.

Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven

Godtgørelser for direkte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens § 2 jf. § 7 der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, skal skattemæssigt behandles som en fratrædelsesgodtgørelse, der beskattes i medfør af LL § 7 U. Se SKM2014.354.SR

Med SKM2014.354.SR revurderede Skatterådet sin opfattelse af den skattemæssige behandling af sådanne godtgørelser, idet Skatterådet tidligere havde truffet afgørelse om, at sådanne godtgørelser var skattefrie jf. SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR.

Af SKM2014.354.SR fremgår således at forholdene kunne sidestilles med de forhold, der forelå i Skatterådets afgørelser i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, ligesom det fremgår, at det er Skatterådets opfattelse, at afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR ikke kan anses for udtryk for den korrekte retstilstand i forhold til den skattemæssige behandling af tilsvarende godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7.

SKM2014.354.SR er derfor udtryk for en ændring af praksis, da retsanvendelsen i SKM2014.354.SR sættes i stedet for retsanvendelsen i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR. Da ændringen medfører, at sådanne godtgørelser skal beskattes, er der tale om en skærpelse af praksis der skal varsles, hvilket skete med styresignalet offentliggjort som SKM2014.801.SKAT. SKM2014.354.SR blev påklaget til Landsskatteretten. Da skærpelsen af praksis jf. SKM2014.801.SKAT alene kunne ske med fremadrettet virkning, traf Landsskatteretten afgørelse om, at godtgørelsen, af denne årsag, var skattefri. Se SKM2015.285.LSR.

Den skærpede praksis har således virkning for de godtgørelser for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 jf. § 7 der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, der erhverves endelig ret til den 12. december 2014 eller senere.

Godtgørelse efter ligebehandlingsloven

En lønmodtager, der bliver afskediget, fordi lønmodtageren har fremsat krav om ligebehandling, kan tilkendes en godtgørelse. Se ligebehandlingslovens § 15, jf. §§ 2-4. Godtgørelsen skal beskattes efter LL § 7 U. Det samme gælder for godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9. Begge godtgørelser skal udbetales af arbejdsgiveren.

Skattedepartementet har i overensstemmelse med en udtalelse fra Statsskattedirektoratet meddelt, at en statslig godtgørelse, der blev givet i henhold til ligebehandlingslovens dagældende § 9 (lovbekendtgørelse nr. 351 af 24. juli 1980) skulle beskattes efter lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9. Jf. § 3, stk. 1, nr. 6 (nu LL § 7 U). Se skd.1981.59.351.

Skatterådet har i SKM2014.355.SR bekræftet, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget afskedigelse på grund af arbejdstagerens oplysning om graviditet, barsel, eller adoption, jf. ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af LL § 7 U.

Hvis der ikke ydes løn indtil sædvanligt opsigelsesvarsel eller erstatning herfor, bliver godtgørelsen beskattet som personlig indkomst, og LL § 7 U gælder derfor ikke i disse tilfælde.

Godtgørelse efter lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

LL § 7 U omfatter også godtgørelse efter § 4 a i lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. Godtgørelsen må ikke overstige 24 måneders løn. Hvis der ikke ydes løn indtil sædvanligt opsigelsesvarsel eller erstatning herfor, bliver godtgørelsen beskattet som personlig indkomst, og LL § 7 U gælder derfor ikke i disse tilfælde.

I SKM2007.443.LSR blev en lønmodtager, der havde skiftet fagforening, overflyttet til andet arbejde af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren blev dømt til at betale lønmodtageren godtgørelse efter § 4 i lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet og funktionærlovens § 2 b, fordi arbejdsgiverens overflytning af lønmodtageren til andet arbejde var at sidestille med en opsigelse af lønmodtageren, der ikke var begrundet i saglige hensyn. Godtgørelsen blev anset for en fratrædelsesgodtgørelse i medfør af LL § 7 U og skulle derfor regnes med til den skattepligtige indkomst.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2015.400.LSR	I forbindelse med fratrædelse fik en medarbejder udbetalt en godtgørelse benævnt "engangsbeløb udbetalt pr. kulance". Der var ikke i forbindelse med hans fratrædelse eller ansættelsen i øvrigt forhold, der dokumenterede eller på tilstrækkelig vis sandsynliggjorde at den modtagne godtgørelse var skattefri jf. statsskattelovens § 5, eller at det udbetalte beløb var godtgørelse for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7. Beløbet blev beskattet efter ligningslovens § 7 U som fratrædelsesgodtgørelse.
SKM2015.285.LSR	En godtgørelse udbetalt efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelse på grund af alder blev anset for skattefri, da skærpelsen af praksis, hvorefter sådanne godtgørelser er skattepligtige jf. ligningslovens § 7 U alene kunne ske med fremadrettet virkning jf. SKM2014.801.SKAT.	Landsskatteretten æn-drede Skatterådet afgørelse i SKM2014.354.SR med henvisning til at afgørelsen var udtryk for en skærpelse af praksis, der alene kunne ske med fremadrettet virkning jf. SKM2014.801.SKAT. Godtgørelsen var af denne årsag skattefri.
SKM2007.443.LSR	En lønmodtager, der havde skiftet fagforening, blev overflyttet til andet arbejde af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren blev dømt til at betale lønmodtageren godtgørelse efter § 4 i lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet og funktionærlovens § 2 b, fordi arbejdsgiverens overflytning af lønmodtageren til andet arbejde var at sidestille med en opsigelse af lønmodtageren, der ikke var begrundet i saglige hensyn. Godtgørelsen blev anset for en fratrædelsesgodtgørelse i medfør af LL § 7 U og skulle derfor regnes med til den skattepligtige indkomst. Omfattet af LL § 7 U.
SKM2001.536.LSR	En gruppe overenskomstansatte fik i en periode forlænget opsigelsesvarsel for at sidestille dem med tjenestemandsansatte. Udbetalingen i den forlængede opsigelsesperiode blev anset som løn og ikke fratrædelsesgodtgørelse. Ikke omfattet af LL § 7 U.
TfS 1995, 274 LSR	En direktør, der blev opsagt med 6 måneders varsel, modtog i overensstemmelse med ansættelseskontrakten en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn ved opsigelsen. I løbet af opsigelsesperioden fik han en ny stilling og blev fritstillet af den tidligere arbejdsgiver, og lønudbetalingen fra denne ophørte samtidig. Landsskatteretten fandt, at den omstændighed, at klageren havde frafaldet krav på løn i en del af opsigelsesperioden mod at blive fritstillet, ikke medførte, at nogen del af fratrædelsesgodtgørelsen kunne anses for at træde i stedet for, hvad modtageren ville have opnået i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen, jf. nu LL § 7 U, stk. 1. Fratrædelsesgodtgørelsen skulle derfor i sin helhed beskattes efter nu LL § 7 U. Omfattet af nu LL § 7 U.
TfS 1986, 59 LSR	En udbetaling til en advokat på 25.000 kr., der blev betegnet som erstatning for flytteudgifter mv. i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, blev anset for omfattet af nu LL § 7 U, fordi det var stillingsfratrædelsen, der havde udløst godtgørelsen. Omfattet af nu LL § 7 U.
TfS 1985, 556 LSR	En direktør i et aktieselskab kunne ifølge sin ansættelseskontrakt opsiges med 12 måneders varsel og skulle fratræde ved det fyldte 60. år. Ved en senere indgået aftale havde han opnået tilsagn om en fratrædelsesgodtgørelse, der svarede til 4 års løn ved hans fratræden ved det fyldte 60. år, hvis han blev opsagt senest 12 måneder forinden. Beløbet blev i sin helhed anset for en af nu LL § 7 U omfattet fratrædelsesgodtgørelse. Omfattet af nu LL § 7 U.
LSRM 1985, 140 LSR	En reklamekonsulent fratrådte på grund af samarbejdsvanskeligheder sin stilling som direktør i et anpartsselskab, hvor han selv ejede 50 pct. af anpartskapitalen. Ud over salgssummen for anparten havde han modtaget en fratrædelsesgodtgørelse på 75.000 kr., som efter hans opfattelse skulle beskattes efter nu LL § 7 U, fordi der ikke var oprettet nogen ansættelseskontrakt mellem ham og selskabet, og at der derfor ikke var fastsat noget opsigelsesvarsel. Landsskatteretten var imidlertid af den opfattelse, at han havde haft krav på et passende varsel, og at 75.000 kr. ikke oversteg, hvad der måtte anses som et rimeligt vederlag for løn i opsigelsesperioden. Hele beløbet skulle derfor beskattes som personlig indkomst og ikke som en fratrædelsesgodtgørelse. Ikke omfattet af nu LL § 7 U.
LSRM 1984, 143 LSR	En tillidsmand, der var blevet afskediget, fik en forligsmæssig fastsat godtgørelse på 25.000 kr. Godtgørelsen blev fuldt ud anset for personlig indkomst, fordi den var mindre end det beløb, han kunne have opnået i løn inden for den opsigelsesperiode på fem måneder, som tilkom ham. Ikke omfattet af nu LL § 7 U.
SKAT
SKM2014.354.SR	Skatterådet kunne tilslutte sig SKATs opfattelse, hvorefter forholdene i den foreliggende sag kunne sidestilles med de forhold, der forelå i Skatterådets afgørelser i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR. Skatterådet revurderede imidlertid spørgsmålet om den skattemæssige behandling af godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7 således, at den omhandlede godtgørelse skattemæssigt skulle behandles som en godtgørelse i forbindelse med fratræden af stilling, der er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U, jf. bl.a. bemærkningerne til lovforslag L 88, lov nr. 955 af 20. december 1999 samt i øvrigt SKATs indstilling og begrundelse i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR. Det var således Skatterådets opfattelse, at afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR ikke kunne anses for udtryk for den korrekte retstilstand i forhold til den skattemæssige behandling af tilsvarende godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7 Omfattet af LL § 7 U.	Med SKM2014.354.SR revurderede Skatterådet sin tidligere opfattelse der fremgår af SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR. Godtgørelser for direkte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens § 2 jf. § 7 der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, skal derfor skattemæssigt behandles som en fratrædelsesgodtgørelse, der beskattes i medfør af LL § 7 U. Landsskatteretten ændrede efterfølgende Skatterådets afgørelse med henvisning til at afgørelsen var udtryk for en skærpelse af praksis, der alene kunne ske med fremadrettet virkning jf. SKM2014.801.SKAT. Godtgørelsen var af denne årsag skattefri. Se SKM2015.285.LSR
SKM2014.85.SR	Skatterådet finder, at tidligere arbejdsgiver har udsat omhandlede ansatte for en krænkelse af betydelig grovhed ved at udøve direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1. De udgifter til betaling af godtgørelser, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, som arbejdsgiver herved har pådraget sig, kan efter Skatterådets opfattelse ikke anses for et udslag af en normal driftsrisiko og er derfor ikke fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. statsskattelovens §6, stk. 1, litra a. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de modtagne godtgørelser er skattepligtige for de tidligere ansatte, lægger Skatterådet tilsvarende vægt på, at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne er, at kompensere for den retsstridige krænkelse, som de tidligere ansatte har ldit ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven. Skatterådet finder derfor, at de udbetalte godtgørelser til de tidligere ansatte er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.	Se SKM2014.354.SR, hvor Skatterådet har revurderet sin opfattelse. Godtgørelser for direkte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens § 2 jf. § 7 der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, skal derfor skattemæssigt behandles som en fratrædelsesgodtgørelse, der beskattes i medfør af LL § 7 U.
SKM2014.86.SR	Skatterådet finder, at tidligere arbejdsgiver har udsat omhandlede ansatte for en krænkelse af betydelig grovhed ved at udøve direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1. De udgifter til betaling af godtgørelser, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, som arbejdsgiver herved har pådraget sig, kan efter Skatterådets opfattelse ikke anses for et udslag af en normal driftsrisiko og er derfor ikke fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. statsskattelovens §6, stk. 1, litra a. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de modtagne godtgørelser er skattepligtige for de tidligere ansatte, lægger Skatterådet tilsvarende vægt på, at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne er, at kompensere for den retsstridige krænkelse, som de tidligere ansatte har ldit ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven. Skatterådet finder derfor, at de udbetalte godtgørelser til de tidligere ansatte er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.	Se SKM2014.354.SR, hvor Skatterådet har revurderet sin opfattelse. Godtgørelser for direkte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens § 2 jf. § 7 der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, skal derfor skattemæssigt behandles som en fratrædelsesgodtgørelse, der beskattes i medfør af LL § 7 U.
SKM2014.355.SR	Skatterådet kan bekræfte, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget afskedigelse på grund af arbejdstagerens oplysning om graviditet, barsel, eller adoption, jf. ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af LL § 7 U. Skatterådet bekræfter samtidig, at spørgeren har ret til at fratrække den omhandlede godtgørelse som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da det under de konkrete omstændigheder må anses for et udslag af en sædvanlig og naturlig driftsrisiko, at arbejdsgiveren pådrager sig en forpligtelse til at betale godtgørelsen for at have overtrådt ligebehandlingsloven. Omfattet af LL § 7 U.