En fordring er et krav, som en person eller et selskab (kreditor) har mod en anden part (debitor). En fordring består typisk i et pengebeløb, men den kan også bestå i andet. Den kan fx bestå i, at debitor skylder en arbejdsydelse, eller i at der skal leveres en ting. Et gaveløfte betyder, at man skal give den lovede gave, som fx kan være en ting.

Bemærk

I relation til retsplejelovens regler er en fordring et krav på betaling af en pengeydelse.

En lang række af fordringer er baseret på dokumenter i form af pantebreve, fakturaer og kontrakter mv., mens andre krav ikke foreligger i skriftlig form. Fælles for alle fordringer er, at de indeholder et krav om, at debitor skal betale eller give en ting/ydelse. Der er ikke i lovgivningen stillet formkrav til fordringer.

Efter RPL § 508 skal en fordring kunne identificeres, for at man kan foretage udlæg i den. Det betyder kun, at der er et krav om, at man kan bevise, at fordringen eksisterer, men ikke at den fx foreligger i skriftlig form mv. 

Eksempel

Som eksempler på fordringer kan nævnes:

  • obligationer og præmieobligationer
  • pantebreve i fast ejendom eller løsøre
  • indeståender i pengeinstitutter
  • udestående ifølge fakturaer
  • tilgodehavende ifølge gensidigt bebyrdende kontrakt
  • tilgodehavender ifølge afregninger
  • arvekrav
  • tilgodehavender bestående af gevinster
  • erstatningskrav for såvel tingsskade som for personskade
  • lån af penge
  • koncerninterne skattekrav, fx et datterselskabs tilgodehavende hos administrationsselskabet i form af ikke-betalt skatteværdi af et udnyttet underskud