Indhold

Dette afsnit handler om spontan udveksling af oplysninger om bindende svar mv. med andre EU-medlemslande.

Afsnittet indeholder:

  • Udveksling af oplysninger

  • Grundlag for spontan udveksling af oplysninger inden for EU. Se SKM2015.159.SKAT.

Udveksling af oplysninger

Skattemyndighederne i lande verden over udveksler oplysninger, som kan bruges ved beskatningen af borgere og virksomheder, med andre landes skattemyndigheder.

Skattemyndighederne har fx mulighed for spontant at sende oplysninger til hinanden, uden at der er anmodet om det.

Dette sker med udgangspunkt i forskellige aftalegrundlag om udveksling af oplysninger vedrørende skatteforhold.

Se afsnit C.F.8.1.2.1 om grundlaget for udveksling af oplysninger og de forskellige grundlag.

Grundlag for spontan udveksling af oplysninger inden for EU (direkte skatter)

Det EU-retlige grundlag for spontan udveksling af oplysninger er Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF. Se artikel 9 og 10.

EU-medlemslandene har med hjemmel i direktivet indgået en samarbejdsaftale om spontan udveksling af oplysninger inden for EU om bindende svar mv. med et grænseoverskridende element samt ensidige APA'er (unilateral advance transfer pricing agreements).

Det betyder, at SKAT/Skatterådet skal sende oplysninger om bindende svar mv. med et grænseoverskridende element til skattemyndighederne i et andet EU-medlemsland, hvis SKAT/Skatterådet i forbindelse med et bindende svar mv. finder oplysninger, der kan være relevante for skattemyndighederne i det pågældende land. Der skal endvidere videresendes oplysninger om ensidige APA'er.

Sager, der bliver afgjort fra og med marts 2015, vil blive omfattet af udvekslingen.

Forinden udveksling af oplysninger vil borger/virksomhed/selskab blive orienteret om SKATs forpligtigelse til af egen drift at udveksle relevante oplysninger med andre medlemslandes skattemyndigheder. 

Se afsnit C.F.8.1.2.4 om det EU-retlige grundlag om udveksling af oplysninger og SKM2015.159.SKAT om Spontan udveksling af oplysninger om bindende svar mv. inden for EU (direkte skatter).

Bemærk

Udveksling af oplysninger i SKAT foregår gennem den kompetente myndighed.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2015.159.SKAT

Spontan udveksling af oplysninger om bindende svar med mere indenfor EU (direkte skatter)