Hvis afgangstoldstedet ikke modtager meddelelse om procedurens afslutning fra et andet toldsted, kan proceduren afsluttes ved hjælp af et alternativt bevis, jf. artikel 312 i GF:

  • Et originalt dokument, attesteret af toldmyndighederne i bestemmelseslandet, hvor det fremgår, at varerne er frembudt på et bestemmelsestoldsted eller hos en godkendt modtager.
  • Et dokument eller en toldoptegnelse attesteret af toldmyndigheden i den medlemsstat, hvorfra varer har forladt Unionens toldområde
  • Et originalt tolddokument udstedt af et tredjeland til brug for indførsel af varerne til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse
  • Et originalt dokument udstedt i et land uden for EU, og som er stemplet af dette lands toldmyndighed og som attesterer, at varerne anses for at være i fri omsætning i det pågældende land uden for EU.

Det alternative bevis kan erstattes af genparter af det originale dokument, hvis det er attesteret som værende ægte genparter af:

  • Det organ, som attesterede de oprindelige dokumenter
  • Myndighederne i det pågældende land uden for EU
  • Myndighederne i et af EU-landene.