Uforudset omstændigheder under transporten med fast rutefart

Hvis situationen opstår, at et skib helt uforudset er nødt til, at omlade varer på havet, anløber og læsser eller losser varer i en havn uden for Unionens toldområde, i en havn, der ligger uden for den faste rutefart eller i en frizone, skal rederiet straks informere toldmyndighederne i de efterfølgende EU-anløbshavne. Således at myndighederne er klar over og kan agere efter denne afvigelse.

Oplysningen har betydning for de varer, der befinder sig ombord, idet varernes toldmæssige status ændres, hvis der i de pågældende havne bliver lastet eller losset varer, jf. artikel 122 i DF.

Toldmyndighederne kan også kræve dokumentation for disse afvigelser, så det kan konstateres hvorvidt bestemmelserne overholdes.