Indhold

Dette afsnit handler om definitionen af en Autoriseret Økonomisk Operatør samt hvilke fordele en operatør kan opnå ved at blive AEO-certificeret.

Hvad er en Autoriseret Økonomisk Operatør?

En Autoriseret Økonomisk Operatør er en erhvervsdrivende, der i følge lovgivningen er blevet tildelt denne status idet han opfylder fælles kriterier med hensyn til kontrolsystemer, økonomiske solvens og overholdelse af bestemmelserne fastsat i TK artikel 5a, stk. 2.

For at kunne ansøge om AEO-status skal der som hovedregel være tale om en økonomisk operatør, som er etableret på fællesskabets område. Se TK art. 5a, stk. 1.

Operatøren skal kunne anses for at være enten en fysisk eller en juridisk person med hjemsted, hovedsæde eller fast driftssted dér. Se TK art. 4, stk. 2.

Fordele ved at have AEO-status

AEO-certifikatet udstedes til ansøgeren efter en grundig kontrol af dennes virksomhed. Den tildelte AEO-status vedrører virksomheden selv og gælder dennes forretningsaktiviteter, og virksomheden er den eneste, der er berettiget til at modtage fordelene. AEO-fordelene, afhængigt af certifikattype

Fordelene ved at have AEO status afhænger af, hvilken type AEO-certifikatet virksomheden er tildelt, men kan bl.a. indebærer:

    • Lettere adgang til toldforenklinger
    • Forudgående underretning
    • Færre fysiske og dokumentbaserede kontroller
    • Prioriteret behandling af forsendelser, hvis de udvælges til kontrol
    • Valg af kontrolsted
    • Afgivelse af færre data i forbindelse med summarisk angivelse
    • AEO-certifikat vedrørende sikkerhed og sikring anerkendes i lande udenfor EU, som EU har indgået aftale med om gensidig anerkendelse.