Indhold

Dette afsnit handler om hvordan toldværdien beregnes.

Toldværdien kan beregnes på flere forskellige måder.

Afsnittet indeholder:

  • Transaktionsværdien
  • Varer handlet én gang
  • Varer handlet mere end én gang - "successive salg"
  • De alternative metoder.

Transaktionsværdien

Hovedreglen er, at toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, såfremt betingelserne i afsnit F.A.8.3 er opfyldte. Er disse forudsætninger ikke opfyldt, findes fem alternative metoder til at ansætte toldværdien.

Transaktionsværdien er den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til EU's toldområde justeret for en række specifikke priselementer eller supplerende til betalinger. Se TK artikel 29. Det gælder for eksempel for omkostninger til forsendelse, emballage, evt. provenu ved videresalg, royalties og licensafgifter. Se afsnit F.A.8.4 Beregningsgrundlaget for transaktionsværdien.

Kravet om, at prisen skal være opstået ved et salg til udførsel til EU's toldområde, anses for opfyldt, når de omhandlede varer har været genstand for et salg og angivet til fri omsætning i EU. Se GB artikel 147

Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales

"Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales" skal omfatte den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde for de indførte varer enten til sælgeren eller til en tredjepart for at opfylde sælgerens forpligtelser over for den pågældende. Se TK artikel 29, stk. 3, litra a. Prisen skal således omfatte alle betalinger, som køberen har betalt eller skal betale som betingelsen for handlen

Betalinger af den omhandlede pris kan være direkte eller indirekte og kan ske i kontanter, ved anvisninger, omsætningspapirer eller på anden måde.

Varer handlet én gang

Har varerne kun været handlet én gang på vej fra producent til importør, er der ingen tvivl om, hvilket salg der skal anvendes som grundlag for toldværdien.

Tilsvarende gælder, hvis importøren kun har kendskab til sit eget køb og ingen tidligere handler.

Varer handlet mere end én gang  - "successive salg"

Har varerne været handlet mere end én gang ("successive salg"), skal seneste salg inden angivelse til fri omsætning som hovedregel anvendes som grundlag for toldværdien. Dette gælder uanset

  • om varerne er angivet til fri omsætning direkte efter forsendelse fra et land uden for EU til importøren eller en anden modtager i EU, eller
  • om varerne ved ankomsten til EU er angivet til en suspensionsprocedure (fx forsendelse, toldoplag eller aktiv forædling) og først efter en periode angives til fri omsætning.

Det seneste salg kan derfor være importørens køb fra en sælger i et ikke EU-land. Men det kan også være importørens køb af ufortoldede varer (fx fra et toldoplag) fra en sælger i Danmark, fra en sælger i et andet EU-land eller fra en sælger i et land uden for EU, men med lagervarer i EU.

Importøren har imidlertid mulighed for at anvende et tidligere salg end det seneste som grundlag for toldværdien. Se GB art. 147, samt Toldkodeksudvalgets kommentar nr. 7 i toldværdikompendiet.

I så fald skal der i toldværdideklarationen anføres navn og adresse på de virksomheder, der er henholdsvis sælger og køber i den handel, der er grundlaget for angivelsen. I så fald er det handelsrelationerne mellem disse virksomheder, der skal afspejles i deklarationen.

Importøren skal kunne dokumentere, at de indførte varer allerede ved den pågældende handel var beregnet til at skulle indføres til EU.

Art og omfang af ovennævnte dokumentation vil afhænge af de konkrete forhold. Det kan fx være kontrakter, skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, korrespondance, fragtdokumenter, manualer, brugsanvisninger eller mærkater, som utvetydigt viser en af følgende omstændigheder:

  • Varen er fremstillet i overensstemmelse med specifikationer, som gælder i EU.
  • Varen kan kun anvendes i EU.
  • Varen kan kun være bestemt til EU.
  • Varen er produceret eller forarbejdet specifikt til en køber i EU (ordreproduktion).
  • Varen er bestilt hos en mellemhandler, men er afsendt direkte fra producent, forarbejder eller andet handelsled (det vil sige at afsender er den person eller virksomhed, som er sælger i den handel, der ønskes som grundlag for toldværdien).

EF-Domstolen har i sag C-11/89 afgjort, at en importør ikke kan fortryde valget af salg, efter at varerne er bragt i fri omsætning. Regulering efter reglerne i afsnit F.A.12. kan således ikke finde sted.

De alternative metoder

Nedenfor beskrives de alternative metoder til fastsættelse af transaktionsværdi.

Anvendelse af transaktionsværdi forudsætter, at visse betingelser er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal toldværdien ansættes efter en af de alternative metoder.

De alternative metoder er:

  1. Transaktionsværdien for tilsvarende varer
  2. Transaktionsværdien for lignende varer 
  3. Værdi beregnet på grundlag af videresalgsprisen - subtraktionsmetoden
  4. Anvendelse af rimelige fremgangsmåder.

De alternative metoder skal anvendes i den nævnte rækkefølge. Metode 3 og 4 kan dog anvendes i omvendt rækkefølge, hvis importøren anmoder herom.

De alternative metoder skal også anvendes, hvis toldmyndighederne ud fra begrundet tvivl ikke er overbevist om, at den angivne værdi svarer til det samlede beløb, der er betalt eller skal betales for varerne som indgår i TK artikel 29. Se GB artikel 181a.

Transaktionsværdien for tilsvarende varer

Toldværdien efter denne metode ansættes som transaktionsværdien for tilsvarende varer. Varerne skal være solgt med henblik på udførsel til EU og være udført fra eksportlandet på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes. Se TK artikel 30, stk. 2, litra a.

Ved tilsvarende varer forstås varer, der er fremstillet i samme land, og som fremtræder ens i alle henseender, herunder også ens fysiske egenskaber, kvalitet og omdømme. Mindre forskelle i udseende tages ikke i betragtning. Bemærk, at der i toldkodeksen anvendes udtrykket "tilsvarende varer", mens der i gennemførelsesbestemmelserne anvendes udtrykket "identiske varer". Se GB artikel 142, stk. 1, litra c.

Toldværdien ansættes ved at anvende en transaktionsværdi for tilsvarende varer, der er solgt i samme handelsled og i omtrent samme mængder som de varer, der skal værdiansættes. Hvis det ikke er muligt at konstatere en sådan transaktionsværdi, kan der anvendes en transaktionsværdi for tilsvarende varer, som er solgt i et andet handelsled og/eller i andre mængder. Der skal da foretages en forholdsmæssig justering af værdien i op- respektive nedadgående retning for forskellene i handelsled og/eller varemængde. Se GB artikel 150.

En betingelse for at justere for forskel i handelsled og/eller varemængde er, at justering kun foretages, når den kan dokumenteres at være rimelig og nøjagtig. Dokumentation kan fx være gældende prislister, hvor der er anført priser, som refererer til forskellige handelsled og/eller til forskellige varemængder.

Eksempel 1

Et vareparti, der skal værdiansættes, består af ti enheder. De eneste indførte tilsvarende varer, hvor der var konstateret en transaktionsværdi, vedrørte et salg på 500 enheder. Sælgeren ydede her kvantumsrabat, hvilket kunne ses af sælgers prisliste. Ved justering anvendes den pris, som efter prislisten gælder for salg af ti enheder. Det er ikke en betingelse, at sælger faktisk har haft salg af ti enheder, men SKAT kan eventuelt kræve dokumentation for, at prislisten faktisk anvendes og ikke kun er proforma.

Hvis der foreligger flere forskellige, acceptable transaktionsværdier for tilsvarende varer, skal den laveste værdi anvendes.

Er det ikke muligt at få oplysninger om transaktionsværdien for tilsvarende varer, der er fremstillet af den faktiske producent, kan transaktionsværdien af tilsvarende varer, som er fremstillet af andre producenter, anvendes.

Eksempel 2

En importør har erhvervet et vareparti til 90 kr. pr. enhed. Denne pris kan ikke accepteres, fordi betingelserne for transaktionsværdien ikke er opfyldt. Importøren henviser derefter til en import af tilsvarende varer, der er værdiansat efter metoden med transaktionsværdien til 98 kr. pr. enhed. Disse varer er indført kort tid før, og der er ingen forskel på transportomkostningerne. Forudsat at varerne kan anses som tilsvarende varer, vil toldværdien for varepartiet blive ansat til 98 kr. pr. enhed.

Transaktionsværdien for lignende varer

Toldværdien efter denne metode ansættes som transaktionsværdien for en lignende vare, der er solgt med henblik på udførsel til EU og udført fra eksportlandet på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes. Se TK artikel 30, stk. 2, litra b.

Ved lignende varer forstås varer, der er fremstillet i samme land, og som uden at være ens i alle henseender, har lignende egenskaber og består af lignende materialer. Varerne skal kunne tjene til samme formål og kunne ombyttes i handelen. Varernes kvalitet, deres omdømme og forekomsten af et fabriks- eller varemærke er blandt de faktorer, der skal vurderes, når det skal afgøres om der er tale om lignende varer. Værdiansættelsen finder sted efter tilsvarende regler, som er beskrevet for transaktionsværdien for tilsvarende varer. Se GB artikel 142, stk. 2, litra d).

Værdi beregnet på grundlag af videresalgsprisen - subtraktionsmetoden

Efter denne metode kan toldværdien ansættes på grundlag af den enhedspris, som de indførte varer opnår ved salg i EU. Se TK artikel 30, stk. 2, litra c, GB artikel 152. Videresalgsprisen til personer, der ikke er afhængige af sælgerne og med fradrag består af følgende elementer:

  • Provisioner, som enten i almindlighed betales eller aftales, eller de beløb som i almindelighed beregnes for avancer og generalomkostninger i forbindelse med salg i EU af indførte varer af samme art eller type, inklusive direkte eller indirekte omkostninger ved markedsføring af de omhandlede varer.
  • Sædvanlige transport- og forsikringsomkostninger og lignende, der påløber i EU.
  • Told og andre afgifter, som skal betales i EU i forbindelse med indførsel eller salg af varerne.

Hvis de indførte varer ikke sælges i EU, kan toldværdien ansættes på grundlag af enhedsprisen ved salg i EU af tilsvarende eller lignende varer og med samme fradrag som anført ovenfor.

Den enhedspris, der skal tages i betragtning, er den pris, til hvilken det største samlede antal enheder er solgt til uafhængige personer i det første handelsled efter indførslen.

Enhedsprisen skal bestemmes på samme eller næsten samme tidspunkt som indførslen af de varer, der skal værdiansættes, og senest 90 dage efter indførslen.

Importøren kan anmode om, at toldværdien ansættes ud fra videresalgsprisen. Dette gælder også i tilfælde, hvor der er sket en bearbejdning eller forarbejdning af de indførte varer, inden de videresælges. I sådanne tilfælde skal der foretages fradrag for den værditilvækst, der følger af bearbejdningen eller forarbejdningen. Varerne må ikke have mistet deres identitet ved den yderligere forarbejdning, medmindre værditilvæksten uden vanskelighed kan fastsættes.

Subtraktionsmetoden kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor varerne indføres for at blive solgt for leverandørens regning. De flest forekommende tilfælde er kommissions-/konsignationsforretninger og auktionsforretninger, se afsnit F.A.8.6.

For en række frugter og grønsager, der indføres i konsignation, kan toldværdien fastsættes direkte på grundlag af enhedsværdier. Enhedsværdierne fastsættes på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og formidles af Kommissionen via TARIC (EDB-tariffen). Vareområdet fremgår af TDL, bilag 13. Se afsnit F.A.8.5 Angivelse og dokumentation.

Værdi beregnet grundlag af produktionsomkostningerne - beregnet værdi

Toldværdien ansættes efter denne metode på grundlag af en beregnet værdi, der udgør summen af:

  • Prisen eller værdien af materialer og fabrikation eller andre arbejdsprocesser ved fremstillingen af de indførte varer.
  • Et beløb for avancer og generalomkostninger svarende til, hvad der almindeligvis indgår i salg af varer af samme art eller type som de varer, der skal værdiansættes, og som fremstilles af producenter for udførsel til EU
  • prisen eller værdien af omkostninger til transport, forsikring, lastning og håndtering - alt indtil indførselsstedet i EU's toldområde.

Se TK artikel 30, stk. 2, litra d.

Denne værdiansættelsesmetode kan ofte kun anvendes, når køber og sælger er indbyrdes afhængige. Det skyldes, at den forudsætter, at producenten er villig til at give importøren og/eller SKATde nødvendige oplysninger om kalkulationer og beregninger og/eller være til rådighed for yderligere oplysninger, dokumentation og kontrol. Se GB art. 153.

Anvendelse af rimelige fremgangsmåder

Hvis ingen af de andre alternative værdiansættelsesmetoder kan anvendes, skal værdien ansættes efter rimelige fremgangsmåder. Disse skal være forenelige med hensigterne og bestemmelserne i artikel VII og i aftalen om anvendelse af denne artikel i Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel - GATT (WTO) - fra 1994. Værdien skal endvidere ansættes på grundlag af oplysninger, der er tilgængelige i EU. Se TK artikel 31.

Når rimelige fremgangsmåder anvendes, skal toldværdien så vidt muligt baseres på tidligere fastsatte toldværdier. Endvidere er det hensigten, at en af de fremgangsmåder, der benyttes ved en af de øvrige metoder for værdiansættelsen, så vidt det er muligt skal anvendes. Den hierarkiske rækkefølge skal dog fortsat iagttages.

Toldværdien må ikke ansættes på grundlag af

  • salgsprisen i EU for varer, der er fremstillet i EU
  • et system, hvorefter den højeste af to mulige værdier anvendes ved toldværdifastsættelsen,
  • vareprisen på udførselslandets hjemmemarked
  • andre produktionsomkostninger end de beregnede værdier, der er fastsat for tilsvarende eller lignende varer
  • prisen ved udførsel til et land, der ikke er omfattet af EU's toldområde
  • minimumstoldværdier
  • vilkårlige eller fiktive værdier.