Der er begrænsninger i muligheden for meddelelse af bevilling til aktiv forædling i visse tilfælde, bl.a.:
a) Ved aftaler mellem EU og præferenceaftalelande
b) Toldunionen mellem EU og Tyrkiet
c) Eksportrestitution
Ad a) Aftaler mellem EU og præferenceaftalelande
Der kan som hovedregel ikke indrømmes aktiv forædling for varer, der bliver anvendt til fremstilling af forædlingsprodukter, som skal udføres til præferenceaftalelande, hvis der er opnået eller kan forventes opnået toldpræference i indførselslandet. Det drejer sig om tilfælde, hvor der enten i forbindelse med udførslen af forædlingsprodukterne eller efterfølgende er udstedt oprindelsesdokumentation.
Der vil dog kunne indrømmes aktiv forædling i tilfælde, hvor der ikke udstedes oprindelsesdokumentation for forædlingsprodukterne. En sådan situation kan fx foreligge, hvis en virksomhed anser den økonomiske fordel ved at opnå præferencetoldbehandling i indførselslandet for mindre end ved at opnå aktiv forædling her i landet.
Denne begrænsning er begrundet i, at meddelelse af toldfritagelse for råvarer, der er anvendt til fremstilling af en given eksportvare ville favorisere EU-producenter i forhold til producenter af en tilsvarende færdigvare i importlandet. Dette skyldes, at sidstnævnte producenter ikke ville være i stand til at basere produktionen på toldfritagne råvarer.
Endvidere ville producenter i indførselslandet, der producerer råvarer, som svarer til de råvarer, der er indført til aktiv forædling i EU, miste den toldbeskyttelse, der er tilsigtet for råvareproduktionen i indførselslandet.
I følgende tilfælde kan aktiv forædling dog meddeles, uanset at der eventuelt kan opnås toldpræference i indførselslandet:
- Ved udførsel af forædlingsprodukter, hvor der til fremstillingen er anvendt varer, som falder uden for det vareområde, der er præferenceberettiget efter præferenceaftalen mellem EU og det pågældende land eller gruppe af lande.
- Ved udførsel af forædlingsprodukter der er anvendt til fremstilingen af varer, som har oprindelse i EU eller i præferenceaftalelandet eller gruppe af lande, som ved deres indførsel fra et præferenceaftaleland har opnået toldpræference.
Aftaler mellem EU og præferenceaftalelandet omfatter ikke afgifter fastsat som led i den fælles landbrugspolitik, fx udligningsafgifter. Der kan derfor indrømmes aktiv forædling for varer, der ved indførslen alene er belagt med en sådan afgift. For landbrugsprodukter, der eksempelvis i Toldtariffen er belagt med såvel told som udligningsafgift, vil der kunne indrømmes aktiv forædling med hensyn til den suspenderede udligningsafgift som gjaldt ved indførslen, uanset at der udstedes oprindelsesdokumentation.
Ad b) Toldunion mellem EU og Tyrkiet
Der kan som hovedregel ikke indrømmes aktiv forædling for varer, der anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter, der udføres til Tyrkiet, og for hvilke der er opnået eller kan forventes opnået toldpræference i Tyrkiet. Det drejer sig om tilfælde, hvor forædlingsprodukterne i forbindelse med udførslen er ledsaget af et EUR1-certifikat eller varecertifikat A.TR, eller dette efterfølgende er udstedt. Denne begrænsning er begrundet i, at indrømmelse af toldfritagelse for råvarer, der er anvendt til fremstilling af en given eksportvare ville favorisere EU-producenter i forhold til producenter af en tilsvarende færdigvare i Tyrkiet, da tyrkiske producenter ikke kan basere produktionen på toldfritagne varer.
Endvidere ville tyrkiske producenter af råvarer, som svarer til de råvarer, der er indført i EU til aktiv forædling, miste den toldbeskyttelse, der ellers var tilsigtet for råvareproduktionen i Tyrkiet.
Ved udførsel af forædlingsprodukter, der som sådan er omfattet af Traktatens bilag I kan aktiv forædling dog indrømmes.
Der vil kunne indrømmes aktiv forædling i tilfælde, hvor der ikke udstedes EUR1-certifikat eller varecertifikat A.TR for forædlingsprodukterne. En sådan situation kan foreligge, hvis en virksomhed anser den økonomiske fordel ved at opnå præferencetoldbehandling i Tyrkiet for mindre end ved at opnå aktiv forædling i Danmark.
Ad c) Eksportrestitution
Landbrugsprodukter, der efter deres art vil være berettiget til eksportrestitution, skal som hovedregel være i fri omsætning i EU, for at der kan ydes eksportrestitution. Dette fremgår af Den generelle eksportørvejledning udstedt af det tidligere FødevareErhverv, nu NaturErhvervstyrelsen.
Der kan derfor ikke ydes eksportrestitution for landbrugsprodukter, der er indført under ordningen for aktiv forædling eller for forædlingsprodukterne.
Dog kan der ydes eksportrestitution for landbrugsprodukter, der er indarbejdet i forædlingsprodukter, når landbrugsprodukterne er i fri omsætning og bl.a. er omfattet af ordningen for sammensatte varer. Dette fremgår af Den generelle eksportørvejledning og artikel 11, stk. 1, 5 og 6 i Kommissionens forordning nr. 800/1999.
I tilfælde af begrænsninger af eksportrestitution vil bevillingen indeholde et krav om afgivelse af en særlig erklæring i afslutningsopgørelsen.