Indhold

Dette afsnit handler om toldoplagsproceduren.

Afsnittet indeholder:

  • Formål og lovgrundlag
  • Betingelser for oprettelse og drift af et toldoplag
  • Toldoplagstyper.

Formål og lovgrundlag

Formålet med toldoplag er at give virksomheder mulighed for at oplægge T1-varer. På denne måde undgår virksomhederne betaling af told og afgifter, ligesom varerne ikke underkastes handelspolitiske foranstaltninger.

Dette betyder, at virksomheder, der får T1-varer hjem med henblik på senere fortoldning eller genudførsel, kan vælge at oplægge varerne på et toldoplag og så fortolde eller udføre varerne i takt med, at de skal anvendes.

En bevilling til toldoplag kan under visse omstændigheder anvendes i hele EU. Derfor kan både SKAT men også en toldmyndighed i et andet medlemsland, være involveret i et bevillingsforhold.

Reglerne om toldoplag findes i TK art. 84-90 og 98-113, i GB art. 496-535, TDL §§ 55-57 samt TBEK §§ 104-111. Desuden findes der i lovgivningen regler om landbrugsvarer og veterinærkontrol.

Betingelser for oprettelse og drift af et toldoplag

Toldoplag defineres som en bygning, et lokale eller et andet specifikt afgrænset areal, der er godkendt af toldmyndighederne og underlagt deres kontrol. Varerne skal opbevares på de fastsatte betingelser.

Der er således tre betingelser, der skal være opfyldt, før der er tale om et toldoplag.

  • Toldmyndighederne skal godkende bygningen, lokalet eller det afgrænsede areal.Dette gælder dog ikke for toldoplag af type E.
  • Toldoplaget skal være underlagt toldmyndighedernes kontrol.
  • Toldmyndighederne fastsætter krav til opbevaring af varerne.

Se TK art. 98

Toldoplaget drives af oplagshaver, der er ansvarlig for, at

  • varer, der opbevares på toldoplaget, ikke unddrages toldtilsyn
  • de forpligtelser, der følger af varernes opbevaring på toldoplaget, opfyldes
  • de betingelser, der er fastsat i bevillingen, overholdes.

Se TK art. 99 og 101.

Varerne oplægges af oplæggeren. Oplæggeren kan enten være den person, der har forpligtet sig ved angivelsen om henførsel af varerne under toldoplagsproceduren, eller den der har fået overdraget denne persons rettigheder og forpligtelser. Se TK art. 99.

Toldoplagstyper

Toldoplag kan inddeles i to typer; offentligt toldoplag og privat toldoplag. Dertil findes en række andre oplagstyper, der vil blive redegjort for i afsnit F.A.16.5 Andre oplagstyper.

Offentligt toldoplag

Et offentligt oplag, er et toldoplag, hvor enhver kan oplægge varer.

Privat toldoplag

Et privat oplag er et toldoplag, hvor det kun er oplagshaveren, der kan oplægge varer. På et privat toldoplag skal oplagshaveren altid være den samme som oplæggeren. Dette betyder ikke, at oplagshaver nødvendigvis skal være ejer af varerne, men at oplagshaver er den hovedansvarlige. Se GB art. 99.

Seks typer af toldoplag

Der findes seks forskellige typer af toldoplag:

a)      Toldoplag af typen A. Offentligt oplag, hvor ansvaret ligger hos oplagshaveren.

b)      Toldoplag af typen B. Offentligt oplag, hvor ansvaret ligger hos oplæggeren. Type B anvendes p.t. ikke i Danmark.

c)      Toldoplag af typen F. Offentligt oplag, hvor oplaget forvaltes af toldmyndighederne. Type F anvendes p.t. ikke i Danmark.

d)     Toldoplag af typen D. Privat oplag.

e)      Toldoplag af typen E. Privat oplag.

f)       Toldoplag af typen C. Privat oplag.

Se GB art. 525.

Ad a) Toldoplag af typen A. Offentligt oplag, hvor ansvaret ligger hos oplagshaveren

Type A er et offentligt oplag, hvor varerne oplægges under oplagshaverens ansvar. Det betyder, at oplagshaver er ansvarlig for, at

  • varerne under oplæggelsen ikke unddrages toldtilsyn,
  • de forpligtelser, der følger af, at varerne er oplagt på toldoplag, overholdes,
  • de nærmere betingelser, der er fastsat i bevillingen, overholdes.

Ad d) Toldoplag af typen D. Privat oplag

Type D er et privat toldoplag. Det særlige ved et type D oplag er, at beskatningselementerne fastsættes allerede ved oplæggelsen af varerne. Hvis varerne efter oplæggelsen angives til fri omsætning, er det således varernes beskaffenhed, kvantitet og toldværdi på oplæggelsestidspunktet, der lægges til grund, mens det er afgiftssatserne på fraførselstidspunktet, der anvendes til beregning af told og afgifter. Se under afsnit F.A.16.2 Afslutning af toldoplagsproceduren om beregning af told, nedenfor. Ved type D oplag skal de forenklede fremgangsmåder anvendes ved fraførslen, og varerne skal ikke frembydes for toldmyndighederne.

Ad e) Toldoplag af typen E. Privat oplag

Type E er et privat toldoplag, hvor varerne ikke nødvendigvis er oplagret på et sted, der er godkendt som toldoplag.

Ad f) Toldoplag af typen C. Privat oplag

Type C er et privat toldoplag, hvor de normale fremgangsmåder ved til- og fraførsel anvendes.