Indhold

Afsnittet handler om toldkontingentordninger, hvorefter en vare eller en varegruppe kan indføres med hel eller delvis toldfritagelse, indtil den samlede indførsel til EU af varen eller varegruppen har nået en nærmere fastsat mængde. Når et kontingent er opbrugt, bortfalder den toldfordel, der er fastsat i toldkontingentordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Begreber inden for ordningen
  • Opdeling i kontingentgrupper
  • Administration af kontingentordningerne
  • Fordeling til importørerne.

Begreber inden for ordningen

Under ordningen anvendes en række begreber, der er nærmere defineret sådan:

  • Kontingentmængde: Den fastsatte mængde eller værdi, der kan indføres med en toldfordel.
  • Kontingentperiode: Den periode, for hvilken kontingentet er gældende.
  • Kontingenttoldsats: Den toldsats, der skal anvendes i kontingentperioden; denne kan være 0 eller en reduceret toldsats.
  • Kontingenttoldbehandling: Den særlige procedure for varer, der angives til fortoldning under toldkontingentordninger.
  • Kontingentløbenummer: Det nummer, der identificerer et givent kontingent. Nummeret skal angives i rubrik 39 i fortoldningsangivelsen.
  • Satsdato: Datoen, hvor fortoldningsangivelsen antages, og varen overgår til fri omsætning.

Ophør af kontingenttoldbehandling vil fremgå af den elektroniske toldtarif.

Opdeling i kontingentgrupper

I de forskellige forordninger er kontingenterne identificeret ved et sekscifret kontingentløbenummer, hvor det første ciffer altid er 0. De første fire cifre angiver kontingentgruppen, mens de sidste to cifre er løbenumre indenfor gruppen. Se skemaet.

Toldkontingentordningerne kan opdeles i følgende vejledende kontingentgrupper:

Kategori

Land(e)

Kontingentgruppe

EF's præferenceaftale
med EFTA-landene

  • Norge
  • Island
  • Schweiz
  • 09.071x-09.78x
  • 09.079x
  • 09.092x-09.094x

EF's præferenceaftale
med Færøerne

  • 09.06xx

EF's præferenceaftaler
med Maghreblandene

  • Algeriet
  • Marokko
  • Tunesien
  • 09.10xx
  • 09.11xx
  • 09.12xx

EF's præferenceaftale
med Machreklandene

  • Egypten
  • Jordan
  • 09.17xx
  • 09.1152-09.1166

EF's præferenceaftaler
med Israel

  • 09.1301-09.1399

WTO/GATT-bundne og
autonome toldkontingenter

  • 09.00xx
  • 09.25xx-09.29xx

EF's arrangement
for varer fremstillet
på håndvæv samt
håndfremstillede varer

  • 09.0101-09.0106

EF's aftale med Tyrkiet

  • 09.02xx

EF's aftale med Mexico

  • 09.1831 - 09.1887

EF's aftale med Sydafrika

  • 09.1803 - 09.1827

EF's autonome handels-
præferencer med Moldova

  • 09.05xx

EF's aftale med Chile

  • 09.1921 - 09.1940

EU's aftale med Peru

  • 09.7270 - 09.7227
 

Undtagelser fra oprindel-
sesregler iht. EU's frihan-
delsaftale med Korea

                      
  • 09.2450 - 09.2461

EU's aftale med Albanien

  •  09.1502 - 09.1513

EU's aftale med Costa Rica

  •  09.7017 - 09.7046

EU's aftale med El Salvador

  •  09.7076 - 09.7078

EU's aftale med Mellem-
amerika

  •  09.7300 - 09.7307

EU's aftale med Panama

  •  09.7310 - 09.7311

EU's aftale med Nicaragua

  •  09.7315

EU's aftale med Columbia

  •  09.7230 - 09.7237

 Se også

http://ec.europa.eu/taxation_customs/customs/customs_duties/rules_origin/preferential/article_775_en.htm for flere oplysninger omkring de enkelte præferenceaftaler.

Administration af kontingentordningerne

Toldkontingentordningerne administreres af Europa-Kommissionen. Der sker ikke fordeling af kvoter til de enkelte medlemsstater. Dette indebærer, at alle fortoldningsangivelser med samme satsdato uanset medlemsstat ligestilles. Europa-Kommissionen udarbejder en opgørelse over, i hvilket omfang der kan indrømmes kontingenttoldbehandling på en given satsdato. Fordeling af toldkontingenter til importørerne afventer tildelingen i Europa-Kommissionen.

Oversigt over toldkontingentordningerne findes i den elektroniske toldtarif. Information om ændringer sker ved opdatering af den elektroniske toldtarif.

Som hovedregel kan der gives oplysning om indrømmelser/begrænsninger i adgangen til kontingenttoldbehandling 3 hverdage efter antagelse af fortoldningsangivelsen.

Eksempel på tidsforløb:

  • Mandag - Antagelsesdag. Fortoldningsangivelsen edb-registreres.
  • Tirsdag - Kontingentadministrationen trækker en ekspeditionsliste med de vareposter, der er edb-registreret med kontingentløbenummeret om mandagen.
  • På grundlag af listerne anmoder kontingentadministrationen Europa-Kommissionen om træk på de pågældende toldkontingenter.
  • Torsdag - Kontingentadministrationen modtager om morgenen svar fra Europa-Kommissionen om, i hvilket omfang Danmark kan tildeles de ønskede mængder, og offentliggør i Interne Meddelelser til skattecentrene, i hvilket omfang der kan indrømmes kontingenttoldbehandling for mandagens angivelser.
  • Resultatet af tildelingen sendes til Toldsystemet. I tilfælde af, at anmodningen ikke kan imødekommes 100 %, opkræves der tarifmæssig told på den del, der ikke kan opnå kontingenttoldbehandling.

Der kan i visse tilfælde gå mere end de normale 3 dage, inden det kan konstateres, om en sending opnår kontingenttoldbehandling. En sådan situation opstår, hvis Europa-Kommissionen har udsat tildelingen af et kontingent, fx i forbindelse med genåbningen af et toldkontingent.

Ophør af kontingenttoldbehandling fremgår af den elektroniske toldtarif.

Efter at adgangen til kontingenttoldbehandling er ophørt, kan der ikke anmodes om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen.

Fordeling til importørerne

Der sker ikke nogen forudgående fordeling af toldkontingenterne mellem de enkelte importører. Enhver importør har derfor mulighed for at opnå kontingenttoldbehandling for varer under en given kontingentordning, så længe kontingentet ikke er opbrugt. Fordelingen mellem importørerne sker på EU-plan i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af angivelserne til fri omsætning, jf. GB artikel 308a, stk. 1.

Fortoldningsangivelser, der inden for samme døgn modtages til registrering og dermed tildeles samme satsdato, bliver sidsestillet. Når et kontingent er fuldt udnyttet, fordeles restkontingentet procentvist mellem de kontingentberettigede angivelser for det pågældende døgn, jf. GB, artikel 308a, stk. 7.

Bemærk

SKATs antagelse af en kontingentfortoldning den 1., 2. eller 3. januar anses som antaget den 3. januar. Hvis én af disse datoer falder på en lørdag eller en søndag, anses antagelsen for at have fundet sted den 4. januar, jf. GB artikel 308a, stk 8.