Indhold
Dette afsnit handler om, hvordan virksomheden kan beskrive sammenligneligheden mellem de kontrollerede transaktioner og de sammenlignelige transaktioner.
Afsnittet indeholder:
- Hvad er en sammenlignelighedsanalyse
- Indhold af sammenlignelighedsanalysen
- Transaktioner mellem uafhængige parter
- Begrundelse for valg af metode.
Hvad er en sammenlignelighedsanalyse
Dokumentationsmaterialet skal indeholde en sammenlignelighedsanalyse. Sammenlignelighedsanalysen skal sammen med beskrivelsen af virksomheden og de kontrollerede transaktioner danne grundlag for en vurdering af, om prisfastsættelsen af de kontrollerede transaktioner er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Se BEK nr. 42 af 24. januar 2006, § 4 og 5.
Dette sker som udgangspunkt ved, at virksomheden og de kontrollerede transaktioner sammenlignes med uafhængige virksomheders uafhængige transaktioner. Afhængigt af den anvendte metode anvendes henholdsvis prisen eller avancen for de sammenlignelige uafhængige transaktioner til at fastsætte pris eller avance på de koncerninterne transaktioner.
Sammenlignelighedsanalysen mellem de kontrollerede og de ikke kontrollerede transaktioner foretages på baggrund af de fem sammenlignelighedsfaktorer:
- Produkters (varer, tjenesteydelser, aktiver, immaterielle aktiver mv.) egenskaber
- En funktionsanalyse (funktioner, aktiver og risici)
- Kontraktvilkår
- Økonomiske omstændigheder
- Forretningsstrategi.
Det komplette informationsgrundlag for de fem sammenlignelighedsfaktorer, særligt i forhold til de ikke kontrollerede transaktioner, kan være vanskeligt tilgængeligt. Validiteten af sammenlignelighedsanalysen skal derfor vurderes i forhold til kvaliteten af det anvendte informationsgrundlag.
Ved databaseundersøgelser vil det ofte ikke være muligt at belyse de fem sammenlignelighedsfaktorer fuldt ud pga. manglende informationer omkring sammenlignelighedsgrundlaget. Som følge heraf anvendes der statistiske metoder til eliminering af en eventuel usikkerhed omkring sammenligningsgrundlaget.
Hvis det ikke er muligt at finde et kvalificeret sammenligningsgrundlag, må virksomheden på anden vis redegøre for, hvorfor prisfastsættelsen vurderes at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Det kan fx overvejes at anvende en Profit Split-metode. Manglende sammenligningsgrundlag er dog ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for at anvende en Profit Split-metode.
Se også
Se også afsnit
- C.D.11.2.2 om armslængdeprincippet i relation til sammenlignelighedsanalysen
- C.D.11.4.8 om databaseundersøgelser
- C.D.11.4.7 om SKATs muligheder for at bede om supplerende oplysninger.
Indhold af sammenlignelighedsanalysen
Der skal redegøres for, hvorfor de anvendte sammenlignelige uafhængige transaktioner vurderes at være sammenlignelige med de kontrollerede transaktioner i forhold til de fem sammenlignelighedsfaktorer:
- Egenskaber ved produkt mv.
- Funktionsanalysen
- Kontraktvilkår
- Økonomiske omstændigheder
- Forretningsstrategier.
Hvis der i en koncern findes en overordnet transfer pricing-politik for, hvordan kontrollerede priser og vilkår skal fastsættes, og hvilke metoder der skal bruges til prisfastsættelsen, vil det være naturligt, at denne politik beskrives indledningsvis i dokumentationsmaterialet.
Sammenlignelighedsanalysen skal også indeholde en redegørelse for, hvorfor prisfastsættelsen anses for at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet, herunder
- en redegørelse for anvendte sammenlignelige uafhængige transaktioner og
- begrundelse for valg af metode.
Søgning efter sammenligningsgrundlag og valget af metode til at prisfastsætte de kontrollerede transaktioner, skal tage udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af beskrivelserne af virksomheden og beskrivelsen af de kontrollerede transaktioner.
Se også
Se også afsnit
- C.D.11.4.2 om hvordan virksomhedens aktivitet skal beskrives
- C.D.11.4.3 om hvordan virksomhedens kontrollerede transaktioner skal beskrives.
For at få kendskab til sammenlignelige uafhængige transaktioner gælder det generelt, at omfanget af virksomhedens indsats skal vurderes ud fra omfanget og kompleksiteten af den kontrollerede transaktion. Se BEK nr. 42 af 24. januar 2006 § 2, stk. 2.
Et muligt sammenligningsgrundlag skal søges blandt de (internt sammenlignelige) transaktioner, som
a) virksomhedens egne transaktioner med uafhængige parter
b) andre koncernforbundne parters transaktioner med uafhængige parter.
Ad a) Virksomhedens egne transaktioner med uafhængige parter
Hvis en vare, der sælges til uafhængige parter, samtidig sælges til et koncernselskab, kan det potentielt anvendes som sammenligningsgrundlag i forhold til de koncerninterne transaktioner, der skal dokumenteres. Et eksempel kunne være, at virksomheden ikke selv har et datterselskab i et land, men sælger varerne gennem en uafhængig distributør/agent. Det er vigtigt, at transaktionerne er sammenlignelige i forhold til de fem sammenlignelighedsfaktorer, eller at de kan gøres sammenlignelige ved en justering.
Ad b) Andre koncernforbundne parters transaktioner med uafhængige parter
Et andet muligt sammenligningsgrundlag skal søges blandt de transaktioner, som koncernforbundne selskaber har med uafhængige parter. Fx kan en virksomhed have et koncerninternt salg af en vare til et datterselskab, som samtidig har købt en tilsvarende vare af en uafhængig part. Det er vigtigt, at transaktionerne er sammenlignelige, eller at de kan gøres sammenlignelige ved justering.
Der er pligt til at søge efter uafhængige sammenlignelige transaktioner hos andre koncernforbundne parter. Det betyder, at fx et datterselskab, der køber varer til videresalg fra et dansk eller udenlandsk moderselskab, er forpligtet til at sikre sig viden om eventuelle uafhængige transaktioner, som moderselskabet måtte have. Forpligtelsen gælder også koncernforbundne selskaber, som datterselskabet ikke selv har kontrollerede transaktioner med.
Det kan ske, at et moderselskab ikke vil give datterselskabet adgang til information om uafhængige transaktioner. Det forhold, at datterselskabet, fordi det er et datterselskab, ikke har mulighed for at kræve oplysningerne udleveret, ændrer i princippet ikke ved datterselskabets forpligtelser.
Transaktioner mellem uafhængige parter
Det er også muligt at søge sammenlignelige transaktioner hos uafhængige parter, der ikke er en del af koncernen (eksterne sammenlignelige transaktioner).
Virksomheden kan have kendskab til mulige sammenlignelige transaktioner fx hos konkurrenter. Kendskab til sammenlignelige uafhængige transaktioner kan også findes via fx internettet og branchetidsskrifter. Det vil ofte være vanskeligt at finde eksterne sammenlignelige transaktioner, men for visse typer af varer, fx visse typer af råstoffer, eksisterer der egentlige børser, hvor der kan findes oplysninger om verdensmarkedsprisen. Disse oplysninger kan naturligvis indgå i sammenlignelighedsanalysen.
Se også
Se også afsnit C.D.11.4.8 om databaseundersøgelser, der tager udgangspunkt i en søgning efter sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter.
Begrundelse for valg af metode
Virksomheden skal give en begrundelse for valg af prisfastsættelsesmetode. Se BEK nr. 42 af 24. januar 2006, § 6, stk. 2, 2. pkt.
Der er sammenhæng og en gensidig afhængighed imellem søgningen efter sammenligningsgrundlag og valget af metode til at prisfastsætte de kontrollerede transaktioner. Søgningen efter sammenligningsgrundlag afhænger til dels af, hvilken metode som tænkes anvendt, men samtidig er fastsættelsen af, hvilken metode som rent faktisk kan anvendes, afhængig af hvilke sammenlignelige transaktioner, som kan findes.
Det anbefales, at virksomheden vælger en af de prisfastsættelsesmetoder, som anbefales af OECD, men virksomheden kan i princippet frit vælge en anden metode til at fastsætte sine kontrollerede priser. Der er således ingen krav om at anvende de metoder, som OECD anbefaler. Hvis virksomheden vælger en anden metode end OECD's, skal virksomheden dog dokumentere, at metoden fører frem til en armslængdepris. OECD's retningslinjer og prisfastsættelsesmetoder er anerkendte i mange lande. Der er derfor en vis sikkerhed for, at prisfastsættelsen accepteres i andre lande, hvis OECD's modeller anvendes. Det anbefales derfor, at OECD's retningslinjer og prisfastsættelsesmetoder anvendes.
Det endelige metodevalg skal begrundes. Det skal fremgå, hvorfor metoden blev valgt. Desuden kan det være hensigtsmæssigt at beskrive, hvis andre metoder er blevet fravalgt. Det er selvsagt ikke nødvendigt, hvis én metode helt åbenlyst er den bedste.
Uanset hvilken metode, der anvendes, kan manglende data eller oplysninger om sammenligningsgrundlaget give usikkerhed omkring resultatet. Derfor vil det ofte være fornuftigt at understøtte resultatet, ved at foretage en kontrol med en anden metode (rimelighedstjek).
Se også
Se også afsnit C.D.11.2.2.2 om OECD's prisfastsættelsesmetoder.