Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Afsnittet beskriver, hvilke fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder uden for kursgevinstloven. Som udgangspunkt er gevinst og tab på alle pengefordringer og gæld omfattet af kursgevinstloven. Afsnittet vedrører KGL § 1, stk. 1 og 4.

Afsnittet indeholder:

Regel
Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven
Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstloven
Regreskrav, hvor kurstabsfradrag efter kursgevinstloven er afskåret
Ikrafttrædelse og senere lovændringer
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser og SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

C.B.1.2.2 om afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber
C.B.1.2.3 om fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt
C.B.1.2.4 om fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme.

Regel

Kursgevinstloven angår den skattemæssige behandling af gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, når der er tale om

afståelse eller indfrielse
frigørelse
erstatnings- og forsikringssummer.

Se KGL § 1, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.B.1.7.5 om realisationsprincippet, hvor begreberne afståelse, indfrielse og frigørelse beskrives.

Kursgevinster og kurstab

Loven omfatter både gevinst og tab, der opstår hos

kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring
debitor (skyldner, låntager), der frigøres fra en forpligtelse.

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld.

Eksempler på kursgevinster og kurstab

Her er nogle eksempler på kursgevinster og kurstab:

Stigninger og fald i kursværdi, der følger af ændrede renteforhold, indeksreguleringer eller valutakursændringer
Tab som følge af debitors misligholdelse og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:

pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
gæld
terminskontrakter, aftaler om salgsretter og aftaler om køberetter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv (finansielle kontrakter)
afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber
pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt
gæld, der ikke skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Se KGL § 1, stk. 1, 2, 5 og 6.

Bemærk

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om fordringen, gælden eller den finansielle kontrakt er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Denne vurdering skal også foretages i forhold til et eventuelt afkast.

Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Et beløb deponeret på en sælgers bankkonto i forbindelse med salg af aktier blev ikke anset for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. Se SKM2009.204.BR.

Garantbeviser anses for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2009.287.SR.

En livsforsikringspolice er ikke en pengefordring, men kravet på forsikringssummen som følge af forsikringstagerens død er en pengefordring. Se SKM2008.381.SR.

Reglerne i kursgevinstloven gælder både for pengefordringer og gæld, dvs. beskatningsreglerne gælder for både kreditor og debitor.

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.

Bemærk

Den tidligere regel i KGL § 1, der definerede fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er ophævet. Se nedenfor i afsnittet under overskriften "Ikrafttrædelse og senere lovændringer".

Bemærk

Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at der foreligger en pengefordring eller et gældsforhold, hvor beskatning af tab og gevinst er omfattet af kursgevinstloven.
I gældsforhold mellem familiemedlemmer eller gældsforhold mellem skatteyderen og selskaber mv. som skatteyderen ejer eller kontrollerer, kan der efter omstændigheder stilles skærpede krav til den dokumentation mv., der skal godtgøre, at der foreligger et gældsforhold (et reelt udlån). Se SKM2010.278.ØLR.
Fx er det skatteyderen, der skal bevise, at overførsler mellem skatteyderens selskab og skatteyderens personligt drevne virksomhed er tilbagebetaling af lån. Se SKM2004.87.HR.

Ad c - finansielle kontrakter

Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven. Se afsnit C.B.1.8 om finansielle kontrakter.

Ad d - afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber

Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber behandles efter reglerne i kursgevinstloven. Se KGL § 1, stk. 2. Se afsnit C.B.1.2.2 om KGL § 1, stk. 2.

Ad e og f - pengefordringer og gæld, der ikke henholdsvis forfalder/indfries på et forud aftalt tidspunkt

Visse pengefordringer og gæld, hvor der ikke forud er aftalt noget forfaldstidspunkt eller indfrielsestidspunkt er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Se KGL § 1, stk. 5 og 6. Se afsnit C.B.1.2.3 om KGL § 1, stk. 5 og 6.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstloven

Gevinst og tab på følgende pengefordringer mv. skal ikke beskattes efter kursgevinstloven:

pengefordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der vedrører den skattepligtiges næringsvej efter SL § 4
konvertible obligationer
præmieobligationer

Se KGL § 1, stk. 3 og 4.

Bemærk

Kontantbeholdninger er ikke i sig selv en pengefordring, hvorfor gevinst og tab på kontantbeholdninger i fremmed valuta ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Ad a - pengefordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg fast ejendom, der indgår i den skattepligtiges næringsvej efter SL § 4

Se afsnit C.B.1.2.4 om opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom omfattet af skatteyderens næringsvej.

Ad b - konvertible obligationer

Ved konvertible obligationer forstås obligationer, der kan konverteres til aktier. Gevinst og tab på konvertible obligationer omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Se SKM2007.464.SR.

Bemærk

En aktie er ikke en pengefordring i relation til kursgevinstloven. Aktier og lignende værdipapirer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer omfattes ikke af kursgevinstloven.

Ad c - præmieobligationer

Gevinst og tab på præmieobligationer skal ikke beskattes efter kursgevinstloven.

Regreskrav

Regreskrav er pengefordringer, og hvis der lides et tab på en sådan pengefordring, skal tabet normalt behandles efter kursgevinstloven.

Regresfordringen stiftes ved kautionistens indfrielse af kautionsforpligtelsen og er omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2002.146.HR.

Regreskrav, hvor kurstabsfradrag efter kursgevinstloven er afskåret

Imidlertid er der praksis for at nægte fradrag for kurstab på regreskrav, når regreskravet er opstået under ganske særlige omstændigheder (medvirken til selskabstømning). I sager om selskabstømning er der blevet nægtet fradrag for kurstab efter almindelige skatteretlige grundsætninger. Se SKM2009.820.LSR.

Medvirken i selskabstømning er blevet anset for at ligge uden for rammerne af sædvanlig varetagelse af den pågældende virksomhed i selskabet og derfor ikke anset for at være "erhvervsmæssig". Det er et overordnet skatteretligt princip, at kun "erhvervsmæssige" dispositioner kan være til gunst for skatteyderens indkomstopgørelse, dvs. fradrag. Hvis der efter kursgevinstloven skulle være fradrag for tab på fordringer stiftet (afledt) af sådanne "ikke-erhvervsmæssige" dispositioner som fradag på tab på regreskrav, ville det stride mod det overordnede princip. Derfor er der heller ikke efter kursgevinstloven fradrag for tab afledt af sådanne ikke-erhvervsmæssige dispositioner. Se SKM2008.118.SR.

En betalt erstatning som følge af rådgivning i en selskabstømningssag, med karakter af et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er fradragsberettiget. Se SKM. 2012.353.HR.
Se også styresignal, som gennemgår retningslinjer for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager i SKM2012.733.SKAT.

Mandatory convertible

Efter SKATs opfattelse skal en Mandatory convertible, hvor der kun kan ske indfrielse med aktier, skattemæssigt behandles som et køb af aktier, hvor aktierne er erhvervet fra aftalens indgåelse. Retserhvervelsen af aktierne er sket ved aftalens indgåelse, medmindre der i aftalen er vilkår, der medfører udskydelse af retserhvervelsen.

En eventuel "rente" i årene frem til der sker udlevering af aktier til indehaverne af den "Mandatory convertible" har udsteder ikke fradrag for efter statsskattelovens § 6 a, litra e, da der er tale om et køb af aktier fra aftalens indgåelse og der derfor ikke kan eksistere et gældsforhold skatteretligt.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL § 1, stk. 1, 3 og 4 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997.

Se også

Se også afsnit

C.B.1.2.2 om ikrafttrædelse vedrørende KGL § 1, stk. 2 - afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber
C.B.1.2.3 om ikrafttrædelse vedrørende KGL § 1, stk. 5 og 6 - fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt.
C.B.1.2.4 om ikrafttrædelse vedrørende KGL § 1, stk. 3 - fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
458 af 9. juni 2004	I forbindelse med ophævelse af ejerlejlighedsbeskatningsloven blev KGL § 1 ændret, således at fortjeneste, der beskattes efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder mv. ikke er omfattet af KGL. Ændringen har virkning for afståelse af ejerlejligheder, der sker den 1. januar 2004 eller senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1. januar 2004 er blevet skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder.	§ 10, nr. 1
724 af 25. juni 2010	Den daværende KGL § 1, stk. 2, der definerer fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta ophæves. Ændringen har virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. For så vidt angår gæld, er den daværende regel i KGL § 1 videreført i KGL § 23.	§ 1, nr. 1
268 af 25. marts 2014	Den daværende KGL § 1, stk. 5 og 6 blev ændret på baggrund af tilretning af reglerne vedrørende LL § 6 B. Lovens § 20 har virkning for gæld optaget den 1. juli 2010 eller senere.	§ 20

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2012.353.HR	Der var fradragsret for tab på regreskrav. Fradragsret for tab på regresfordringer beror på hvordan det tab, som fordringer udspringer af skal bedømmes. I den konkrete sag var en betingelse for revisionsselskabets fradragsret for tabet på regresfordringen, at erstatninger betalt af revisionsselskabet har karakter af et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.	Se styresignal om retningslinjerne for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager, SKM2012.733.SKAT. Se også sager om selskabstømning, hvor tab på regreskrav ej anset for pengefordring omfattet af kursgevinstloven:SKM2009.820.LSR, SKM2008.118 og SKM2 004.139.VLR.
SKM2004.210.HR	Andel i joint-venture var ikke en pengefordring, og var derfor ikke omfattet af kursgevinstloven. En skatteyder havde investeret i et investeringsprogram, der var betegnet som et joint venture. Skatteyderen selvangav vedrørende joint venture-deltagelsen et tab på en fordring i fremmed valuta. Det var godtgjort, at indskuddet var betalt som aftalt. Højesteret fandt ikke, at skatteyderens joint venture-andel kunne sidestilles med en fordring. Det var ikke godtgjort, at skatteyderen som erstatningskrav havde en fordring mod kontraktsparter m.fl. eller en fordring på udbetaling af overskud fra joint venture deltagelsen.
SKM2004.87.HR	Overførsel fra selskab til aktionær var ikke en pengefordring, og derfor ikke omfattet af kursgevinstloven. En skatteyder, der drev en personlig virksomhed, havde bogført et større beløb i sin virksomhed. Beløbet kom fra et tysk selskab, som skatteyderen også ejede, og var blevet betalt ved bankoverførsel. I henhold til bogføringen var der tale om en betaling vedrørende en faktura. Skatteyderen påstod, at det overførte beløb var tilbagebetaling af et lån. Retten fandt det ikke bevist, at overførslen var tilbagebetaling af lån.
SKM2002.146.HR	Hovedaktionærs tab på regresfordringer mod sine selskaber ikke anset for omfattet af kursgevinstlovens § 6, idet hverken pengeinstitutternes fordring mod selskaberne, som indstævntes regresfordring mod selskaberne var at anse som fordringer i fremmed valuta eller reguleret i forhold til fremmed valuta
Landsretsdomme
SKM2010.278.ØLR	Bevisbyrde. Familielån. Skatteyderen (låntageren) drev en vognmandsvirksomhed i personligt regi og havde i den forbindelse til køb af biler optaget lån i udlandet hos et familiemedlem. Aftalen om familielånet indeholdt vilkår om, at lånet skulle tilbagebetales under nogle nærmere angivne omstændigheder, fx hvis låntager solgte den bil, som långiver havde pant i. Bilen blev solgt, uden at lånet blev tilbagebetalt. Fradrag for renteudgifter forudsætter, at der foreligger et gældsforhold med en retlig forpligtelse såvel til at betale gælden som til at forrente den. Der stilles skærpede krav til beviset for at familielån er reelle. Vilkårene blev anset for usædvanlige. Da det ikke var bevist, at lånene var blevet tilbagebetalt (afdraget) som aftalt, var denne bevisbyrde ikke løftet. Bevisbyrde for låneforhold ikke løftet.	Se lignende domme: SKM2002.639.ØLR, SKM2003.219.ØLR, SKM2003.247.VLR, SKM2006.43.ØLR, SKM2007.388.VLR.

Byretsdomme
SKM2009.204.BR	Deponeret beløb blev ikke anset for en pengefordring. I forbindelse med en salgsaftale om salg af aktier i G1 A/S skulle sælger deponere 85 pct. af salgssummen på ca. 19.700.000 kr. Det var desuden aftalt, at salgssummen skulle reguleres efter nogle nærmere angivne forhold, og den deponerede salgssum skulle først frigives, når en betingelse om at G1 A/S skulle sælge en ejendom, var opfyldt. Den deponerede salgssum blev ved særskilt aftale om salg af ovennævnte ejendom udlånt til det selskab (H2 ApS), der købte ejendommen. Byretten lagde til grund, at den aftalte salgssum på ca. 19.700.000 kr. var endelig, og at salgssummen skulle lægges til grund i relation til avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven. Desuden fandt byretten ikke, at den omstændighed, at 85 pct. af salgssummen blev udlånt til H2 ApS, i sig selv indebar, at den deponerede del af salgssummen i skattemæssig henseende skulle betragtes som en fordring. Det deponerede beløb blev skattemæssigt ikke anset for at være en pengefordring.
Landsskatteretskendelser
SKM2009.820.LSR	Tab på regreskrav vedrørende rådgiveransvar ej omfattet af kursgevinstloven. Et selskab, der havde drevet advokatvirksomhed havde rådgiveransvar over for en klient, der havde solgt et overskudsselskab, som køberen efterfølgende havde tømt. Selskabets forsikringsselskab betalte erstatningen på nær selvrisikoen. Selskabet fratrak ved indkomstopgørelsen et beløb svarende til selvrisikoen, som selskabet skulle betale. Det fratrukne beløb blev hverken anset for at være en driftsomkostning efter SL § 6 eller som kurstab afledet af regreskrav under henvisning til SKM2004.139.VLR.	Sag om selskabstømning.
SKAT
SKM2015.293.SR	Skatterådet fandt, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld og at der ville være fradrag for renterne. Skatterådet lagde vægt på, at der var incitament til en tidlig indfrielse og at dette incitament ikke var uvæsentligt.
SKM2015.203.SR	Skatterådet bekræftede, at spørgers (faglig sammenslutning) udlån til medlemmer kan betragtes som fordringer omfattet af kursgevinstloven og derfor skal behandles herefter.
SKM2014.226.SR	Skatterådet fandt, at Bitcoin-systemet alene er et betalingssystem, der gør det muligt at gennemføre transaktioner i en virtuel valuta, som ikke reguleres af nogen central bank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel efter Bitcoins. Bitcoins kan ikke anses for en officiel valuta. Efter beskrivelsen af Bitcoin-systemet indebærer det at købe eller eje Bitcoins ikke, at der er tale om en kreditor og en debitor, og der opstår således ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Skatterådet fandtm, at KGL regulerer ikke kurssvingninger ved samhandel i Bitcoins.
SKM2013.327.SR	Skatterådet fandt, at et "rentefrit" lån var forrentet. Overkursen på låne skulle kvlificeres som en rente. Kurstillægget på 5 pct. p.a. skulle kvalificeres som en rente.
SKM2013.203.SR	En kommune planlagde at bygge en ny havn. Eksisterende bådejere, som ønskede at leje en bådplads, fik mulighed for at foretage et indskud, som i perioden 1. januar 2016 til 1. januar 2035 årligt forrentes med 3 pct. Reguleringen af indskuddet blev klassificeret som en kursgevinst.
SKM2009.287.SR	Skatterådet fandt, at garantbeviser var pengefordringer omfattet af kursgevinstloven.	Disse afgørelser handler også om garantbeviser og indskud på garantkonti: SKM2009.288.SR og SKM2009.370.SKAT
SKM2008.381.SR	Livsforsikringspolice er ikke en pengefordring fordi forsikringstageren (kreditor) periodisk betaler præmie for at beholde retten til forsikringssummen, og forsikringstageren har ikke udbetalt et pengebeløb til forsikringsselskabet (debitor) ved aftalens indgåelse. Før forsikringshændelsen (forsikringstagerens død) er indtruffet, har forsikringstageren ikke en pengefordring.
SKM2008.118.SR	Tab på regreskrav var ikke omfattet af kursgevinstloven. Selskab var ikke berettiget til fradrag efter KGL § 3 for tab på regreskrav mod en direktør, der var afledt af direktørens medvirken i selskabstømning. Skatterådet fandt, at der var et overordnet skatteretligt princip om, at kun erhvervsmæssige dispositioner kunne være til gunst for skatteyderens indkomstopgørelse. Medvirken i selskabstømning kunne ikke anses for erhvervsmæssig, og det betød, at der heller ikke efter kursgevinstloven kunne indrømmes fradrag for tab på regreskrav afledt af medvirken til selskabstømning.	Sag om selskabstømning.
SKM2007.464.SR	Konvertibel obligation omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet fandt, at en obligation indeholdt en reel ret til konvertering til aktier.