Parter

A
(Advokat Ulrich Madsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Hanne Weirup Malten)

Afsagt af byretsdommer

Poul Henrik Pedersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren A var i 2001 ansat som lønnet direktør i selskabet H1-Revision ApS (idet følgende H1- Revision). Indehaver af dette selskab var selskabet HH Holding ApS, som var ejet af sagsøgerens ægtefælle. HH Holding ApS var også ejer af 2 andre selskaber, nemlig selskaberne H2 Specialentreprise ApS (i det følgende H2 Entreprise) og H3 Spedition ApS ( i det følgende H3). Det var sagsøgeren, som var den bestemmende person i selskaberne, og der er enighed mellem parterne om, at de nedennævnte dispositioner skattemæssigt vedrører sagsøgeren.

Sagen angår den skattemæssige betydning af 12 efterposteringer på mellemregningskontoen mellem H1- Revision og sagsøgeren, hvorved en saldo på 339.567 kr. i H1- Revisions favør blev ændret til et tilgodehavende for sagsøgeren hos H1- Revision på 110.042 kr. Skattemyndighederne har anset denne ændring på i alt 449.610 kr. for personlig indkomst for sagsøgeren i 2001 og har samtidig forhøjet sagsøgerens kapitalindkomst med 21.765 kr. vedrørende en fikseret rente af selskabets tilgodehavende hos sagsøgeren frem til den 31. december 2001.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 449.610 kr. - subsidiært et mindre beløb - og at sagsøgerens kapitalindkomst for indkomståret 2001 skal nedsættes med 21.765 kr. - subsidiært et mindre beløb.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Der er ikke uenighed om den beløbsmæssige opgørelse af forhøjelserne.

Der er i regnskaberne for de 3 søsterselskaber H1- Revision, H2 Entreprise og H3 oprettet mellemregningskonti for de indbyrdes transaktioner mellem selskaberne. Sagsøgeren har derimod kun haft en mellemregningskonto med H1- Revision. Dette betyder, at de transaktioner, der har været mellem sagsøgeren og de to andre selskaber er bogført, dels på mellemregningskontoen mellem det pågældende selskab og H1- Revision og dernæst på mellemregningskontoen mellem H1-Revision og sagsøgeren.

Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 17. januar 2008 blandt andet

"...

Der er pr. 31. december 2001 foretaget 12 efterposteringer af revisor på mellemregningskontoen - alle med bilagsnr. 5.555 og teksten "Iflg. VT", hvilket indebærer, at saldoen på mellemregningskontoen fra at være en gæld for klageren på 339.567 kr. ændres til, at klageren har et tilgodehavende i H1-Revision ApS på 110.042 kr. Dette er en samlet ændring på 449.610 kr.

Skattemyndigheden anmodede i september 2003 klageren om at indsende bilagsdokumentation for disse 12 efterposteringer på mellemregningskontoen for H1-Revision ApS pr. 31. december 2001.

Klagerens revisor har forklaret, at alle posterne er resultatet af regnskabsafslutningeme i selskaberne H3 Spedition A/S og H2 Specialentreprise ApS.

Kreditposten på 21.000 kr. er således en efterpostering i H1-Revision ApS ved regnskabsafslutningen for 2001, hvor det blev konstateret, at selskabet havde betalt en gæld på 21.000 kr. for klageren.

Kreditpostenpå 74.496,39 er en fejlpost opstået i forbindelse med efterposteringerne. Fejlen er rettet ved den efterfølgende modpostering i debet på 148.992,78, som angår gæld til "G1 i H2 Specialentreprise ApS". Klageren indestod og betalte som kautionist for gælden i forbindelse med efterposteringerne blev godskrevet klageren.

Kreditposten på 6.885,76 kr. Er en efterpostering i regnskabet for H3 Spedition A/S som følge af, at det ved regnskabsafslutningen blev konstateret, at H3 Spedition A/S havde betalt en regning på dette beløb for klageren.

Debetposten på 22.100 kr. Er en gæld, som oprindeligt var bogført i H3 Spedition A/S vedrørende revisors arbejde for selskabet. Klageren betalte revisor beløbet inden den 31. december 2001, hvorfor beløbet via mellemregningen er godskrevet klageren.

Efterposteringerne i debetkolonnen på henholdsvis 100 kr. og 18.000 kr. er betaling som klageren privat har foretaget på vegne af H3 Spedition A/S i forbindelse med dette selskabs køb af en motorcykel. Beløbet er bogført og indtægtsført i H3 Spedition A/S.

Efterposteringen på 15.000 kr. (debet) skyldes, at klageren har betalt revisor for arbejde udført for H1-Revision ApS. Beløbet er betalt revisor ad flere omgange og derfor godskrevet klageren.

Efterposteringeme på henholdsvis 2.240,11 kr. og 44.000 kr. er poster, som i forbindelse med regnskabsafslutningen for H3 Spedition A/S er konstateret betalt af klageren. De er derfor godskrevet klageren via mellemregningskontoen.

Der er fremlagt kopi af finanskontokort for H3 Spedition A/S vedrørende mellemregning med H1-Revision ApS (konto 5615), hvoraf de 7 poster vedrørende H3 Spedition A/S fremgår.

Efterposteringeme på henholdsvis 40.237,35 kr. og 261.422,11 kr. vedrører H1-Revision ApS' gæld pr. 31. december 2001 til H2 Specialentreprise ApS. Der er fremlagt kopi af finanskontokort for H1-Revision ApS (konto 56364), hvoraf fremgår, at der er en mellemregning med H2 Entreprise A/S på 261.422,11 kr., samt kopi af finanskontokort for H1-Revision ApS vedrørende mellemregning med H2 Entreprise A/S (konto 56394), hvoraf fremgår, at der er en mellemregning med H2 Entreprise A/S efter 9. april 2001 på 40.237,35 kr.

H2 Specialentreprise ApS gik i betalingsstandsning de. 9. april 2001. Da klageren efter denne dato har betalt gælden til H2 Specialentreprise ApS, godskrives han beløbene ved regnskabsafslutningen i H1-Revision ApS den 31. december 2001.

Af finanskontokortet for bogføringen, konto 62014 Privatforbrug, fremgår modposteringer til de 12 efterpostringer "Iflg. VT".

Klagerens revisor har udarbejdet en sammentælling af poster på mellemregningskontoen ifølge hvilken saldoen udgør - 448.645,20 kr.

Det er desuden oplyst, at der er en mellemregningskonto mellem H3 ApS og H1 Revision ApS, og der er en mellemregningskonto mellem H1-Revision ApS og klageren, men at der ikke er en mellemregningskonto mellem H3 ApS og klageren.

Kommunen har overfor skattemyndigheden anført, at mellemregningen mellem søsterselskaberne H3 ApS og H1-Revision ApS stemmer.

Pr. 31. december 2001 er tilgodehavende i klagerens regnskab opført med 260.283 kr. og gæld til kreditorer udgør 944.403 kr. mod 468.261 kr. pr. 31. december 2000. Endvidere fremgår det af klagerens regnskab for 2001, at han har en gæld til H1-Revision ApS på 54.097 kr. (mod 50.155 kr. året før) samt en gæld til H2 Entreprice ApS på 5.668 kr. (mod 32.395 kr. året før).

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For så vidt angår indkomståret 2001 bemærkes, at de 12 reguleringer af H1-Revision ApS' mellemregningskonto ultimo 2001 medfører, at saldoen går fra at være en gæld for klageren på 339.567 kr. til selskabet, til at klageren har et tilgodehavende i selskabet på 110.042 kr.

På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at klageren som direktør i H1- Revision ApS har haft den fulde dispositionsret over selskabet og midlerne heri. Til trods for gentagne opfordringer har klageren ikke fremlagt dokumentation for de af ham foretagne betalinger, som påstås at ligge til grund for efterposteringerne.

Som følge heraf anses differencen på 449.610 kr., som de 12 efterposteringer på mellemregningskontoen fører til, at være hævninger foretaget af klageren. Beløbet skal derfor beskattes som yderligere indkomst for klageren.

Der er endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndigheden udøvede skøn over forrentning af mellemregningskontoen.

..."

Selskabet H2 Entreprise havde ikke egen bankkonto. Indtægterne i dette selskab kom hovedsagelig fra G2 og blev indbetalt til H1-Revision. Indbetalingerne blev krediteret på mellemregningskontoen hos H1-Revision. Omvendt blev udbetalingerne fra H2 Entreprise, herunder lønudgifter, afholdt af H1-Revision og debiteret på dette selskabs mellemregningskonto med H2 Entreprise.

Den 9. april 2001 trådte H2 Entreprise i betalingsstandsning med advokat DL som tilsynsførende. Pr. denne dato udgjorde saldoen på mellemregningskontoen mellem H1-Revision og H2 Entreprise 261.422,11 kr. i H2 Entreprises favør. Med den begrundelse, at sagsøgeren har overtaget gælden til H2 Entreprise, er sagsøgeren over mellemregningskontoen med H1-Revision blevet godskrevet beløbet 261.422 kr. på sin mellemregningskonto med H1-Revision som efterpostering nr. 12 ved årsafslutningen i 2001. Samtidig er mellemregningskontoen mellem H1-Revision og H2 Entreprise ændret til 0 kr. Fra betalingsstandsningen den 9. april 2001 til H2 Entreprise gik konkurs i august 2001 fortsatte mellemregningerne mellem H1-Revision og H2 Entreprise. Dette førte til en saldo på 40.237,35 kr. i favør H2 Entreprise. Med samme begrundelse som vedrørende saldoen pr. 9. april 2001 er beløbet 40.237,35 krediteret sagsøgeren i mellemregningen med H1-Revision. Beløbet er krediteret sagsøgeren som efterpostering nr. 11. på H1-Revisions mellemregning med sagsøgeren.

Kurator i H2 Entreprises konkursbo har i et brev af 29. maj 2002 til ToldSkat redegjort for forholdene i konkursboet. Det hedder i kurators brev blandt andet:

" ...

3. Krav mod H1-Revision ApS

...

Herudover består en gæld på kr. 269.136,21 ifølge mellemregningskontoen. Jeg har anmodet H1-Revision ApS om betaling af beløbet kr. 269.136,21, hvilken henvendelse advokat DL har besvaret den 06. marts 2002, jfr. vedlagte kopi.

...

Det er min opfattelse, at der bør rejses krav mod H1-Revision ApS for såvel det udestående beløb på 269.136,21

..."

Betalinger i koncernen er sket efter det princip, at sagsøgeren eller det af selskaberne, som på betalingstidspunktet havde midlerne, har betalt, hvorefter betalingerne er reguleret over de respektive mellemregningskonti. Ifølge sagsøgeren vedrører en del af de 12 efterposteringer således beløb, som sagsøgeren har lagt ud for H3. Disse betalinger er krediteret på H3s mellemregningskonto med H1-Revision som efterposteringer og samtidig godskrevet sagsøgeren som efterposteringer på sagsøgerens mellemregningskonto med H1-Revision. De efterposteringer, som vedrører sagsøgerens mellemværende med H3 er krediteringen af 6.985,76 (efterpostering nr. 3), debiteringen af 22.100 kr. (efterpostering nr. 4), debiteringen af 100 kr. og 18.000 kr. (efterposteringer nr. 6 og 7), debiteringen af 15.000 kr. (efterpostering nr. 8), debiteringen af 2.240,11 kr. (efterpostering nr. 9) og debiteringen af 44.000 kr. (efterpostering nr. 10).

Der er enighed om, at der er talmæssig overensstemmelse mellem mellemregningskontiene i selskaberne og mellemregningskontoen mellem sagsøgeren og H1-Revision.

Efterpostering nr. 3, en kreditering på 74.496, 39 kr. er en fejlpostering. Tallene er rettet ved debiteringen af 148.992,76 kr. (efterpostering nr. 5) på sagsøgerens mellemregningskonto med H1-Revision . Sagsøgeren er således netto godskrevet 74.496,39 kr. Beløbet svarer til påstandsbeløbet med tilskrevne renter i henhold til en stævning fra G1 Maskinsalg A/S, som havde sagsøgt "H2 Specialentreprenør v/A". Den pågældende sag var blevet anlagt den 7. december 2000. Sagsøgeren blev den 12. januar 2001 dømt som udebleven, men sagen blev den 29. januar 2001 genoptaget, og sagsøgeren afgav svarskrift den 9. februar 2001, hvori han påstod sig frifundet med den begrundelse, at rette sagsøgte var H2 Specialentreprise ApS. Der foreligger ikke yderligere oplysninger om denne sag bortset fra, at G1 Maskinsalg A/S ikke var blandt de kreditorer, som anmeldte krav i forbindelse med betalingsstandsningen i H2 Specialentreprise ApS.

Endelig er der vedrørende efterpostering nr. 10, debiteringen på 44.000 kr. oplyst, at beløbet vedrører et lån, som en medarbejder hos H3 optog til betaling af nogle presserende krav i H3. Sagsøgeren har personligt påtaget sig hæftelsen for lånet overfor den pågældende medarbejder. Det fremgår af et brev af 17. december 2003 fra skatteforvaltningen til sagsøgeren vedrørende sagsøgerens skatteansættelse for 2001, at skattemyndighederne har godkendt, at rentefradraget vedrørende lånet tilkom sagsøgeren.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at der i 2001 var 27 - 30 ansatte i H3. Selskabet kom i vanskeligheder, fordi der opstod problemer med et nyt toldsystem. I H1-Revision var der 2 ansatte foruden sagsøgeren selv. Så vidt han husker var der 6 - 8 ansatte i H2 Entreprise. I H3 blev bogføringen varetaget af BA. Det var sagsøgeren selv, der stod for bogføringen hos H1-Revision og H2 Entreprise. Mellemregningskontiene mellem selskaberne har altid stemt. Han mindes ikke at have haft drøftelser med Skattemyndighederne om mellemregningskontiene, men Skattemyndighederne har muligvis spurgt til dem. Han husker ikke, om der er foretaget en skatterevision hos H3, men der er foretaget revision hos H1-Revision. H1-Revision har konstant haft gæld til H3. Hos H3 blev tilgodehavendet hos H1-Revision ført under posten "andre debitorer". Der blev foretaget løbende afstemninger af mellemregningskontiene. H2 Entreprise havde ikke selv en bankkonto. Det havde H3 og H1-Revision. Desuden havde sagsøgeren selv en kassekredit. Når der skulle betales noget, blev pengene hævet, der hvor der var penge. Det var derfor nødvendigt med mellemregningskontiene. Indtægterne hos H2 Entreprise gik ind på kontoen hos H1-Revision og derefter reguleret over mellemregningen. Da H2 Entreprise gik i betalingsstandsning, skyldte H2 Entreprise H3 ca. 303.000 kr. Samtidig skyldte H1-Revision H2 Entreprise ca. 269.000 kr. Den tilsynsførende advokat DL mente, at de 2 poster kunne modregnes. Sagsøgeren har ikke betalt de 269.000 kr. til H2 Entreprise. Sagsøgeren havde kun en mellemregningskonto med H1-Revision, fordi han bedre kunne styre det på den måde. Selv om sagsøgeren ikke var forpligtet til det, førte han også privat et regnskab med balance. Det var for bedre at kunne holde styr på sin privatøkonomi. De efterposteringer, som revisor VT foretog på mellemregningskontoen mellem H1-Revision og sagsøgeren, blev modposteret på sagsøgerens privatforbrugskonto. Han har aldrig hørt kommentarer fra Skattemyndighederne med hensyn til, at der kun blev ført en mellemregningskonto. Når regnskabet var afsluttet og balancen klar og afstemt, blev regnskabsmaterialet sendt til revisor VT med henblik på udarbejdelse af årsregnskaber. VT har således først modtaget regnskabsmaterialet for 2001 i marts-maj 2002. Det er revisor VT, der har foretaget de 12 efterposteringer, som alle fik posteringsnummer 5555. Revisor VT havde adgang til bilagene, da han foretog efterposteringerne. Han var ikke inde over sagsøgerens personlige regnskab og selvangivelse. Sagsøgerens bankmellemværende og hævninger på kassekreditten er løbende afstemt. Med hensyn til efterpostering nr. 1 var der tale om en gældspost på 21.000 kr., som sagsøgeren havde. VT kunne under sin gennemgang af regnskabsmaterialet for 2001 se, at det var H1-Revision, som havde betalt sagsøgerens private gæld. Beløbet blev derfor krediteret sagsøgerens mellemregningskonto med H1-Revision og tilsvarende debiteret H1-Revisions mellemregningskonto med sagsøgeren. Med hensyn til efterposteringerne nr. 2 og 5 vedrørende G1 Maskinsalg A/S har sagsøgeren på et tidspunkt overtaget gælden fra H2 Entreprise til G1. Han kan huske, at der blev afsagt udeblivelsesdom og sagen genoptaget, men hvad der derefter er sket, husker han ikke. G1 havde et tilgodehavende hos H2 Entreprise, men figurerer ikke blandt kreditorerne under betalingsstandsningen. På daværende tidspunkt hængte sagsøgeren på gælden. Sagsøgeren har ikke betalt den fulde gældspost, men han fik en ordning, så han i dag er frigjort fra gælden. Ordningen gik ud på, at han betalte noget af gælden til G1 Maskinsalg A/S. Efterposteringspost nr. 3, krediteringen af 6.985,76 kr. på sagsøgerens mellemregningskonto med H1-Revision skyldtes, at H3 havde betalt noget af sagsøgerens personlige gæld. Sagsøgeren havde formentlig brugt en check, som han tog hos H3 til betaling af en privat gældspost. Efterposteringspost nr. 4, debiteringen af 22.100 kr., skyldtes, at sagsøgeren af sine private midler havde betalt en revisorregning fra revisor VT, som vedrørte H3. Efterposteringerne nr. 6 og 7, debiteringer på i alt 18.100 kr., vedrører sagsøgerens køb af en motorcykel. Sagsøgeren betalte 18.100 kr. i forbindelse med købet af motorcyklen, som blev aktiveret i regnskabet hos H3. Motorcyklen var købt til private formål og senere solgt. Efterposteringspost nr. 8, en debitering på 15.000 kr. vedrører ligesom efterposteringspost nr. 4 betaling af en revisorregning fra VT. Han husker ikke baggrunden for efterpostering nr. 9, en debitering på 2.240,11 kr. Der var tale om en fejl, som VT fandt. Efterposteringspost nr. 10, en debitering på 44.000 kr. vedrører H3. Hos dette selskab manglede man likviditet, og bogholderen BA lånte 50.000 kr. hos F1 Finans til dækning af dette likviditetsunderskud. Lånebeløbet blev sat ind på kontoen hos H3. Sagsøgeren overtog personligt gældsansvaret for disse lån i forhold til BA. Han fik som følge heraf en fordring mod H3, og dette er så reguleret over mellemregningskontoen med H1-Revision. Skattemyndighederne har godkendt, at sagsøgeren fik fradrag for renteudgifterne vedrørende lånet. Efterposteringspost nr. 11, en debitering på 40.237,35 kr. vedrører den gæld, som H1-Revision havde til H2 Entreprise under betalingsstandsning. Sagsøgeren har betalt beløbet med 2 checks. Den tilsynsførende advokat DL havde foretaget en opgørelse over mellemværendet mellem H1-Revision og H2 Entreprise under betalingsstandsning. Denne opgørelse viste en saldo på 76.512,97 kr. i favør H2 Entreprise under betalingsstandsning. Dette tilgodehavende blev betalt med 2 checks en fra H1-Revision på 38.256,46 kr. og en fra H3 på 38.256,45 kr. Sagsøgeren har betalt 40.237, 35 kr., hvilket uden tvivl har noget at gøre med den anden check på 38.256,45 kr. Han mener, at revisor VT kan forklare det nærmere. De var tvunget til at betale i henhold til advokat DLs opgørelse. Efterposteringspost nr. 12, en debitering på 261.422 kr. vedrører H1-Revisions mellemværende med H2 Entreprise frem til betalingsstandsningen den 9. april 2001. Sagsøgeren har ikke betalt hele denne gældspost. Han har overtaget gældsposten og kan ikke sige, hvor meget han har betalt af den. H2 Entreprise har ikke betalt noget af sin gæld til H3, idet der ikke var penge til det.

VT har forklaret, at han var revisor for sagsøgerens selskaber. Han havde ikke noget med den løbende bogføring at gøre. Sagsøgeren er ikke selv bogføringspligtig. Vidnet var med til at stifte H1-Revision i 1986, og han var revisor for H3 fra 1996 og for H2 Entreprise fra slutningen af 1999. Når vidnet skulle foretage revision af selskabernes regnskaber modtog han saldobalancer, kontokort og bilagsmapper. Han gennemgik balancerne m.v. og foretog efterposteringerne, og på dette grundlag udarbejdede han årsregnskaberne. Vidnet påbegyndte altid sit arbejde efter årets udgang, og han begyndte altid med H3, som var den største virksomhed. H3s regnskab for 2001 blev lavet i slutningen af marts 2002. Når arbejdet med H3s regnskab var afsluttet, begyndte han på regnskaberne for de øvrige selskaber, og det var altid H1-Revision, som var det sidste selskab, han reviderede. De 12 efterposteringer i regnskabet for H1-Revision kan således tidligst være foretaget i slutningen af marts 2002. Sagsøgeren havde kun en mellemregningskonto, og det var med H1-Revision. Det var den bedste måde at styre det på. Vidnet har foretaget stikprøvevis kontrol af H2 Entreprises mellemregning med H1-Revision. Når vidnet konstaterede, at en regnskabspost ikke var posteret rigtigt, blev den flyttet til sin rette plads. Vidnet har i denne forbindelse haft fat i underbilaget. Mellemregningerne er ført og afstemt ret hyppigt, og de passede. Spejlbilledet var der hele tiden. Sagsøgeren gjorde meget ud af at foretage afstemningerne, og Skattemyndighederne har løbende spurgt til mellemregningerne. Selskabsregnskaberne er blevet godkendt af Skattemyndighederne med meget få korrektioner. Godkendelserne er sket på den måde, at man fra Skattemyndighederne har spurgt til mellemregningskontiene. Vidnet har besvaret spørgsmålene, og der er derefter ikke spurgt videre. Vidnet har betragtet dette som en godkendelse. H2 Entreprise havde ikke egen bankkonto. Betalingerne blev derfor foretaget over kontoen hos H1-Revision, men i øvrigt blev regningerne betalt over de konti, hvor der var penge. Som det fremgår af sagsøgerens mellemregningskonto med H1-Revision havde sagsøgeren en gæld på 339.567,56 kr. til H1-Revision før efterposteringerne blev foretaget. Da vidnet i forbindelse med revisionen af regnskabet hos H3 for 2001 fandt nogle poster, som rettelig vedrørte sagsøgeren blev disse poster flyttet over til sagsøgeren via H3s mellemregning med H1-Revision. Der var tale om en hel klassisk debet/kredit situation, således at de pågældende poster passerede mellemregningen mellem de 2 selskaber, før de havnede på mellemregningen mellem H1-Revision og sagsøgeren. Vidnet har ikke ønsket at gavne nogen med sine efterposteringer. Efterpostering nr. 1 er således en kreditering på 21.000 kr. på sagsøgerens mellemregningskonto. Der var tale om betaling foretaget for sagsøgeren af H1-Revision. Vidnet kunne se, at betalingen ikke vedrørte H1-Revision. Efterpostering nr. 2, en kreditering på 74.496,36 kr. er placeret i den forkerte side, og fejlen er rettet med debiteringen af det dobbelte beløb 148.992,78 kr. som efterpostering nr. 5. Nettobeløbet 74.496, 36 kr. vedrører et mellemværende mellem H2 Entreprise og G1 Maskinsalg A/S. Sagsøgeren personligt var blevet dømt til at betale beløbet. Vidnet ved ikke, om sagsøgeren faktisk betalte G1, men vidnet har fået oplyst, at noget af beløbet er betalt. Han har fra G1 fået oplyst, at der ikke har været bevægelser på kontoen siden 1. januar 2003, så sagen må være ude af verden. Vidnet har ikke forsket i, hvad der er sket i forbindelse med sagens genoptagelse. G1 var ikke blandt de kreditorer, som anmeldte krav, da H2 Entreprise gik i betalingsstandsning. Vidnet mener, at der er meget stor sandsynlighed for, at der er røget penge til G1, og vidnet har set, at der er hævet penge i H1-Revision, som meget vel kan være brugt som betaling til G1. Efterpostering nr. 3, en kreditering på 6.985,76 kr. vedrører en pantebrevsydelse, som er betalt af H3. Pantebrevsydelsen vedrørte sagsøgeren, og posten er derfor flyttet over som en kreditering på sagsøgerens mellemregningskonto med H1-Revision. Efterpostering nr. 4, en debitering på 22.100 kr. vedrører en regning, som vidnet havde sendt til H3. Vidnet kunne se, at H3 stadigvæk havde regningen stående, men vidnet vidste, at regningen var betalt, og at han således ikke længere havde pengene til gode. Nogen må således have betalt vidnets regning, og sagsøgeren er den eneste, som kan have gjort det. Derfor er sagsøgeren godskrevet beløbet på mellemregningskontoen med H1-Revision. H3 havde ikke selv betalt regningen, og efter en gennemgang af regnskabet hos H1-Revision kunne vidnet se, at heller ikke dette selskab havde betalt. Sagsøgeren var derefter eneste mulighed. Efterposteringerne nr. 6 og 7, to debiteringer på henholdsvis 100 kr. og 18.000 kr., vedrører køb af en motorcykel, som sagsøgeren betalte af sine private midler, men som H3 skulle eje. Det var H3, som betalte registreringsafgiften, og motorcyklen stod som aktiv i H3s regnskab. Sagsøgeren fik godskrevet købesummen for motorcyklen i mellemregningen med H1-Revision, som dernæst fik godskrevet beløbet i mellemregningen med H3. Da H3 senere solgte motorcyklen, var det H3, som betalte skat af fortjenesten. Efterpostering nr. 8, en debitering på 15.000 kr. vedrører ligesom efterpostering nr. 4 en regning, som vidnet havde sendt til H3. Vidnet vidste, at han ikke længere havde pengene til gode, og han kunne se, at hverken H3 eller H1-Revision havde betalt beløbet. Beløbet måtte derfor være betalt af sagsøgeren. Efterpostering nr. 9, en debitering på 2.240,11 kr. vedrører et beløb, som sagsøgeren har betalt for H3. Vidnet husker ikke i dag, hvad beløbet vedrører. Efterpostering nr. 10, en debitering på 44.000 kr. vedrører en indbetaling til H3. BA, som var ansat hos H3 lånte et beløb hos et finansieringsselskab og betalte pengene til sagsøgeren, som derefter indbetalte pengene på H3s konto. Indbetalingen godskrives derfor på sagsøgerens mellemregningskonto med H1-Revision. Efterpostering nr. 11, en debitering på 40.237,35 kr., vedrører H1-Revisions mellemregning med H2 Entreprise. Vidnet har set overførselsbilag til advokat DL vedrørende et beløb på 38.256,48 kr., og han har set advokat DLs opgørelse, som viste et samlet krav på 76.512,97 kr. Den ene halvdel af dette beløb blev trukket hos H1-Revision og den anden halvdel hos H3. Det beløb, som H3 havde betalt kørte over sagsøgerens mellemregning med H1-Revision. H3 havde således lagt penge ud for H1-Revision. Sagsøgeren havde betalt nogle udgifter for H2 Entreprise, f.eks. lønninger, men der ikke fandtes bilag for disse. Vidnet ved, at udgifterne er betalt, idet de pågældende lønmodtagere ikke har stillet krav over for Lønmodtagernes Garantifond. Det eneste sted, som pengene kunne komme fra, var fra sagsøgeren. Sagsøgeren har betalt de 40.237,35 kr., men vidnet kan ikke pege på konkrete betalinger.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det har været fuldt forsvarligt, at der kun blev ført en mellemregningskonto med sagsøgeren, og at sagsøgerens mellemværender med de øvrige selskaber blev reguleret over denne mellemregningskonto. Kommune har ikke fundet fejl i den talmæssige opgørelse af mellemregningskontiene, som løbende er blevet ført og afstemt. Sagsøgeren er ikke regnskabspligtig, og Skattemyndighederne havde ikke set efterposteringerne, hvis ikke sagsøgeren selv havde udleveret oplysningerne herom, hvad han ikke havde været forpligtet til. Man har fra skattemyndighedernes side godkendt mellemregningskontoens saldo før de 12 efterposteringer, selv om grundlaget for denne saldo hverken er dårligere eller bedre end for de 12 efterposteringer. Det må efter revisor VT' forklaring lægges til grund, at der forelå en tilstrækkelig begrundelse for efterposteringeme. For så vidt angår G1 Maskinsalg A/S må det lægges til grund, at sagsøgeren har sørget for, at gælden er betalt, og det har derfor været berettiget, at beløbet blev ført over mellemregningskontoen. Sagsøgeren har påtaget sig gældsposten, og hvordan han efterfølgende har fået gældsposten ud af verden, er sagen uvedkommende. Med hensyn til de to revisorregninger udstedt af VT, efterposteringerne nr. 4 og 8, må det ved revisor VT' forklaring anses for dokumenteret, at regningerne er betalt. Det må desuden efter revisor VT' forklaring lægges til grund, at betalingen kun kan hidrøre fra sagsøgeren personlig som den eneste mulighed. Med hensyn til lånet hos BA, efterpostering nr. 10, må det lægges til grund, at sagsøgeren har påtaget sig gælden og fået godkendt de renteudgifter, der har været forbundet med gældsposten. Med hensyn til efterposteringerne nr. 11 og 12 er der tale om gæld, som er overført fra H1-Revision til sagsøgeren. Det må efter revisor VT' forklaring lægges til grund, at sagsøgeren har betalt lønninger til medarbejdere hos H2 Entreprise, og at det derfor er med rette, at sagsøgerens mellemregningskonto med H1-Revision er forøget med beløbet. Hvis ikke alle efterposteringerne kan betragtes som dokumenterede, gør det sig i hvert fald for nogle af efterposteringernes vedkommende gældende, at der har ligget en realiteter bag dem. Selv om nogle af efterposteringerne måske kan anses for udokumenterede, betyder dette ikke nødvendigvis, at samtlige efterposteringer skal have skattemæssig betydning for sagsøgeren. Hvis en efterpostering på mellemregningskontoen ikke kan godkendes, fordi der ikke har ligget nogen realitet bag efterposteringen, så må den skattemæssige konsekvens af efterposteringen henføres til det tidspunkt, hvor efterposteringen blev foretaget. Det vil sige, at den skattemæssige virkning af efterposteringerne hører til i 2002. Det er således selve posteringen, der udløser den skattemæssige virkning.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren som direktør i selskabet H1-Revision og via sit ægteskab med ejeren af selskabet har haft den fulde dispositionsret over dette selskab og dette selskabs søsterselskaber. Sagsøgeren har ikke løftet den skærpede bevisbyrde, som gælder for, at han har afholdt udgifter for dette selskab eller selskabets søsterselskaber. Sagsøgeren har ikke dokumenteret de underliggende transaktioner, der hævdes at ligge bag de 12 efterposteringer. Disse må derfor sidestilles med private hævninger. Sagsøgeren er både af Landsskatteretten og senere i forbindelse med forberedelsen af denne sag blevet opfordret til at indsende dokumentation, men der er ikke modtaget noget konkret, som kan bevise, at der er betalt gæld eller overtaget gæld. Sagsøgerens manglende dokumentation kan ikke afhjælpes blot ved forklaring fra sagsøgeren og selskabernes revisor. Posteringerne på mellemregningskontoen mellem sagsøgeren og H1-Revision er alle dateret i 2001, og det må derfor lægges til grund, at posteringerne vedrører transaktioner i 2001. Det har ingen betydning, hvornår efterposteringerne regnskabsmæssigt er foretaget. Den skattemæssige virkning af efterposteringerne må således ligge i 2001. Det låneforhold, som har bestået mellem selskabet og sagsøgeren ifølge mellemregningskontoen, er omfattet af ligningslovens § 2. Da der er tale om interesseforbundne parter, og der er ydet et lån uden vederlag, kan der i medfør af bestemmelsen foretages en rentefiksering. Skattemyndighederne har i overensstemmelse med fast praksis fastsat den fikserede rente til diskontoen + 4 %. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at denne rente ikke kan anvendes i det foreliggende tilfælde.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund at sagsøgeren i 2001 frit har kunne disponere over H1-Revision. De 12 efterposteringer på mellemregningskontoen mellem sagsøgeren og dette selskab betød, at sagsøgeren fik ændret en gældspost på 339.567 kr. til et tilgodehavende på 110.042 kr.

Sagsøgeren har ikke vedrørende nogen af efterposteringerne fremlagt dokumentation for, at der fra hans side er foretaget betalinger eller andre transaktioner til fordel for H1- Revision eller søsterselskaberne H2 Entreprise og H3, som har kunnet modsvare efterposteringerne. Sagsøgeren har således ikke ført det nødvendige bevis for, at han ikke i kraft af efterposteringerne opnåede et formuegode af pengeværdi. Nettovirkningen af efterposteringerne 449.375 kr må herefter anses for skattepligtig indkomst for sagsøgeren jf. statskattelovens § 4.

Indtægten henregnes til sagsøgerens personlige indkomst jf. personskattelovens 3 stk. 1 jf. § 4 og må henføres til beskatning i 2001, i overensstemmelse med sagsøgerens egen periodisering af indtægten. Det er uden betydning, at efterposteringerne fysisk først blev foretaget i 2002 af selskabets revisor.

Sagsøgeren har ikke haft opgørelsesmæssige indvendinger mod den fikserede rente, som har hjemmel i ligningslovens § 2.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald i forhold til de nedlagte påstande skal sagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 31.250 kr. skal dække sagsøgtes udgifter til advokat, herunder en materialesamling, inkl. moms

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren A inden 14 dage betale 31.250 kr. til sagsøgte.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes i h.t. rentelovens § 8a.