De i dette afsnit beskrevne regler skal kun anvendes på sager, hvor anmodning om genoptagelse er modtaget i SKAT før 1. januar 2013 eller hvor SKAT før 1. januar 2013 har besluttet af egen drift at genoptage vurderingen.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke vurderinger, der kan ændres ved genoptagelse
• Hvilke forhold kan ændres ved genoptagelse
• Hvilken myndighed kan genoptage
• Ordinær ansættelse og genoptagelse
• Ekstraordinær genoptagelse

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvilke vurderinger, der kan ændres ved genoptagelse

De vurderinger, der foretages er

• de ordinære vurderinger, der finder sted hvert andet år,
• omvurderinger efter VUL §§ 3 og 4.

Ejerboliger vurderes i ulige år, øvrige ejendomme i lige år. Se bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007 og vurderingsvejledningen afsnit A.3.1 med hensyn til afgrænsningen mellem ejerboliger og øvrige ejendomme.

Fra og med 2003 til og med 2006 blev der i året mellem to ordinære vurderinger foretaget en årsregulering, se dagældende VUL § 3A. Bestemmelsen i § 3A blev ophævet med virkning fra og med 2007, så året mellem to ordinære vurderinger er vurderingsfrie år.

Det vil således være muligt at få genoptaget

• ordinære vurderinger
• omvurderinger efter VUL §§ 3 og 4
• årsreguleringer efter dagældende VUL § 3A
• vurderingsfrie år.

At årsreguleringsår kan genoptages følger af Højesterets dom SKM2011.1.HR.

Efter SKATs opfattelse gælder de hensyn, Højesteret lagde vægt på i nævnte dom, også for vurderingsfrie år og dermed vil de vurderingsfrie år også kunne genoptages. Af SKM2013.755.HR fremgår, at der ikke er grundlag for genoptagelse af en årsreguleringsvurdering, når forbedringer foretaget siden seneste vurdering ikke inden nævnte årsregulering har resulteret i en omvurdering.  

Hvilke forhold kan ændres ved genoptagelse

Hovedregel

Hensigten med at genoptage er, at stille ejeren som om vurderingen havde været foretaget ud fra de nu kendte oplysninger. Derfor kan der som hovedregel ændres på forhold, der ville have medført en ændret vurdering, hvis de havde været fuldt oplyste på vurderingstidspunktet. For andet end omvurderinger vil det sige forhold, der ikke i sig selv medfører omvurdering efter VUL §§ 3 og 4.

Undtagelser

Det følger af SFL § 14, at forhold ved en given vurdering, der har været behandlet af Skatteråd, Landsskatteret eller et vurderingsankenævn, ikke kan ændres efterfølgende af SKAT. Hvis der fremkommer nye oplysninger, der kunne have medført en anden afgørelse, skal genoptagelse søges ved den instans, der senest har truffet afgørelse.

Ved genoptagelse af årsreguleringsår og vurderingsfrie år er der yderligere begrænsninger for hvilke forhold, der kan ændres ved genoptagelsen. Det vil her være en betingelse, at det, der ændres, ville kunne have været ændret i vurderingsåret forud for årsreguleringsåret eller det vurderingsfri år, hvis dette vurderingsår ikke lå uden for fristen for genoptagelse. Se afgørelsen i SKM2013.53.VLR, der kom til samme resultat og ligeledes det nu ophævede styresignal SKM2011.272.SKAT .

Hvilken myndighed kan genoptage

Hovedregel

Som hovedregel er det efter SKATs opfattelse kun SKAT, der som vurderingsmyndighed kan foretage ordinære genoptagelser af vurderinger. Denne opfattelse støttes af en afgørelse, hvor Landsskatteretten pålagde den regionale vurderingsmyndighed at genoptage ansættelserne. Se SKM2004.421.LSR.

Undtagelser

Der er to undtagelser, der begge giver kompetence til vurderingsankenævnet.

For det første er der givet vurderingsankenævnet mulighed for at gennemføre en ændring, når særlige betingelser er opfyldt. Se SFL § 38, stk. 8.

Betingelserne er, at

• der skal være tale om klage over afslag på genoptagelse,
• ankenævnet skal finde genoptagelse berettiget og
• parterne skal være enige om ændringen.

For det andet har vurderingsankenævnet mulighed for efter anmodning at genoptage egne afgørelser. Se SFL § 39. Der er tale om samme forhold og betingelser, som skatteankenævnets beføjelser efter SFL § 37. Se afsnit A.A.10.2.5

Ordinær ansættelse og genoptagelse

Ansættelse og genoptagelse på SKATs initiativ

Hvis SKAT på eget initiativ vil foretage eller ændre en vurdering, skal SKAT inden den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb give ejer besked om at det vil ske. Se SFL § 33, stk. 1.

Vurderingen skal være gennemført inden den 1. oktober i samme år. Se SFL § 33, stk. 1.

Undtagelse

En undtagelse herfra forekommer, når et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har truffet afgørelse om en vurdering. I den situation kan SKAT ændre efterfølgende vurderinger, hvis ankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse giver anledning til det. Se SFL § 34.

Genoptagelse efter anmodning

Inden den 1. maj i det 4. kalenderår efter vurderingsårets udløb kan en klageberettiget bede om genoptagelse af en vurdering. Se SFL § 33, stk. 2.

Kredsen af klageberettigede fremgår af SFL § 38, stk. 1. Se afsnit A.A.10.2.1

Sammen med anmodningen om genoptagelse skal den klageberettigede fremlægge oplysninger om faktiske eller retlig forhold, der kan begrunde ændringen. Det skal dreje sig om oplysninger, der ville have medført en anden vurdering, hvis de havde dannet grundlag for vurderingen. Samtidig skal der være tale om forhold eller tilstande, der var opstået allerede på vurderingstidspunktet. Dog behøver forholdet ikke ubetinget at kunne have været konstateret på vurderingstidspunktet. Se TfS 1986, 268 ØLD. Vedrørende spørgsmålet om, hvornår en anmodning kan anses for modtaget, se SKM2010.785.VLD og SKM2013.45.LSR.

I en konkret sag havde en ejer i april 2006 anmodet om genoptagelse af 2002-vurderingen. Anmodningen var ubegrundet. I april 2007 - inden SKAT havde truffet afgørelse om den første anmodning - indsendte ejeren en ny anmodning, hvor i der blandt andet var oplysninger, som kunne begrunde den første ønskede ændring. SKAT anså den anden anmodning for modtaget for sent i forhold til ændring af 2002-vurderingen. Østre Landsret fandt, at de oplysninger, som ejeren fremkom med i den anden anmodning, skulle indgå i behandlingen af den første anmodning og dermed få virkning fra den 1. januar 2002, og ikke først fra den 1. januar 2003, som SKAT havde truffet afgørelse om. Østre Landsret lagde blandt andet vægt på den nære sammenhæng, der er mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen. Se SKM2014.538.ØLR. SKAT er ved at udarbejde et styresignal om konsekvenserne af dommen.

Ekstraordinær genoptagelse

Skatterådet kan efter indstilling fra SKAT foretage eller ændre en vurdering efter udløbet af fristerne for ordinær genoptagelse. Se SFL § 33, stk. 3.

En klageberettiget kan anmode SKAT om at indstille til Skatterådet, at en vurdering genoptages ekstraordinær med henvisning til  SFL § 33, stk. 3. Det beror dog udelukkende på et forvaltningsretligt skøn, om SKAT skal forelægge spørgsmålet for Skatterådet. Det er ikke noget retskrav for ejerne. Det har Landsskatteretten direkte udtalt i en begrundelse. Se SKM2008.879.LSR.

Loven opstiller ikke betingelser for, i hvilke tilfælde der kan genoptages ekstraordinært. Praksis på området bygger derfor dels på lovforarbejder, dels på Skatterådets tilkendegivelser.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 19, stk. 1. Lovmotiverne til denne bestemmelse henviser til den praksis, der blev fulgt af Ligningsrådet. Der findes også et ældre cirkulære, der knytter sig til den tidligere bestemmelse (cirk 1996 76 (TSCirk 1996 8)).

Der fremgår bl.a. følgende retningslinjer af cirkulæret:

"Efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen kan Ligningsrådet optage vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri (revisioner). Revisionsbeføjelsen udøves som led i tilsynet med, at vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1. Revisioner adskiller sig fra behandling af klager og begæringer om genoptagelser, jf. ovenfor punkt 2 og 3, ved at være iværksat på den tilsynsførende myndigheds foranledning. Revision forudsætter i almindelighed, at der foreligger væsentlige fejl eller afvigelser."

I forlængelse af nævnte cirkulære er det SKATs opfattelse at ekstraordinær genoptagelse ikke er en yderligere klagemulighed, der kan anvendes, hvis man har glemt at klage over en ældre vurdering.

Der skal være vægtige grunde til genoptagelsen. Det kan være tilfældet, hvis ejeren har været afskåret fra at klage tidligere fx. på grund af undskyldelig uvidenhed om fejlen, manglende mulighed for at gennemskue fejlen eller ejer har været vildledt, så han ikke har benyttet sin klagemulighed til tiden.

Ved bedømmelsen af, hvilke sager, der skal forelægges for Skatterådet, foretager SKAT en samlet individuel vurdering af forholdene, hvilket er bekræftet i dommen SKM2014.91.BR, hvor det i præmisserne fastslås, at retten kan tiltræde SKATs restriktive fortolkning af SFL § 33, stk. 3, således at der skal foreligge vægtige grunde, ligesom ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at der foretages en samlet vurdering af sagens individuelle forhold. Disse betingelser var ikke opfyldt. Dommen er anket til Østre Landsret.

Ved SKATs praksis lægges der blandt andet vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne og/eller myndighedsfejl, at ændringerne er væsentlige og/eller der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt. I sagen SKM2014.328.SR blev det lagt til grund, at ejeren af ejendommen B, der oprindelig havde fået medhold i nedsættelse, havde repræsenteret ejer af ejendom A på samme vej, hvorfor A blev ekstraordinært nedsat.

►I SKM2015.201.ØLR havde SKAT anvendt en område pris, der var for høj, hvorfor retten fandt, at SKAT havde begået en objektiv fejl.◄

I SKM2013.738.SR havde SKAT, ved en omberegning, anvendt en forkert områdepris, hvilket betød, at grundlaget for den kommunale grundskyld havde været for højt. Skatterådet fandt, at der i den konkrete sag var tale om en så væsentlig fejl, at den omberegnede grundværdi blev genoptaget og ændret. 

Som eksempler på objektive fejl eller myndighedsfejl kan nævnes forkert opmålte arealer, manglende strandbeskyttelsesnotering, bygninger der ikke er medtaget, eller der er medtaget for mange bygninger og byggeretter. Som eksempler på objektive fejl og myndighedsfejl, hvor der skete ændring i Skatterådet, kan henvises til SKM2013.747.SR , SKM2013.749.SR, SKM2014.20.SR, SKM2014.21.SR, SKM2014.22.SR, SKM2014.25.SR, SKM2014.26.SR, SKM2014.27.SR, SKM2014.92.SR, SKM2014.95.SR, SKM2014.96.SR, SKM2014.151.SR, SKM2014.155.SR, SKM2014.156.SR, SKM2014.222.SR, SKM2014.233.SR, SKM2014.234.SR, SKM2014.316.SR, SKM2014.318.SR, SKM2014.319.SR, SKM2014.327.SR, SKM2014.391.SR, SKM2014.395.SR , SKM2014.396.SR, SKM2014.443.SR, SKM2014.444.SR og SKM2014.445.SR 

►Eksempel: Anvendt for høj leje og lejefaktor:

SKM2015.103.SR - den årlige leje og lejefaktor, der var anvendt, var ansat for højt. Nedsættelse.◄

Eksempel: ikke objektiv fejl, at etage-m2 pris var sat for højt

Der var anvendt en etagemeterpris på 1900 kr. pr. m2 tilladt etageareal, der ved senere vurderinger var ændret til 1400 kr. pr. m2. Prisen på 1900 kr. pr. m2 blev ikke anset for en objektiv fejl eller en myndighedsfejl, og efter en samlet vurdering var der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2014.91.BR. Dommen er anket til Østre Landsret.

Eksempel: omberegning på grundlag af etagearealprincippet var ikke myndighedsfejl

Der var som følge af en ny lokalplan i henhold til etagearealprincippet sket omberegning af grundværdien for 2001. Retten anså det ikke for en myndighedsfejl, da anvendelse af etagearealprincippet alene kan anses for at være et vurderingsteknisk hjælpemiddel, ligesom det i øvrigt ikke var godtgjort, at denne amvendelse havde ført til, at grundværdiansættelsen ikke svarede til handelsprisen for grunden i ubebygget stand. Der var således ikke grundlag for at forelægge sagen for Skatterådet efter SFL § 33, stk. 3. Se SKM2013.728.BR.

Der kan forekomme tilfælde, hvor fejlen ved vurderingen ikke beror på objektive fejl eller myndighedsfejl, men vedrører vurderingsskønnet. Som eksempel kan nævnes at der er anlagt et forkert niveau for en større eller mindre gruppe af ejendomme eller en fejlagtig bedømmelse af individuelle forhold.

Der kan ikke gives noget eksakt mål for, hvornår en ændring er væsentlig. Hvor det drejer sig om objektive fejl/myndighedsfejl, vil ændringer på mindre end 10-15% af vurderingen som oftest blive betragtet som uvæsentlige. I forbindelse med vurderingsskønnet må der forventes ændringer på mindst 30-35%, før de betragtes som væsentlige. I væsentlighedskriteriet indgår ikke alene beløbsmæssige ændringer. Er der behov for ændring af et større antal ejendomme, vil dette i sig selv kunne betragtes som væsentligt. Det forekommer for eksempel, når alle eller de fleste af ejendommene i en hel udstykning ændres.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at beløbsmæssig væsentlighed ikke kan stå alene som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse. Der kan dog henvises til SKM2013.803.SR, hvor Skatterådet nedsatte vurderingen angående en forretningsejendom, der var vurderet 41 % højere end Landsskatterettens vurdering for de efterfølgende år. I øvrigt kan henvises til afgørelserne i SKM2013.307.BR og SKM2013.308.BR. Ved sidstnævnte afgørelse fandt byretten yderligere, at ny ejer ikke havde større krav på ekstraordinær genoptagelse end gammel ejer havde på overtagelsestidspunktet. I en del klager over SKATs afvisning af at forelægge sager for Skatterådet, har man henvist til afgørelsen SKM2008.1049.SR som eksempel på ekstraordinær genoptagelse alene på grund af beløbsmæssig væsentlighed. Dette er ikke korrekt. Afgørelsen er desværre ikke gengivet fyldestgørende ved offentliggørelsen. Ud over en beløbsmæssig væsentlighed var der også tale om. at vurderingsmyndigheden havde begået en objektiv fejl med hensyn til, hvad grunden kunne anvendes til efter lokalplanen.

I en nyere afgørelse har LSR fastslået, at man var enig i, at der var tale om beløbsmæssig væsentlighed, men her var det ikke alene tilstrækkeligt grundlag for ekstraordinær genoptagelse. I den pågældende sag havde ejer, men ikke vurderingsmyndigheden, haft kendskab til de forhold, der kunne begrunde ændring, siden 1991 og kendt til at forholdene kunne begrunde ændring. Alligevel havde man først anmodet om genoptagelse i 2005 og fremsendt dokumentation for ændringsbehovet i 2008. LSR lagde også vægt på, at der ikke have været myndighedsfejl ved den oprindelige ansættelse. LSR stadfæstede derfor SKATs afvisning. Se SKM2010.754.LSR. 

Skatterådet kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter. Se SFL § 33, stk. 3.

Der kan således både blive tale om at en ændring kun har virkning for fremtiden eller at den får skattemæssig virkning også for tidligere år.

Når der træffes afgørelse om skattemæssig virkning tilbage i tid, vil der blive skelet til forældelsesfristerne for de underliggende krav. Se afsnit A.A.9 om forældelse.

Når Landsskatteretten har taget stilling til en vurdering, er Skatterådet afskåret fra at træffe afgørelse om det samme spørgsmål. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 4.

I forbindelse med ekstraordinær genoptagelse af én ejendom kan Skatterådet bemyndige SKAT til at ændre vurderingerne af andre ejendomme, hvor tilsvarende forhold gør sig gældende. Se SFL § 33, stk. 4. Senest 3 måneder efter at Skatterådet har givet SKAT bemyndigelsen, skal ejerne have fået besked om at vurderingerne af deres ejendomme vil blive ændret.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse samt tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2013.755.HR	Dommen vedrører genoptagelse af 1. januar  2003 i et årsreguleringsår.  De forbedringsarbejder, genoptagelses-anmodningen støttes på, blev først fuldført i 2002. Da 2002 var foretaget på et korrekt grundlag og der i 2003 kun skulle foretages reguleringer og ikke vurderinger, kunne der ikke tages hensyn til forbedringer fuldført i løbet af 2002. Reguleringen i 2003 var derfor foretaget korrekt og der var ikke krav på genoptagelse. Ejerens henvisning til at SKM2011.1.HR skulle hjemle ikke blot mulighed for genoptagelse af årsreguleringsår, men også ændringer af reguleringer foretaget på grundlag af en korrekt vurdering, blev ikke taget til følge.
SKM2011.1.HR	Dommen vedrører spørgsmålet om vurderingen pr. 1. januar 2002 kan genoptages med konsekvens for årsreguleringen 2003, således at der kan ansætte et højere fradrag for forbedringer, uanset at vurderingen for 2002 ligger udenfor genoptagelsesfristen. Højesteret fandt, at også en ejendomsvurdering, der er reguleret efter vurderingslovens § 3 A, må anses for en ejendomsvurdering i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2's forstand. Genoptagelsen måtte derfor udstrækkes til at have virkning også for året 2003.	Anke af SKM2010.128.VLD Praksisændring som følge af dommen er udmyntet i styresignalet SKM2011.272.SKAT
Landsretsdomme
►SKM2015.201.ØLR◄	►SKAT havde begået en objektiv fejl ved at at ansætte områdeprisen for højt◄
SKM2014.538.ØLR	Sagsøger anmodede i april 2006 om genoptagelse af 2002-vurderingen. Anmodningen var ubegrundet. I april 2007 - inden SKAT havde truffet afgørelse om den første anmodning - indsendte sagsøger en ny anmodning, hvor i der blandt andet var oplysninger, som kunne begrunde den første ønskede ændring. SKAT anså den anden anmodning for modtaget for sent i forhold til ændring af 2002-vurderingen. Østre Landsret fandt, at de oplysninger, som sagsøgeren fremkom med i den anden anmodning, skulle indgå i behandlingen af den første anmodning og dermed få virkning fra den 1. januar 2002, og ikke først fra den 1. januar 2003, som SKAT havde truffet afgørelse om. Østre Landsret lagde blandt andet vægt på den nære sammenhæng, der er mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen. Se SKM2014.538.ØLR.	SKAT er ved at udarbejde et styresignal om konsekvenserne af dommen.
SKM2010.785.VLR	Sagsøgeren anmodede i maj 2005 om genoptagelse af fradrag for forbedringer i henhold til vurderingslovens § 17. Efter at have modtaget SKATs agterskrivelse anmodede sagsøgeren i august 2006 i stedet om nedslag i grundværdien vedrørende samme udgift. Landsskatteretten anså anmodningen fra august 2006 for en ny genoptagelsesanmodning, hvorfor fristen tidligst kunne ske fra og med 2003. Vestre Landsret fandt, at betingelserne var opfyldt med anmodningen fra maj 2005, og sagsøgeren fik derfor medhold i, at der kunne ske genoptagelse af vurderingen pr. 1. januar 2002. Der blev følgelig ikke taget stilling til, om der ved genoptagelse kunne ske ændring af årsreguleringen for 2003.
TfS 1986, 268 ØLD	Ny ejer påklaget seneste almindelige vurdering til Skyldrådet rettidigt. Vurderingen nedsat på grund af omfattende bygningsskader. Efterfølgende tilkendt erstatning for skaderne. Skyldrådets afgørelse påklaget til LSR, da nedsættelse kun ¼ af erstatningsbeløb. LSR fastholder afgørelsen. LSRs afgørelse indbragt for Landsretten, hvor vurderingen hjemvistes til vurderingsmyndigheden, dog således at der skulle tages udgangspunkt i ejendommens faktiske og retlige tilstand på vurderingstidspunktet, også selv om oplysning om nogle forhold først var fremkommet efter vurderingstidspunktet på grund af særlige omstændigheder ved forholdene.
Byretsdomme
SKM2014.91.BR	ikke myndighedsfejl, at etagemeterpris var fastsat til 1900 kr. pr. m2, selv om prisen ved efterfølgende vurderinger var nedsat til 1400 kr. pr. m2.	Dommen er anket til Østre Landsret
SKM2013.728.BR	ikke myndighedsfejl, at SKAT havde anvendt etagearealprincippet ved omberegning af grundværdi for 2001.
SKM2013.307.BR	Ejer havde klaget over 2006 vurderingen, der ved afgørelse i november 2007 blev nedsat med 20%. Med henvisning til denne afgørelse anmodede man i 2010 om ekstraordinær genoptagelse af 2001 og 2002. Byretten tiltrådte en restriktiv fortolkning af SFL § 33, stk. 3, men fandt at den særlige betydning af 2001 og 2002 for de fremtidige skattebetalinger, burde også indgå i det samlede skøn. Selv med dette hensyn in mente kunne en skønsmæssig fejl eller afvigelse på 20 % ikke alene begrunde ekstraordinær genoptagelse.
SKM2013.308.BR	Daværende ejer havde klaget over 2006 vurderingen, der ved afgørelse i november 2007 blev nedsat med 20%. Nuværende ejer havde erhvervet ejendommen i 2009 og med henvisning til afgørelsen anmodede man i 2010 om ekstraordinær genoptagelse af 2001 og 2002. Byretten tiltrådte en restriktiv fortolkning af SFL § 33, stk. 3, men fandt at den særlige betydning af 2001 og 2002 for de fremtidige skattebetalinger, burde også indgå i det samlede skøn. Selv med dette hensyn in mente kunne en skønsmæssig fejl eller afvigelse på 20 % ikke alene begrunde ekstraordinær genoptagelse. Nuværende ejere fandtes endvidere ikke at have en videregående adgang til at opnå ekstraordinær genoptagelse end den adgang, der tilkom den daværende ejer på tidspunktet for ejendommens overdragelse til nuværende ejer.
Landsskatteretskendelser
►SKM2015.459.LSR◄	►xLandsskatteretten tog stilling til spørgsmålet om genoptagelse af en ejendomsvurdering for et vurderingsfrit år og pålagde ved afgørelsen SKAT at forelægge ejendomsværdien pr. 1. oktober 2007 for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse efter den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.   ◄
SKM2013.45.LSR	Ejer havde anmodet om genoptagelse af 2002 vurderingen med henblik på ændring af grundværdi som følge af udgifter til pilotering og ekstrafundering. Spørgsmålet var om fristen i SFL § 33, stk. 2 skulle regnes fra anmodning af 28. april 2006 eller 28. november 2006. Da LSR fandt, at der først ved brev i november var fremlagt faktiske oplysninger, der opfyldte kravene i SFL § 33, stk. 2, skulle anmodningen først have virkning for vurderingen 2003 og ikke for 2002.
SKM2010.754.LSR	SKATs nægtelse af forelæggelse af et spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse af tidligere vurderingsår for Skatterådet belv stadfæstet. LSR var enig i, at afvigelsen var væsentlig, men at i dette tilfælde kunne det ikke alene begrunde en ekstraordinær genoptagelse. LSR lagde herved vægt på, at ejer (men ikke vurderingsmyndigheden) siden 1991 havde haft kendskab til de forhold, der kunne begrunde ændring, at forholdene kunne begrunde ændring samt at der ikke var begået myndighedsfejl ved ansættelserne. Alligevel var der først anmodet om genoptagelse i 2005 og dokumentation for ændringsbehov fremsendt i 2008.
SKM2008.879.LSR	Landsskatteretten fandt at der ikke forelå objektive forkerte oplysninger, myndighedsfejl eller åbenlyse fejl i øvrigt i ansættelsen, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Med hensyn til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse generet, udtalte LSR, at der ikke haves et retskrav på revision. Det beror i stedet på et forvaltningsretligt skøn Afgørelsen fastslår også, at det forhold at en vurdering ændres inden for fristen af ordinær genoptagelse, ikke i sig selv begrunder at samme ejendom genoptages ekstraordinær vedrørende tidligere ansættelser.	Bemærk at ekstraordinær genoptagelse tidligere blev benævnt "revision".
SKM2007.673.LSR	Landsskatteretten fastslog sin kompetence til at behandle klage over SKATs afvisning af at forelægge anmodning om ekstraordinær genoptagelse for Skatterådet. Landsskatteretten havde ikke en tilsvarende kompetence før skatteforvaltningslovens ikrafttræden.
SKM2004.421.LSR	Landsskatteretten afviste at behandle sagens realitet, men pålagde den regionale vurderingsmyndighed at genoptage ansættelserne.
Skatterådsafgørelser
►SKM2015.437.SR◄	►Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 med henblik på at få rettet den omberegnede grundværdi.◄
►SKM2015.337.SR◄	►Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2005 med henblik på at få rettet den omberegnede grundværdi.◄
►SKM2015.152.SR◄	►Nedsættelse af grundværdi og omberegnede grundværdi, da der var anvendt en forkert bebyggelsesprocent og for høj pris til omberegningen◄
►SKM2015.103.SR◄	►Ejendomsvurderingen genoptaget ekstraordinært, idet fastsættelsen af den årlige leje og lejefaktor havde været for høj◄
SKM2014.445.SR	Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at der i 2006 og 2008 var anvendt for høj etagemeterpris og forkert bebyggelsesprocent. Desuden var der fejlagtigt ikke foretaget en omvurdering i 2007.
SKM2014.444.SR	Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at der i 2004 og 2006 var anvendt for høj etagemeterpris og forkert bebyggelsesprocent.Desuden var der fejlagtigt ikke foretaget en omvurdering i 2005.
SKM2014.443.SR	Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at der var anvendt en for høj etagemeterpris ved ansættelsen af omberegning af 2006-grundværdi
SKM2014.396.SR	Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden som en fejl, at en ejendom som følge af en indberetningsfejl ikke som de andre ejendomme i udstykningen havde fået ansat fradrag for forbedring.
SKM2014.395.SR	Vurderingen blev nedsat, da det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden som en fejl, at der ikke var taget højde, at en del af grunden bestod af et søareal.
SKM2014.391.SR	Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at en ikke byggemodnet ubebygget grund var vurderet som en byggemodnet grund.
SKM2014.328.SR	Vurderingen for ejendom A blev nedsat i overensstemmelse med vurdering af anden ejendom B på samme vej, fordi der var formodning for, at ejer af B havde repræsenteret ejr af A.
SKM2014.327.SR	Vurderingen blev nedsat, fordi det måtte tilskrives SKAT, at der var registreret for mange byggeretter og ikke var sket strandbeskyttelsesnotering.
SKM2014.319.SR	Ejendomsvurderingen blev nedsat og ansat som ejendom under opførelse, fordi kommunen ved en fejl havde færdigmeldt byggeriet.
SKM2014.318.SR	Det måtte tilskrives vurderingsmyndigheden, at omberegning til 2001/2002-niveau var sat for højt.
SKM2014.316.SR	Det måtte tilskrives vurderingsmyndigheden, at omberegning til 2001/2002-niveau var sat for højt.
SKM2014.234.SR	Det var en væsentlig fejl, at grundværdien var ansat til en forkert områdepris.
SKM2014.233.SR	Det var en væsentlig fejl, at grundværdien var ansat til en for høj områdepris.
SKM2014.222.SR	Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at en i 2001-niveau omberegnet grundværdi var ansat uden hjemmel, hvorfor den bortfaldt.
SKM2014.156.SR	Vurderingerne for 2001-2007 blev nedsat, fordi det var en fejl, at grundværdien var ansat med 2 byggeretter, selv om grunden ikke kunne udstykkes på grund af strandnoteringen, jf. SFL § 33, stk. 3.
SKM2014.155.SR	Vurderingerne for 2002-2005 blev nedsat, fordi ejendommen var placeret i et andet grundværdiområde end naboejendommen, jf. SFL § 33, stk. 3.
SKM2014.151.SR	Det var en væsentlig fejl, at et nedbrændt ogenoidentisk med pført hus medførte, at ejendommen blev urderet som nyopført, hvorfor viurderingen blev nedsat, jf. SFL § 33, stk. 3.	identisk med SKM2014.92.SR
SKM2014.96.SR	Som følge af fejl i planforhold m.v. blev vurderingen nedsat i overensstemmelse med de nedsættelser, der var sket i de efterfølgende år, jf. SFL § 33, stk. 3
SKM2014.95.SR	Omberegning af grundværdi blev nedsat, da det var en myndighedsfejl, at der ikkevar anvendt det samme beregningsprincip som for øvrige parcelhuse i landzone i området, jf. SFL § 33, stk. 3.
SKM2014.92.SR	Det var en væsentlig fejl, at et nedbrændt og genopført hus medførte, at ejendommen blev vurderet som nyopført, hvorfor vurderingen blev nedsat, jf. SFL § 33, stk. 3.
SKM2014.26.SR og SKM2014.27.SR	Ejendomsvurderingen blev nedsat, jf. SFL § 33, stk. 3, fordi der ved en fejl ikke var taget højde for, at ejer havde fået afslag på bebyggelse begrundet i reglerne om fortidsmindebeskyttelse.
SKM2014.25.SR	Ejendomsværdien blev nedsat, jf. SFL § 33, stk. 3, fordi der i forbindelse med en byggesag i 2007 var sket den fejl i BBR, at husets opførelsesår var ændret fra 1914 til 2007.
SKM2014.22.SR	Omberegning af grundværdi blev nedsat, jf. SFL § 33, stk. 3, fordi vurderingsmyndigheden ved en fejl havde anvendt en byggeretspris på kr. 368.000 i stedet for kr. 244.000.
SKM2014.21.SR	Dækningsafgiftspligt bortfaldt, jf. SFL § 33, stk. 3, fordi vurderingsmyndigheden ved en fejl havde henført mere end halvdelen af forskelsværdien til erhvervsdelen.
SKM2014.20.SR	Omberegning af grundværdi blev nedsat, jf. SFL § 33, stk. 3, fordi vurderingsmyndigheden ved en fejl havde byttet om på areal- og byggeretsprisen.
SKM2013.738.SR	Skatterådet ændrede en omberegnet grundværdi efter SFL § 33, stk. 3, fordi anvendelse af en forkert områdepris blev anset for en væsentlig myndighedsfejl.
SKM2013.747.SR	Skatterådet anså det for en fejl hos vurderingsmyndigheden, at grundværdien ikke var ansat som de øvrige ejendomme i området. Skatterådet ændrede derfor vurderingerne efter SFL § 33, stk. 3.
SKM2013.749.SR	Det blev anset for en myndighedsfejl, at grundværdien var fastsat efter etagearealprincippet i stedet for efter et m2-princip. Der blev endvidere lagt vægt på den beløbsmæssige væsentlighed. Skatterådet nedsatte derfor grundværdien efter SFL § 33, stk. 3.
SKM2013.803.SR	Landsskatteretten havde nedsat vurderingen af en forretningsejendom med 41 %, hvorfor Skatterådet vedrørende det forrige vurderingsår, jf. SFL § 33, stk. 3 ændrede vurderingen tilsvarende.