Indhold

Dette afsnit beskriver beregning af afgiftsgrundlag for regulering for brændværdi og omregning fra øvre til nedre brændværdi, og opgørelse af afgiftsgrundlaget for biogas m.v.

Afsnittet indeholder:

  • Regulering for brændværdi
  • Omregning fra øvre til nedre brændværdi
  • Opgørelse af afgiftsgrundlaget for biogas mv.

Regulering for brændværdi

Afgiftssatsen for naturgas og bygas er angivet  for en normal m3 (Nm3) med en nedre brændværdi på 39,6 MJ (megajoule).

Ved en lavere eller højere nedre brændværdi end 39,6 MJ/Nm3 foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften. Se GASAL § 1, stk. 4.

Gasnetvirksomheder og øvrige gasafgiftsregistrerede virksomheder kan regulere (korrigere) mængden af gas beregnet ud fra brændværdien på 39,6 MJ/Nm3  eller korrigere standardafgiftssatsen pr. Nm3i samme forhold, som brændværdien afviger fra 39,6 MJ/Nm3.

Korrektionsfaktoren vil være faktisk brændværdi for gassen divideret med 39,6.Af hensyn til indberetning på afgiftsangivelsen foretages korrektionen enten på mængden af gas eller på afgiftssatsen.

Afgiftsberegning efter korrektion af gasmængde:

Afgiftspligtig (korrigeret) gasmængde = korrektionsfaktor * gasmængde
Afgift = korrigeret gasmængde * afgiftssats ved 39,6 MJ/Nm3.

eller

Afgiftsberegning efter korrektion af afgiftssats:

Korrigeret afgiftssats = korrektionsfaktor * afgiftssats ved 39,6 MJ/Nm3
Afgift = gasmængde * korrigeret afgiftssats.

Virksomhederne skal kunne dokumentere og redegøre for korrektionerne. 

Omregning fra øvre til nedre brændværdi

Afgiftssatserne er angivet i forhold til nedre brændværdi.

Den øvre brændværdi angiver brændslets samlede energiindhold. Under forbrændingen dannes vanddamp ud fra brændslets indhold af brint og ud fra brændslets naturlige vandindhold. Denne vanddamps energi kan som udgangspunkt ikke anvendes i anlægget, men udledes gennem skorstenen som tab.

Den nedre brændværdi angiver energimængden, når der ses bort fra brændslets naturlige vandindhold.

I såkaldte kondenserende gaskedler sker der dog en vis udnyttelse af varmeenergien i vanddampen før udledning i skorstenen.  

EU-landene har i forbindelse med markedsåbningen for gas besluttet at anvende en fælles enhed, der er fastsat til 1 kWh baseret på øvre brændværdi. Forbrug af gas er siden den fulde markedsåbning i Danmark den 1. januar 2004 blevet opgjort og meddelt markedets gasaktører (gasnetvirksomheder) i kWh på grundlag af gassens øvre brændværdi. 

I GASAL (og i CO2AL) anvendes nedre brændværdi (39,6 MJ pr. normal m3) som grundlag for beregning af afgiften. Gasnetvirksomhederne anvender også nedre brændværdi ved fakturering af gasleverancen til slutbrugerne, men i alle andre sammenhænge anvendes den øvre brændværdi.  

Der skal derfor ske en omregning fra øvre til nedre brændværdi. Ved omregningen anvendes en fast faktor på 12,157 kWh/m3. Se GASAL § 1, stk. 5 og CO2AL § 2, stk. 5.

Faktoren på 12,157 er den øvre brændværdi på naturgas udtrykt i kWh/m3 - på samme måde som 39,6 er den nedre brændværdi på naturgas udtrykt i MJ/m3. Den nedre brændværdi kan også udtrykkes som 11 kWh/m3.

Eksempel på anvendelse af omregningsfaktoren til bestemmelse af afregningskubikmeter

Korrigeret forbrug aflæst på måler: 3.219 m3.

Den øvre brændværdi for gasleverancer i den pågældende måned er: 12,181 kWh /m3.

Antallet af afregningskubikmeter beregnes til: 3.219 m3 * (12,181/12,157) = 3.225 m3

Det er det beregnede og fakturerede antal afregningskubikmeter (3.225 m3 ifølge eksemplet), der skal anvendes ved opgørelse/beregning af afgift efter gasafgiftsloven (og CO2-afgiftsloven).

Dette gælder for alle virksomheder, der er registrerede for afgifter af gas.

Opgørelse af afgiftsgrundlaget for biogas mv.

Registrerede virksomheder skal verificere energiindholdet i biogas mv. Det vil være energiindholdet i solgt biogas mv. og i eget forbrug af biogas mv. Virksomheden skal på forlangende overfor SKAT kunne dokumentere energiindholdet.

Skatteministeren har i bekendtgørelse om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af naturgas og bygas (bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014) fastsat regler, som skal benyttes ved opgørelse af energiindholdet i biogas mv.

Oversigt over metoder

Eget forbrug af biogas mv.

Leverancer af biogas (kapitel 2)

Stempelmotor (kapitel 3)

Ikke-stempelmotor (kedelanlæg mv.) (kapitel 4)

-          Måling af brændværdien og mængden

-          Måling af mængden og fast kendt brændværdi (eget forbrug)

-          Måling af mængde og brændværdi på 23,3 MJ/Nm3 (eget forbrug)

-          Mængde i forhold til tilskud, hvis 1.000 kW eller derunder

-          Metode 1

-          Metode 2

-          Mængde i forhold til tilskud

-          Virkningsgrad for kedler uden elproduktion og alene brug af biogas mv.

-          Måling af energiindholdet

Kapitel 2- 4 henviser til de relevante kapitler i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014.

Stempelmotorer - eget forbrug (kapitel 3)

Virksomheder, som selv producerer biogas mv. udelukkende til eget forbrug i motoranlæg, skal kunne dokumentere energiindholdet på basis af

  • måling af den forbrugte mængde gas og brændværdien i gassen (metode 1), eller

  • via en omregning af den producerede elektricitet fra motoranlægget (metode 2).

Bemærk dog, at for motoranlæg med en indfyret effekt på 1.000 kW eller derunder, hvor til der ydes tilskud efter gassens brændværdi, skal energiindholdet i gassen dokumenteres på basis af tilskuddet til virksomheden, når summen af tilskud er større end summen af statsafgifterne af gassens brændværdi i afgiftsperioden.  Se § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014.

Lov om fremme af vedvarende energi indeholder tilskudsordninger, som følger gassen energiindhold. Det er f.eks. tilfældet med støtte til biogas anvendt til procesformål i virksomheder og støtte til biogas til anden anvendelse. Ikrafttrædelsen af disse ordninger afventer pt. EU's godkendelse. SKAT har ikke kendskab til andre ordninger.

Den indfyrede effekt skal opgøres pr. produktionsanlæg.

Metode 1

Metode 1 kan anvendes, når opgørelsen ikke skal ske med baggrund i tilskud.

Metode 1 kan anvendes, når det kan dokumenteres, at der sker

  • kontinuerlig måling af den forbrugte mængde gas og kontinuerlig måling af brændværdien i gassen,
  • kontinuerlig måling af den forbrugte mængde gas, og gassen brændværdi er konstant, eller
  • kontinuerlig måling af den forbrugte mængde gas og en fast brændværdi på 23,3 MJ/Nm3.

Hvis målerne i en afgiftsperiode er defekte anvendes i stedet metode 2.

Se §§ 4 og 5 i bekendtgørelse 1042 af 28. september 2014.

Metode 2

Metode 2 kan anvendes for elproducerende motoranlæg, når der ikke sker opgørelse efter metode 1 eller på baggrund af offentlig tilskud.

Brug af gas fremstillet på basis af biomasse og ingen brug af andre brændsler

For motoranlæg, som anvender metode 2 og kun fyrer med biogas mv., opgøres den indfyrede energiindhold i gassen som elproduktionen i afgiftsperioden divideret med en virkningsgrad på 37,5 pct.

Eventuel varmeproduktion skal ikke indgå i beregningerne.

Se § 6, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014.

Brug af gas fremstillet på basis af biomasse og brug af naturgas

For motoranlæg, som anvender metode 2 og anvender både biogas mv. og naturgas, opgøres det indfyrede energiindhold i biogas mv. som elproduktionen i afgiftsperioden divideret med en virkningsgrad på 37,5 pct., og herefter reduceret med det målte forbrug af naturgas.

Hvis resultatet af beregningen er negativt eller 0, så der ikke betales afgift af biogassen mv.

Eventuel varmeproduktion skal ikke indgå i beregningerne.

Se § 6, stk. 1, 3 og 4 i bekendtgørelsen nr. 1042 af 28. september 2014.

Regneeksempel på metode 2 (brug af gas fremstillet på basis af biomasse)

1.

Fremstillet elektricitet

150.000

kWh

2.

Indfyret energiindholdet gas

(1. delt med 0,375)

400.000

kWh

3.

Omregnet til MJ

(2. gange 3,6)

1.440.000

MJ

4.

Afgift

9,80

øre/Nm3 ved 39,6 MJ/Nm3

5.

Afgift pr. MJ

0,2475

øre/MJ

6.

Afgift af biogas

(5. gange med 3.)

3.564

kr.

Regneeksempel på metode 2 (brug af gas fremstillet på basis af biomasse og brug af naturgas)

1.

Fremstillet elektricitet

300.000

kWh

2.

Indfyret energiindhold naturgas efter måling

100.000

kWh

3.

Indfyret energiindhold biogas mv. og naturgas

(1. delt med 0,375)

800.000

kWh

4.

Indfyret energiindhold biogas mv. 

(3. - 2.)

700.000

kWh

5.

Omregnet til MJ

(4. gange 3,6)

2.520.000

MJ

6.

Afgift

9,80

øre/Nm3 ved 39,6 MJ/Nm3

7.

Afgift pr. MJ

0,2475

øre/MJ

8.

Afgift af biogas mv.

(5. gange med 7.)

6.236

Kr.

 

Er forbruget af naturgas i ovenstående eksempel fx 900.000 kWh, da giver beregningen et negativt energiindholdet for biogas mv. (800.000 kWh - 900.000 kWh), hvorfor afgiftsgrundlaget for biogas mv. da skal sættes til 0.

Kedler og andre anlæg - til eget forbrug (kapitel 4)

Energiindholdet i gassen skal dokumenteres på basis af grundlaget for tilskud til virksomheden, hvor tilskuddet ydes efter gassens brændværdi i perioden, når summen af tilskud er større end summen af statsafgifterne af gassens brændværdi i afgiftsperioden. Dvs. at i det tilfælde, hvor summen af tilskud overstiger afgiftsbetalingen, kan afgiftsgrundlaget ikke fastsættes på anden vis.

Se 7, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1042  af 28. september 2014.

Kedler - ingen elproduktion - alene brug af gas fremstillet på basis af biomasse

For kedler, der kun producerer varme ved brug af gas fremstillet på basis af biomasse, opgøres det indfyrede energiindhold i biogassen mv. som kedlens varmeproduktion i afgiftsperioden divideret med en virkningsgrad på 90 pct. Det er forudsat, at energiindholdet i gassen ikke måles.

Se § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014.

Andre anlæg

Virksomheder, som producerer biogas mv. til eget forbrug, skal dokumentere energiindholdet i den gassen på basis af måling af forbrugte mængde gas og brændværdien.

Kan brændværdien i biogassen mv. ikke dokumenteres ved måling, anvendes i stedet en brændværdi på 23,3 MJ/Nm3.

Se § 7, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014.

Virksomheder, som leverer gas fremstillet på basis af biomasse (kapitel 2)

Virksomheder, som udover et eventuelt eget forbrug, leverer gas fremstillet på basis af biomasse til varmefremstilling mv. skal dokumentere energiindholdet i gassen på basis af måling af mængden af biogas og brændværdien i gassen.

Fastsættelsen af energiindholdet i gassen til eget forbrug kan fastsættes på tilsvarende vis, som for virksomheder, der alene fremstiller til eget forbrug.

Se § 2 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014.

Måleinstrumenter, dokumentation af målinger og regnskab (kapitel 5)

Når der anvendes målere til måling af den forbrugte mængde gas, skal det være typegodkendte gasmålere, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006 om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer, eller gasmålere, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til målingens nøjagtighed. Dvs. der kan benyttes andre målere end typegodkendte målere, når det kan dokumenteres, at disse andre målere er tilstrækkeligt præcise.

Når der sker måling af brændværdien i gassen, anvendes målere, som måler gassens indhold af metan, og således at det opgjorte energiindhold opgøres med en nøjagtighed, hvorefter afvigelsen ikke overstiger +/- 3 pct.

Når der sker måling af produktionen af elektricitet eller varme, skal der anvendes målere, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006 om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer.

Det kan fx anvendes målere, baseret på ultralydsteknologi. Ved brug af denne type målere, skal det dokumenteres, at måleren har tilsvarende nøjagtighed som typegodkendte målere i forhold til måling af gasmængden, og at fastsættelsen af metan indholdet i gassen sker med en nøjagtighed på +/- 3 pct. til opgørelse af energiindholdet i biogassen.

SKAT vil som led i kontrolforanstaltninger kunne forlange, at måleudstyr verificeres af et eksternt laboratorium, som er akkrediteret til at foretage sådanne målinger, eller en anden virksomhed, som har de samme kompetencer. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

Se § 8, stk. 1, 2, 4 og 6 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014.

Virksomheden skal kunne dokumentere resultatet af de gennemførte målinger, føre regnskab herover, og dokumentere målemetoden.

Virksomhedens regnskab skal indeholde en beskrivelse af den anvendte målemetode, der danner grundlag for opgørelsen. SKAT kan forlange, at et laboratorium, som er akkrediteret til at foretage sådanne målinger, eller en anden virksomhed, som har de samme kompetencer, bekræfter, at den anvendte metode, herunder kvalitetssikringen m.m., opfylder de krav, der stilles. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

SKAT vil som led i kontrolforanstaltninger kunne forlange, at måleprocedure verificeres af et eksternt laboratorium, som er akkrediteret til at foretage sådanne målinger, eller en anden virksomhed, som har de samme kompetencer. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

Virksomheder, der dokumenterer mængden af gas og eventuelt brændværdien i gassen på basis af en måling, skal føre journal over samtlige målinger, herunder med henvisning til målerudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation. Journalen skal også indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, reparation, udfald og andre forhold, der er af betydning for målingen. Der skal endvidere føres regnskab over andre forhold, der direkte eller indirekte har indflydelse på opgørelsen af mængden af biogas og brændværdien i gassen.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode kunne dokumentere, hvorledes den afgiftspligtige mængde gas er beregnet samt afgiften heraf. Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der kan føres kontrol med afgiftens erlæggelse.

Se §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014.