Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftspligtige gaver. Reglerne fremgår af afsnit II i boafgiftsloven, LBKG nr. 47 af 12. januar 2015.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Undtagelse
• Bundbeløb
• Flere gavegivere
• Gaver mellem søskende
• Giver eller modtager eller begge har hjemsted i udlandet
• Værdiansættelse af gaven
• Anmeldelse og betaling
• Arveforskud
• Gaver hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse
• Omgørelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Regel

Når følgende personer (gavekredsen) modtager en gave, skal de betale afgift af den del af gavens værdi, der overstiger bundbeløbet:

• Afkom, stedbørn og deres afkom
• Barns eller stedbarns ægtefælle
• Afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle
• Forældre
• Personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig
• Plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnets fyldte 15. år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet
• Stedforældre og bedsteforældre.

Se BAL § 22.

Særligt om stedbørn og stedforældre

Stedbørn er den anden ægtefælles særbørn. Papirløse samleveres særbørn er ikke stedbørn i boafgiftslovens forstand.

Bestemmelsen om, at gaver fra stedbørn til stedforældre er gaveafgiftspligtige, gælder også, når stedbarnet efter ægteskabets opløsning har ydet en gave til sin tidligere stedfader eller stedmoder. Se LSR. 1970.116.

Gaver mellem ægtefæller

Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri, hvis ægteskabet ikke er ophørt ved separation/skilsmisse, når gaven modtages. Med ægtefæller sidestilles personer af samme køn, der er registreret i henhold til lov om registreret partnerskab. Gaver mellem ægtefæller skal gives ved ægtepagt for at være gyldige. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 30.

Gaveafgiften er 15 pct., bortset fra gaver til stedforældre og bedsteforældre, som skal betale 36,25 pct. i afgift. Se BAL § 23.

Personer uden for gavekredsen skal betale indkomstskat af værdien af modtagne gaver, medmindre gaven er omfattet af andre regler om anden skattemæssig behandling. Dette gælder fx hædersgaver, lejlighedsgaver mv. Se C.A.6.3 om disse undtagelser.

Undtagelse

Underhold i yderens hjem eller på hospital, plejehjem eller lignende er afgiftsfrit uden hensyn til gavens størrelse. Se BAL § 24, stk. 1. Afgiftsfriheden gælder dog ikke for ydelser, der dækker egentlige behandlingsudgifter.

Bundbeløb

I 2015 er bundbeløbet 60.700 kr. pr. år for alle de ovennævnte personer bortset fra svigerbørn.

Dette skema viser bundbeløbene for svigerbørn i 2014:

Gavens modtager	Bundbeløb pr. år
Barns eller stedbarns ægtefælle hvis ægteskabet med giverens barn består	21.200 kr.
Barns eller stedbarns ægtefælle hvis ægtefællen er afgået ved døden	60.700 kr.

Bundbeløbene bliver reguleret efter PSL § 20.

Flere gavegivere

Hver person er én giver/modtager uanset ægteskabelig formueordning. Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere.

Forældre kan således i 2015 hver - uden afgiftsberegning - give deres barn 60.700 kr., således at barnet modtager 121.400 kr. afgiftsfrit. Gaven skal dog være overført fra giverens bodel.

 

Indskud på børneopsparingskonti tæller med i det beløb på højst 60.700 kr., som man  i 2015 afgiftsfrit kan give til hvert af sine børn eller børnebørn.

Gaver mellem søskende

Gaver mellem søskende er indkomstskattepligtige, medmindre de har været samboende de sidste to år før modtagelsen af gaven.

Giver eller modtager eller begge har hjemting i udlandet

Gaveafgiftsreglerne gælder, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Se BAL § 25. En person har hjemting i Danmark, hvis han eller hun har bopæl her. Hvis personen kun opholder sig i Danmark, men ikke har kendt aktuel bopæl i udlandet, har personen også hjemting i Danmark. Har personen sidst haft kendt bopæl eller kendt opholdssted i Danmark anses han eller hun også at have hjemting i Danmark, hvis personen ikke har etableret bopæl eller har kendt opholdssted i udlandet.

Hvis både gavegiver og modtager har hjemting i udlandet, skal der kun betales gaveafgift, hvis gaven består af fast ejendom og tilbehør hertil beliggende her i landet eller formue knyttet til et fast driftssted her i landet.

I en dobbeltbeskatningsaftale kan det være aftalt, at det land, der huser giveren eller modtageren, har beskatningsretten til gaven.

Eksempel

Hvis en far, der har bopæl i Finland, giver sin søn, der har bopæl i Danmark, en gave, skal gaven afgiftsberigtiges i Finland, fordi det er aftalt i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Finland har beskatningsretten.

Værdiansættelse af gaven

En gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Se § 27 i BAL

Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.

Parterne kan anvende skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. xMed cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015 fra Skattedepartementet er punkt 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af unoterede aktier og unoterede konvertible obligationer ophævet med virkning fra den 5. februar 2015. Om værdiansættelsen af  aktier og  konvertible obligationer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked,  fra og med den 5. februar 2015 henvises til afsnit C.B.2.1.4.5.x

Parterne er bundet af den værdiansættelse, de har anført i en gaveanmeldelse. SKAT kan som efterprøvende myndighed ændre værdiansættelsen, hvis den af parterne anførte værdi ikke svarer til det overdragnes handelsværdi på gavetidspunktet. I skattedepartementets cirkulære nr. 138 af 2. september 1983 henledes opmærksomheden på ØLD af 7. sep. 1982 (skd. 65.166), som fastslår, at "der ikke er grundlag for at antage, at skattemyndighedernes efterprøvelse af værdiansættelserne i en gaveanmeldelse alene eller i det væsentlige skal sikre, at ansættelsen ikke er for lav. Såfremt ansættelsen anses for at være for høj, skal der også foretages en ændring."

Frist for SKATs ændringer af værdiansættelser

SKATs ændring skal ske inden6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Parterne skal have lejlighed til at ytre sig skriftligt eller mundtligt inden ændringen. Se BAL § 27. Se SKM2001.380.LSR, hvor en kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave afsagt mere end tre måneder efter at gaveanmeldelsen var modtaget blev anset for ugyldig.

Anmeldelse og betaling

Gaveanmeldelsen skal indgives til SKAT. Anmeldelsen skal foretages på et skema, der kan hentes på SKATs hjemmeside. Gaveanmeldelsen skal indgives senest den 1. maj året efter gaveoverdragelsen.

 

Foreligger en anmeldelse om gave ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal, hvis told- og skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæssig  ansættelse af værdien af en gave, inden 4 uger fra dateringen af underretningen om skønsmæssig ansættelse underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af fristen for anmeldelse af afgiftspligtig gave

 

Gaven og eventuelle modydelser værdiansættes af parterne i gaveanmeldelsen og skal anmeldes med nettobeløbet i et skema, der kan findes på SKATs hjemmeside. Specifikation foretages som krævet i skemaet

Parterne skal selv beregne gaveafgiften ved indgivelsen af gaveanmeldelsen.

Den beregnede gaveafgift skal indbetales samtidig med indgivelsen af gaveanmeldelsen, også selv om anmeldelsen indsendes inden 1. maj.

Den beregnede gaveafgift kan reduceres med den stempelafgift (registreringsafgiften), der er betalt ved tinglysning af gaven. Se BAL § 29 stk. 2

Se TfS 1999, 444 om fradrag for betalt stempelafgift.

Hvis gaveanmeldelsen indgives for sent

Der skal betales rente efter BAL § 38 i følgende tilfælde:

• Hvis gaveanmeldelsen indgives for sent eller,
• hvis gaveanmeldelsen er mangelfuld, så kontrol ikke kan gennemføres eller,
• hvis gaveafgiften ikke betales rettidigt, dvs. samtidig med indgivelsen af gaveanmeldelsen

 Rentens størrelse opgøres efter OPKL § 7 stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint

  Oplysningerne i gaveanmeldelsen afgives under strafansvar efter BAL § 41.

 

Arveforskud 

Reglerne om den skatte- og afgiftsmæssige behandling af arveforskud er ændret ved lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver (BAL). Loven har virkning, når dødsfaldet er indtrådt den 1. juli 1995 eller senere, respektive gaven er modtaget den 1. juli 1995 eller senere.

Lovændringen medfører, at arveforskud der er givet 1. juli 1995 eller derefter

• altid bliver betragtet som en gave
• at gaveafgiften skal betales, når arveforskuddet bliver modtaget og ikke først ved giverens død
• at det kun er personer i gavekredsen, der skal betale gaveafgift. For personer uden for gavekredsen er arveforskuddet indkomstskattepligtigt som personlig indkomst.

Arveforskud er givet 1. juli 1995 eller herefter

Forskud på forventet arv betragtes som en gave uanset om forskuddet er ydet til en nærtbeslægtet gaveafgiftspligtig person eller til en person uden for denne kreds. Se BAL § 23, stk. 3, og § 50.

Forskud på forventet arv til en person, der er omfattet af gavekredsen skal derfor gaveafgiftsberigtiges.

 Er et arveforskud uden for gavekredsen ydet den 1. juli 1995 eller senere, er arveforskuddet indkomstskattepligtigt som personlig indkomst for forskudsmodtageren.

Arveforskud er givet før 1. juli 1995

Forskud på forventet arv uden for gavekredsen, der er ydet før 1. juli 1995, skal gaveafgiftsberigtiges med 36,25 pct., når forskudsgiveren er død den 1. juli 1995 eller derefter, og forskudsmodtageren har overlevet forskudsgiveren. Sådanne arveforskud er altså ikke længere arve- men gaveafgiftspligtige. Gaveafgiften beregnes uden gaveafgiftsfrit bundbeløb.  Se BAL § 50.

Forskud på forventet arv inden for gavekredsen, der er ydet før 1. juli 1995, skal gaveafgiftsberigtiges ved giverens død med 15 pct. af forskudet ud over det afgiftsfri grundbeløb , hvis modtageren er omfattet af gavekredsen på tidspunktet for giverens død og forskuddet ikke blev afgiftsberigtiget på det tidspunkt, hvor det blev givet.

 Arveforskuddet skal gaveanmeldes senest den 1.maj året efter dødsfaldet.

Gaver hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse

Hvis en person inden den 1. juli 1995 har givet en gave, hvoraf den pågældende har forbeholdt sig indtægterne eller nytten for sin livstid eller for et tidsrum, skal der betales gaveafgift efter reglerne i BAL eller indkomstskat af gaven, når rente- eller brugsnydelsen ophører efter lovens ikrafttræden, uanset om retten ophører, mens giver lever eller først ved dennes død. Se BAL § 49.

Har gavegiver indsat subsidiære rentenydere med virkning efter hans eller hendes død, er tidspunktet for sidste rentenydelsesrets ophør afgørende for, hvornår afgift eller skat skal betales. Se TfS 1996, 234 DEP. Det afgørende for, hvornår afgift eller skat skal betales, er tidspunktet for sidste rentenydelsesrets ophør, og altså ikke om rentenydelsen ophører ved givers død eller på et tidspunkt, der ligger efter givers død.

Gaver modtaget i perioden 1. januar 1997 til 1. juli 1999

For gaver modtaget i perioden 1. januar 1997 til 1. juli 1999 skal der af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, betales 36,25 pct. i afgift af gaven.

Har giver forbeholdt sig selv en brugs- eller indtægtsnydelse af gaven, kan værdien af denne rettighed fratrækkes ved beregningen af kapitalgaveafgiften.

Værdien af den fratrukne rettighed afgiftsberigtiges ved ophøret af rettigheden med gaveafgift af den oprindeligt fratrukne værdi.

Gaver modtaget den 1. juli 1999 eller senere

Der skal ikke tages hensyn til, at der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse på gaven. Det betyder, at værdien, der lægges til grund for afgiftsberigtigelsen af en gave, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, er hele værdien af aktivet, således at der ikke gives fradrag for brugs- eller indtægtsnydelsen. Se dog nedenfor om brugs- og indtægtsnydelser i gensigt bebyrdende aftaler.

Eksempel

En far kan således give sin søn en post obligationer samtidig med, at datteren får den fremtidige indtægtsnydelse hertil.

Sønnen skal betale 15 pct. i afgift af obligationernes fulde værdi uden fradrag for indtægtsnydelsen, og datteren er afgiftsfri af værdien af de løbende ydelser, men skal betale indkomstskat heraf, når de fremover udbetales.

Ægtefæller skal betale afgift af gaver hvorpå der hviler brugs- eller indtægtsnydelser

Ægtefæller, som ellers er afgiftsfri, skal betale 15 pct. i afgift af gaver, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse ud over det afgiftsfri grundbeløb.

Brugs- eller indtægtsydelsen udgør et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale

Brugs- eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør et helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven og værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til LL § 12 B.

En brugs- eller indtægtsnydelse kan anses for at være et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, hvis gavegiver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelsen af en kapital eller et formuegode.

Eksempel 1

En far kan eksempelvis overdrage sin udlejningsejendom til sin søn. Overdragelsen berigtiges ved overtagelse af gæld, en kontant gave og ved at faderen forbeholder sig selv en indtægtsnydelse af de fremtidige lejeindtægter. I denne situation anses indtægtsnydelsen for en del af sønnens vederlag for at overtage ejendommen. Sønnen betaler derfor alene 15 pct. afgift af selve gaven. Den kapitaliserede værdi af indtægtsnydelsen afgiftsberigtiges ikke. Den løbende ydelse behandles efter LL § 12 B.

Eksempel 2

En mor overdrager en post aktier til sin datter og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast (indtægtsydelse) herfra. Moderens indtægtsnydelse anses for at udgøre datterens vederlag for overdragelsen. Der skal derfor opgøres en kapitaliseret værdi af den løbende indtægtsnydelse.

Den kapitaliserede værdi fratrækkes i aktiernes samlede værdi, hvorefter man har gavens egentlige værdi. Datteren skal betale 15 pct. i afgift af gavens værdi, og den løbende ydelse, som moderen fremover modtager, behandles efter reglerne i LL § 12 B.

Hvis den overdragende person opgiver sin løbende ydelse, kan der efter omstændighederne foreligge en afgiftspligtig gave, idet der i så fald ikke ydes fuldt vederlag.

Gaveafgiften kan betales af kapitalen

Kapitalgavemodtageren kan forlange, at gaveafgiften betales af kapitalen, selvom brugs- eller indtægtsnydelsen derved reduceres.Se BAL § 24, stk. 4. Giveren kan betale gaveafgiften, uden at der derved skal betales yderligere gaveafgift.Se BAL § 24, stk. 5.

Brugsnydelser i form af fribolig

Brugsnydelser, fx i form af hel eller delvis fri bolig, beskattes hos nyderen efter SL § 4 litra c . Se SKM 2009.27.HR.

I tilfælde hvor den fri bolig alene har været stillet til rådighed indtil videre, fx ved en almindelig lejekontrakt på opsigelsesvilkår, skal de fordele, som opnås herved, dog anses som gaver ydet i de enkelte indkomstår, og der skal ikke betales indkomstskat, men gaveafgift, hvis det årlige afgiftsfri bundbeløb overskrides. Se SKM2009.284SKAT

 

Omgørelse

Gavedispositioner er omfattet af skatteforvaltningslovens kapitel 10 om skatteforbehold, omgørelse og selvangivelsesomvalg.

Se også

Afsnit A.A.14 om skatteforvaltningslovens kapitel 10.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2012.105.HR	I forbindelse med en samlivsophævelse havde den ene part fået en gave på 6 mio. kr. fra den anden meget velstående, tidligere samlever. Sagen vedrørte i første omgang, om beløbet var skattefrit som et kompensationskrav udbetalt i anledning af samlivsophævelsen eller var en skattepligtig gave. Højesteret fandt under henvisning til Højesterets tidligere praksis bl.a. UfR 1985, side 607/2, at der ved ophøret af et flerårligt, fast samlivsforhold kan tillægges en part, der gennem delta-gelse i parternes fælles udgifter - eller på anden måde - i væsentlig grad har bidraget til, at en anden part har kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue, et beløb, hvis størrelse fastsættes skønsmæssigt under hensyntagen til bl.a. samlivets varighed og parternes økono-miske forhold ved dets ophør. Dette krav opfyldte skatteyderen ikke, og Højesteret ville ikke udvide tidligere praksis. Højesteret fandt derfor, at overførslen var en gave, ligesom Højesteret fandt, at gaven var ydet efter samlivsophævelsen. Gaven var dermed ikke omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b, men derimod § 4, litra c. Under sagen havde skatteyderen gjort gældende, at en gave ydet efter samlivsophævelse også skulle være skattefri, idet en sådan gave mellem ægtefælle ved samlivsophævelse var skattefri. Dette synspunkt fulgte Højesteret ikke. Skatteyderen gjorde gældende, at når hun blev behandlet ringere end ægtefæller ved samlivets ophør, var dette en krænkelse af hendes menneskerettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 14 sammenholdt med art. 8 eller art. 1 i tillægsprotokol 1. Højesteret fandt ikke, at Menneskerettighedskonventionen var til hinder for, at ugifte sam-levende i økonomisk henseende behandles anderledes end ægtefæller ved samlivsophævelse.
SKM2012.95HR	Sagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som blev udbetalt til appellanten fra en engelsk trust stiftet af appellantens morfar, var en gave fra appellantens mor eller arv fra morfaren. Beløbet kunne kun udbetales af trustee med appellantens mors samtykke. Henset til, at appellantens mor havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live, tiltrådte Højesteret, at appellantens mor måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og appellanten blev pålagt bl.a. at svare gaveafgift med 1.435.949 kr. samt renter. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.
SKM2009.27.HR	Løbende udnyttelse af uopsigelig ret til fribolig var ikke en gave omfattet af reglerne om gaveafgift, men derimod en skattepligtig løbende ydelse, jf. statsskattelovens§ 4 c. Beskatning	(Stadfæstelse af TfS 2007,423 Ø/SKM 2007.116.ØLR)
SKM2003.318.HR	Ikke grundlag for tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn over handelsværdien af anparter, der var overdraget mellem interesseforbundne parter.	(Stadfæstelse af SKM2002.101.ØLR)
Landsretsdomme
SKM2014.410.ØLR	For landsretten vedrørte sagen spørgsmålet, om skatteyderen var skattepligtig af en delvis betaling af en bil, som var tilgået hende, men som hun ikke havde betalt for. Skatteyderen havde fremlagt kopi af en check på det omhandlede beløb på 400.000 kr., som hendes samlever havde udstedt til sælgeren af bilen. For landsretten fremsatte skatteyderen et nyt anbringende om, at bilen var en lejlighedsgave til hende fra samleveren. Efter bevisførelsen fandt landsretten det tilstrækkelig godtgjort, at beløbet var en gave fra samleveren til skatteyderen. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en lejlighedsgave, men derimod at der skulle svares gaveafgift efter boafgiftslovens regler.
SKM2009.97.ØLR	En mor havde overdraget aktier i et selskab til sine to sønner. Spørgsmålet var, om skattekursberegningen skulle foretages efter reglerne for et ejendomsselskab eller for et hovedaktionærselskab ved gaveoverdragelserne. Retten fandt, at skattekursen skulle beregnes efter reglerne for et ejendomsselskab.
Byretsdomme
SKM.2014.190.BR	Sagen omhandlede, dels hvorvidt SKATs afgørelser var ugyldige, dels hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2003-2007 på baggrund af negative privatforbrug samt modtagelsen af gaver kunne tilsidesættes. Retten omkvalificerede gaven fra skattepligtig til gaveafgiftspligtig. For så vidt angik gavens værdi fandt retten det ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.
SKM2014.798.BR	I årene 2005 til 2010 fik skatteyderen overført i alt 33,6 mio. kr. fra Singapore, hvoraf en stor del løbende blev udlånt til hans selskab. Selskabet betalte ikke de renter, der blev beregnet af lånene, og spørgsmålet var, om skatteyderen alligevel skulle beskattes af renteindtægterne. Pengeoverførslerne fra Singapore udgjorde i 2010 3.787.356,- mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. hidrørte fra skatteyderens far. Retten anførte, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at dette beløb udgjorde et lån til skatteyderen, og retten fandt, at de af skatteyderen og hans far afgivne forklaringer herom ikke alene kunne føre til en antagelse herom. Retten fandt derfor, at beløbet var en gave til skatteyderen, hvoraf der skulle betales gaveafgift.
SKM.2014.190.BR	For så vidt angår gaveproblematikken gjorde skatteyderen gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af gavens værdi hvilede på et forkert grundlag, og at hun ikke var skattepligtig, men derimod afgiftspligtig af gaven, da hun var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at den skønsmæssige værdiansættelse af gaven ikke kunne tilsidesættes, og at boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse, da kæresten ikke havde været registreret på adressen, og da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om folkeregisterattesters afgørende betydning for dokumentation af samliv. Byretten fandt, at skatteyderen havde en skærpet bevisbyrde for, at hun var samlevende med sin kæreste, eftersom kæresten over for Folkeregisteret havde nægtet at have bopæl hos hende og efterfølgende blev tvangstilmeldt på adressen. Henset til en række vidneforklaringer samt flere fremlagte dokumenter, fandt retten det efter en samlet vurdering bevist med fornøden sikkerhed, at skatteyderen var samlevende med sin kæreste i de sidste 2 år før gavens modtagelse. På den baggrund omkvalificerede retten gaven fra skattepligtig til gaveafgiftspligtig. For så vidt angår gavens værdi fandt retten det ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.
SKM2012.325.BR	Sagsøgeren flyttede i oktober 2003 ind i lejligheden på 1. sal i den to-familie-ejendom, hvori hans faster allerede boede i stuelejligheden. Lejlighederne var registreret som to selvstændige folkeregisteradresser. I indkomstårene 2003 - 2007 modtog sagsøgeren en række gaver på kr. 50.000,- i hvert af indkomstårene fra fasteren. Sagsøgeren gjorde gældende, at gaverne var skatte- og afgiftsfrie, eftersom han og fasteren i gaveperioden havde haft "fælles bopæl", jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Sagsøgeren gjorde i den forbindelse gældende, at folkeregisteradressen alene er af "vejledende betydning", og at samlivet mellem ham og fasteren havde haft et sådan karakter, at de to lejligheder måtte anses for at udgøre en stor fælles bopæl. En række vidner støttede sagsøgerens forklaring om, at han og fasteren spiste sammen, så tv sammen, benyttede samme køkken og i øvrigt havde fri adgang til hele ejendommen. Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren og fasteren ikke havde fælles bopæl. Der var tale om to selvstændige lejligheder med selvstændige folkeregisteradresser, og sagsøgeren og fasteren overnattede tillige i hver sin lejlighed. Herudover er der ikke i retspraksis hjemmel til at anse to selvstændige folkeregisteradresser som udgørende én stor fælles bopæl. Subsidiært gjorde sagsøgeren gældende, at skatteansættelserne for indkomstårene 2003 - 2005 ikke kunne genoptages ekstraordinært, da han ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, bl.a. med henvisning til påstået ukendskab til skattepligten af gaverne og fortolkningen af begrebet "fælles bopæl". Retten lagde afgørende vægt på folkeregisterregistrering og fandt ikke, at sagsøgeren havde haft fælles bopæl med fasteren i de omhandlede indkomstår. Endvidere fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
SKM2008.691.BR	Byretten fandt i en sag om fastsættelse af gaveafgift i forbindelse med gaveoverdragne aktier, at denne med rette var fastsat efter de gældende retningslinjer for værdiansættelsen af unoterede aktier i ejendomsselskaber.
SKM2015.166.BR	Byretten fandt, at der som udgangspunkt var tale om skattepligtige overførsler til skatteyderen. Skatteyderen gjorde i anden række gældende, at han ikke var indkomstskattepligtig af de pågældende beløb men alene gaveafgiftspligtig, idet midlerne - hvis de blev anset for overført til ham - i givet fald var overført fra hans far og stedmor. I den forbindelse gjorde skatteyderen gældende, at det var hans far og stedmor, der var ejere af selskabet på Gibraltar. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen lagde retten til grund, at skatteyderens forældre var de reelle ejere af H2 Ltd. Retten afsagde derfor dom i overensstemmelse med ministeriets subsidiære påstand om betaling af gaveafgift af samtlige overførsler på ca. kr. 1,5 mio., idet retten hverken efter retsplejeloven eller skatteprocessuelle regler fandt grundlag for at afskære ministeriets påstand herom.
Landsskatteretskendelser
SKM2014.653.LSR	Ved overdragelser af anparter som gave var der af parterne taget skatteforbehold, som blev udnyttet. Et krav om yderligere gaveafgift blev herefter frafaldet. Som følge heraf havde klageren, der havde klaget til Landskatteretten over gaveafgiftsberegningen, ikke en retlig interesse i at få prøvet sagen, som derfor blev afvist.
SKM2014.345.LSR	Ved ansættelsen af gaveafgiftspligtig værdi af anparter i et nystiftet selskab kunne formueskattekursen ikke anvendes, bl.a. fordi der var et åbenbart misforhold mellem markedsprisen og overdragelsesprisen for de omhandlende anparter.
SKM.2013.110.LSR	Ved ansættelse af gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter i et selskab, der ejede en skovejendom, kunne der ikke indrømmes nedslag på 40% efter den nu ophævede § 18 B i ligningsloven.
SKM2012.477.LSR	I forbindelse med et generationsskifte af en landbrugsejendom blev det overvejet, om overdragelsen skulle ske med succession, og om en del af vederlaget skulle berigtiges ved gave. Når der er tale om overdragelse af virksomhed med succession, og når en del af eller hele overdragelsessummen berigtiges i form af gave, kan der kompenseres for en latent skat enten i henhold til kildeskattelovens § 33 C ved nedslag i handelsværdien eller i henhold til kildeskattelovens § 33 D ved beregning af en passivpost. Begge bestemmelser søger således at udligne eventuelle fremtidige skattetilsvar, og der er ikke mulighed for at få reduktion for en latent skat efter begge bestemmelser. Der er valgfrihed for den skattepligtige, hvor nedslaget for en latent skat skal placeres.
SKM2009.698.LSR	Ved opgørelse af skattekursen for gaveoverdragne anparter i et holdingselskab skulle forventet udbytte fra datterselskaber medregnes til indre værdi af de modtagende selskaber.
SKM2008.596.LSR	Ved overdragelse af anparter fra fader til søn skulle handelsværdien - og ikke skattekursen - for anparterne lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen, idet handelsværdien var konstateret ved et næsten samtidigt salg til tredjemand.
SKM2007.890.LSR	Ved fastsættelsen af den gaveafgiftspligtige værdi ved overdragelse af en del af en fast ejendom fra far til søn kunne anvendes seneste ejendomsværdi fratrukket 15 pct.
SKM2007.431.LSR	En far kunne overdrage en ejendom til sin datter til ejendomsvurderingen fratrukket 15 pct., uanset at han kort forinden havde erhvervet den til en højere pris, fordi det fremgik af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, at denne værdi kunne anvendes i gavesituationer, hvis der ikke var sket faktiske eller retlige ændringer siden vurderingen.
SKM2007.430.LSR	Ved en gaveoverdragelse af anparter med succession skulle værdiansættelsen af anparterne til brug for gaveafgiftsberegningen ske efter principperne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og ikke som antaget af skattemyndighederne efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1 og 9, om adgangen til overdragelse af aktier eller anparter med succession.
SKM2007.202.LSR	Ved gaveoverdragelse af aktier i et selskab, hvis aktiviteter bestod af aktiebesiddelser i andre selskaber samt ejendomsudlejning, skulle værdiansættelsen af aktierne foretages efter reglerne om holdingselskaber.
SKM2007.167.LSR	Et selskab havde som vedtægtsmæssigt formål landbrugsdrift. Selskabets indtægter hidrørte fra udleje af bygninger og bortforpagtninger af jord. Ejendommens værdi udgjorde 93 pct. af den samlede balancesum. Ved gaveoverdragelse af aktierne i selskabet skulle skattekursberegningen foretages efter reglerne for ejendomsselskaber
SKM2005.133.LSR	Nedskrivning af gæld, der blev ydet som gaver fra A's forældre til A's hustru, skulle anses for gaver fra A's far til A, fordi den pågældende anfordringsgæld kun omfattede faren som kreditor og A som debitor.
SKM2001.380.LSR	Kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave afsagt mere end tre måneder efter at gaveanmeldelsen var modtaget blev anset for ugyldig. Ugyldighed
TfS2000.368	Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier til børn ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter aktieavancebeskatningslovens § 11 i forbindelse med beregning af gaveafgiften. Kravet om at der skal overdrages mindst 15 pct. af stemmeværdien kunne herefter ikke anses opfyldt ved overdragelse af aktier fra moder til børn.
TfS1999.444	Ved en gaveoverdragelse omfattet af boafgiftsloven skulle der godkendes fradrag i gaveafgiften med den samlede stempelafgift, der var erlagt ved oprettelse af overdragelsesdokumentet vedrørende de overdragne aktiver. Modregning af stempelafgift i gaveafgiften skulle således ikke foretages særskilt for hver enkelt aktiv.
TfS1996.234	Af en gave med forbeholdte rentenydelsesrettigheder givet før lovens ikrafttræden skal der betales gaveafgift/indkomstskat, når sidste rentenydelsesret ophører.
LSR1970.116	En skatteyders fraskilte ægtefælle indbragte i ægteskabet et barn fra et tidligere ægteskab, og dette barn havde ydet skatteyderen et beløb på 5.000 kr. I henhold til arve- og gaveafgiftslovens § 44 svares afgift af gaver bl.a. i tilfælde, hvor disse ydes til giverens forældre, stedforældre eller bedsteforældre. Denne bestemmelse er af skattedepartementet fortolket som også omfattende forhold, under hvilke der af et i et ægteskab indbragt særbarn efter ægteskabets opløsning er ydet gaver til dettes tidligere stedforældre. Landsskatteretten kunne tilslutte sig denne forståelse, jf. herved statsskattelovens § 5b, og skatteyderen var herefter ikke indkomstskattepligtig af beløbet. Ikke beskatning