Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Formål
- Lovgrundlag
- Historik.
Regel
Der er afgift på antibiotika og vækstfremmere, der anvendes som tilsætningsstoffer til foderstoffer. Se Lov nr. 416 af 26.6.1998 om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer.
Også antibiotika og vækstfremmere som ikke er direkte nævnt i loven, er omfattet af afgiften. Afgiften bliver da beregnet på baggrund af det tilsvarende nævnte antibiotikum eller vækstfremmer.
Formål
Afgiftens formål er at beskytte dyrenes velfærd i husdyrproduktionen.
Seks af de i loven nævnte vækstfremmende stoffer er forbudte. Stofferne er blevet forbudte i hele EU. Dette er sket ved en EU forordning, som har forbudt stoffernes anvendelse i foderstoffer. Dette blandt andet for at sikre, at der ikke opstår resistens overfor stofferne, som i nogle tilfælde også bruges i medicin til mennesker.
NarurErhvervsstyrelsen og Dansk Landbrug har indgået aftale for så vidt angår de sidste fire i loven nævnte stoffer om ikke at anvende disse som tilsætningsstoffer i foder til husdyrproduktion.
Godkendelse af tilsætningsstoffer til foderstoffer er harmoniseret i EU ved Rådets direktiv 70/524/EØF. Godkendelse og forbud mod anvendelse af vækstfremmere og antibiotika administreres af NaturErhvervsstyrelsen under Fødevareministeriet.
Vækstfremmerafgiftsloven har som følge af forbud mv. kun et begrænset anvendelsesområde.
Lovgrundlag
Afgift af på antibiotika og vækstfremmere fremgår af lov nr. 416 af 26. juni 1998 om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer indeholdt i gødninger (vækstfremmerafgiftsloven) med senere ændringer.
Historik
Med virkning fra d. 1. september 1998 blev antibiotika og vækstfremmere i foderstoffer pålagt afgift.
Siden er der kun sket administrative konsekvensændringer i loven.