Spørgsmål:

1. Kan spørger forære 25 °C vand til en anden virksomhed, uden at det har skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

I spørgers kølesystem er der ca. 1.200 kW "varme" ved 25 °C til rådighed 360 dage 24 timer om året. Spørger udnytter en lille del af varmen, ca. 200 kW, ved at lede vandet til en lagerbygning beliggende ca. 150 m. fra køleanlægget. I lageret er der installeret en varmepumpe, der varmepumper vandet fra ca. 25 °C til 45 °C hvorefter det varme vand bruges til rumvarme formål.

Rørene går gennem en nabo virksomheds grund. Spørger har tilbudt nabovirksomheden og andre virksomheder i området, at de kan tilslutte sig rørledningen. Betingelsen er at de betaler samtlige installationsomkostninger for tilslutningen og at de returnerer vandet 5 °C koldere end de modtager det.

Ved den skitserede løsning kan modtageren spare 50-60 % på omkostningerne til opvarmning i forhold til at opvarme med naturgas. Samtidig sparer spørger et mindre beløb til bortkøling af overskudsvarmen. Begge virksomheder har således gevinst af løsningen. Spørgsmålet går således på om denne gevinst beskattes ud over energiafgifterne.

Der er endnu ikke tilsluttet naboer til systemet. Der er dog interesse tilkendegivelser fra 3 virksomheder.

Spørger har oplyst, at overskudsvarmen er produceret ved elektricitet. 

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger ønsker at forære 25 °C vand fra et køleanlæg til en eller flere nabovirksomheder. Vandet kommer fra proces køling, så der skal svares energiafgift af el til at drive varmepumpen og varmegenvindingsafgift af varmemængden produceret til en COP over 3.

Da vandet foræres bort, finder spørger imidlertid, at der ingen afgift er på "salg af genvundet varme".

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes besvaret hvorvidt spørger kan forære 25 °C vand til en anden virksomhed, uden at det har skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Lovgrundlag:

Elektricitetsafgiftsloven § 11:

(...)

Stk. 9: I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 46,3 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. I perioden 2010-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. som anført i bilag 4.

(...)

Begrundelse:

Det fremgår af de faktiske omstændigheder, at spørger vil lede 25 °C vand gennem en 150 m lang rørledning fra kølesystemet til en lagerbygning.

Spørger vil lade nabovirksomheden tilslutte sig rørledningen og dermed give adgang til det varme vand.

Andre interesserede nabovirksomheder vil få samme tilbud.

Spørger betinger sig, at nabovirksomhederne selv betaler for tilslutningen, og at de leder vandet tilbage 5 grader koldere end de modtager det.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 9, at den samlede tilbagebetaling af elafgift nedsættes med 46,30 kr. pr gigajoule i det omfang det varme vand efterfølgende nyttiggøres. Hvis varmen afsættes udgør nedsættelsen dog højst 32,5 % af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Afgiften af overskudsvarme er lavere end afgiften af anden varme. Det fremgår af forarbejderne til L 210 af 6. april 1995, at beskatningen af overskudsvarme er balanceret imellem to hensyn: Dels at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af overskudsvarme, dels at sikre sig imod egentlig produktion af overskudsvarme i ulige konkurrence med den almindelige varmeproduktion.

Baggrunden for, at udnyttelse af overskudsvarme afgiftsbelægges (eller reelt, at tilbagebetalingen af elafgift af virksomheden energiforbrug til procesformål nedsættes ved udnyttelse af overskudsvarme, der leveres fra virksomheden eller som virksomheden selv bruger til rumvarmeformål) er således blandt andet at undgå en afgiftsbetinget fremstilling af overskudsvarme.

SKAT finder i den foreliggende sag ikke, at spørger modtager noget vederlag for den overskudsvarme, de vil lade nabovirksomheder udnytte.

SKAT har herved lagt vægt på, at spørger under de foreliggende omstændigheder ikke vil modtage nogen modydelse i form af et vederlag.

På den baggrund finder SKAT ikke, at det, at spørger forærer 25 grader varmt vand væk til nabovirksomheder, har afgiftsmæssige konsekvenser i form af begrænsning af tilbagebetalingen af elafgift.

Således som sagen er oplyst, ses forholdet ikke at have skattemæssige konsekvenser for spørger.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling