Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2015) --- |
SKM2016.10.HR | Skattepligt - tilflytning - ophold - erhvervsmæssigt arbejde - sommerhus - værdiansættelse - hjemvisning (11. januar 2016) |
|
Indhold
Dette afsnit handler om hjemvisning af en sag til fornyet behandling ved SKAT.
Afsnittet indeholder
Definition
Ved hjemvisning forstås det forhold, at en appelinstans finder en underordnet myndigheds afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling.
Der er ikke en lovfæstet pligt for en appelinstans til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nova, og appelinstansen kan vælge at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling.
Se SKM2014.553.BR.
Se afsnit SKM2014.675.SKAT og A.A.1.1.2 om SKATs behandling af hjemviste sager.
Ved hjemvisning er den underordnede myndighed ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven.
Se afsnit A.A.8.1.
Se også afsnit A.A.7.5 om formelle fejl og mangler.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Byretsdom
|
SKM2014.553.BR
|
Byretten fandt, at Vurderingsankenævnets afgørelse ikke opfyldte kravene i forvaltningsloven om en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen, og at der var fremkommet nova. Retten anførte, at der ikke er en lovfæstet pligt for Landsskatteretten til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nova, og at Landsskatteretten valgte at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling. På denne baggrund, og da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at der i en situation som den foreliggende forelå en fast administrativ praksis om hjemvisning, blev Skatteministeriet frifundet.
|
|