åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for særlige fristregler på toldområdet.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Efteropkrævning af told
  • Toldgodtgørelse eller -fritagelse
  • Beregning af frister
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Afsnit A.21 i Toldvejledningen om Toldgodtgørelse.

Lovgrundlag

  • De følgende forordninger udgør lovgrundlaget for de særlige fristregler på toldområdet:
    Artikel 221 og 235-243 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (toldkodeksen)
  • Artikel 878-912 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (gennemførelsesbestemmelserne)
  • Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (datoforordningen).

Efteropkrævning af told

SKAT har adgang til at foretage efteropkrævning af told inden for den særlige 3-års frist. Fristen regnes fra datoen for toldskyldens opståen. Se artikel 221, stk. 3, i toldkodeksen.

Hvis der efter artikel 243 i toldkodeksen indgives klage over en afgørelse om efteropkrævning afbrydes 3-års fristen fra datoen for klagens indgivelse og under hele klageproceduren.

Den 3-årige frist kan forlænges, hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, som på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning. Se artikel 221, stk. 4 i toldkodeksen.

SKAT har adgang til at opkræve den oprindelige skyld, hvis der med urette er indrømmet fritagelse for en toldskyld, eller det tilsvarende afgiftsbeløb er godtgjort. Se artikel 242 i toldkodeksen. Det er SKATs opfattelse, at en sådan opkrævning må anses for at være omfattet af den 3-årige frist, som derfor skal regnes fra datoen for toldskyldens opståen.

 

Fristforlængelse

I særlige tilfælde kan SKAT desuden efter anmodning give debitor en forlænget frist, når det skyldige afgiftsbeløb vedrører en efteropkrævning, se TK art. 222, stk. 1, litra a, fjerde afsnit. Dog under anvendelse af TK artikel 229, litra a.

Det skal præciseres, at der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om henstand mod sikkerhedsstillelse, at det kan undlades at kræve sikkerhed, når et sådant krav på grund af debitors situation vil kunne give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

En beslutning om, at sikkerhedsstillelse kan undlades, er betinget af følgende:

  • det skal klart fremgå af sagsbehandlingen, hvor og hvad der har ligget til grund for disse overvejelser og afgørelse om, at debitor kan opnå fritagelse for at stille sikkerhed i forbindelse med henstanden.
  • beslutningen skal kunne dokumenteres, fx ved hjælp af relevant regnskabsmateriale, likviditetsbudget, pengestrømsanalyse, gældsforpligtelser, pantsætninger mm.
  • det skal tydelig fremgå af sagen, hvad der har ligget til grund for SKATs beslutning/accept.

Begivenhedernes rækkefølge i disse særlige tilfælde i sager med betalingslempelse:

  • Fastlæggelse af betalingsfrist, som for eksempel kan være på højst et par uger.
  • Anmodning fra virksomheden om betalingslempelse i henhold til toldkodeksens art. 229.
  • Kontrol af virksomhedens økonomiske situation.
  • Indrømmelse af betalingslempelser, sådan som det rent faktisk er tilfældet, uden at der anmodes om sikkerhedsstillelse og/ eller opkræves nationale morarenter (i givet fald er målet ligebehandling af virksomhederne).
  • Afregning af hver delbetaling til Kommissionen, idet B-regnskabet berigtiges hver gang.

I forbindelse med ovenstående regler om evt. fristforlængelse skal det understreges, at der som udgangspunkt altid skal ske beregning af kreditrenter i forbindelse med en betalingsudsættelse, men hvis dette forhold også stiller virksomheden i en vanskelig økonomisk situation, så kan der på samme vis, jf. TK art. 229, stk. 1, litra b, undlades at opkræve kreditrenter.

Toldgodtgørelse eller -fritagelse

Artikel 235-242 i toldkodeksen og artikel 878-912 i gennemførelsesbestemmelserne indeholder regler om anmodning om toldgodtgørelse eller -fritagelse inden for nærmere fastsatte frister. Fristerne kan i visse tilfælde forlænges.

Anmodning om godtgørelse eller fritagelse for afledt moms og eventuelle punktafgifter skal fremsættes inden for samme frist som anmodning om toldgodtgørelse eller -fritagelse. Se TDL § 31.

Der er mulighed for at yde godtgørelse eller fritagelse i følgende tilfælde:

  • Beløbet er ikke skyldigt efter loven på bogføringstidspunktet/beløbet er bogført i strid med artikel 220, stk. 2

Artikel 236 om adgangen til toldgodtgørelse eller -fritagelse omfatter tilfælde, hvor det pågældende beløb på bogføringstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller hvor beløbet er bogført i strid med artikel 220, stk. 2 i toldkodeksen.

I disse tilfælde gives der toldgodtgørelse eller -fritagelse, hvis der fremsættes anmodning om det over for toldmyndighederne inden 3 år regnet fra datoen, hvor debitor blev underrettet om de pågældende afgifter.

Fristen kan forlænges, hvis debitor godtgør at have været forhindret i at indgive anmodning inden for fristen som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure.

Hvis SKAT konstaterer, at et beløb ikke var skyldigt på bogføringstidspunktet, yder SKAT inden for 3-års fristen af egen drift godtgørelse eller fritagelse.

  • Toldangivelse erklæres ugyldig

Der ydes godtgørelse, hvis en toldangivelse erklæres ugyldig efter at afgifterne er betalt. Se artikel 237 i toldkodeksen. Anmodningen skal fremsættes inden for samme frist som den, der gælder for indgivelse af anmodning om, at toldangivelsen erklæres ugyldig. Dvs. at anmodningen skal indgives inden varerne frigives (efter artikel 66, stk. 1 i toldkodeksen) eller senest 3 måneder efter, at toldangivelsen er antaget i de tilfælde, der er omfattet af artikel 251 i gennemførelsesbestemmelserne.

  • Defekte varer/varer der ikke opfylder betingelserne i kontrakten

Der er mulighed for godtgørelse eller fritagelse, hvis det efter nærmere anførte regler godtgøres, at beløbet vedrører varer, som afvises af importøren, fordi de er defekte eller i øvrigt ikke svarer til betingelserne i den kontrakt, der var grundlag for indførslen. Se artikel 238 i toldkodeksen.

  • Andre tilfælde hvor der kan ydes godtgørelse eller fritagelse

Der er mulighed for at yde godtgørelse eller fritagelse i andre tilfælde end de, der er nævnt i artiklerne 236, 237 og 238. Se artikel 239 i toldkodeksen.

Anmodningen om godtgørelse eller fritagelse efter artikel 238 og 239 i toldkodeksen skal fremsættes inden 12 måneder fra den dato, hvor debitor blev underrettet om afgifterne.

SKAT kan i behørigt begrundede tilfælde tillade, at 12-måneders fristen overskrides.

Eksempel 1: Ingen forlængelse af 3-års fristen i artikel 236

En virksomhed fremsatte anmodning om toldgodtgørelse, fordi den forordning, som lå til grund for opgørelse af toldskylden, var blevet erklæret ugyldig. Kravet blev fremsat efter udløbet af 3-års fristen. Virksomheden anmodede om at få fristen forlænget på grund af force majeure. Højesteret fandt imidlertid, at bestemmelsen i artikel 236 om "hændelige omstændigheder eller force majeure" ikke gav grundlag for forlængelse af fristen i det foreliggende tilfælde.

Eksempel 2: Ingen forlængelse af 3-års fristen i artikel 236 eller 12-måneders fristen i artikel 239


Et krav om godtgørelse af told, der var opkrævet i forbindelse med import af tekstilvarer fra Bangladesh, blev fremsat efter udløbet af 3-års fristen. Landsskatteretten anså kravet som værende forældet og mente ikke, at der forelå omstændigheder i form af force majeure, som kunne medføre, at fristen blev forlænget. De behørigt begrundede tilfælde, der i henhold til artikel 239 kan medføre tilladelse til fristforlængelse, kunne heller ikke bevirke, at forældelsesfristen kunne forlænges ud over de 3 år som er anført i artikel 236, medmindre klageren opfyldte betingelserne om hændelige omstændigheder eller force majeure.

Beregning af frister

Beregningen af frister skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i datoforordningen, som gælder for retsakter vedtaget af Rådet og Kommissionen. Der er i datoforordningen fastsat regler for beregning af tidsfrister, datoer og tidspunkter.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

SKM2006.401.HR

Ingen forlængelse af 3-års fristen i artikel 236.

  

SKM2004.50.LSR

Ingen forlængelse af 3-års fristen i artikel 236 eller 12-måneders fristen i artikel 239.

  

Byretsdomme

SKM2014.698.BR

SKAT havde med rette foretaget efteropkrævning af antidumpingtold, da toldskylden var opstået som følge af en handling, der kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, idet plastposerne både groft uagtsomt og gentagne gange var blevet urigtigt angivet. Ifølge praksis fra EU-Domstolen tilkommer det de nationale myndigheder at tage stilling til, om en handling kan give anledning til retsforfølgning efter de strafferetlige regler.