LL § 3, stk. 4, fastslår, at LL § 3, stk. 1 og 2, vedrørende direktiverne har forrang frem for LL § 3, stk. 3. Det betyder, at omgåelsesklausulen i LL § 3, stk. 1 og 2, vedrørende direktiverne skal anvendes til at nægte fordelene, hvis en skatteyder både kan påberåbe sig såvel fordele efter direktiverne som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hvorvidt der eventuelt måtte være forskel på de to omgåelsesklausuler er et spørgsmål, der må afklares i domspraksis, herunder ved forelæggelse for EU-domstolen.