åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H.A.2.1.1.6 Sommerhuse" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om forslagsmodellen for sommerhuse.

Afsnittet indeholder:

  • Sommerhusfunktionen
  • Normtallet
  • Vægtet etageareal
  • Forslagsberegningen.

Sommerhusfunktionen

Den forslagsmodel, som betegnes "sommerhusfunktionen", beregner vurderingsforslag for sommerhuse. Sommerhuse har benyttelseskoder:

  • 08 - sommerhus
  • 48 - sommerhus på fremmed grund.

Der beregnes ikke forslag for en ejendom, hvis

  1. der mangler nogle af de grundlæggende registeroplysninger
  2. der ikke er sammenhæng mellem oplysningerne,
  3. oplysningerne afviger væsentligt fra, hvad der er sandsynligt.

Ad c)

Hvis oplysningerne afviger væsentligt fra, hvad der er sandsynligt, indsættes en særlig usikkerhedskode, som fortæller SKAT, at ejendommen skal gennemgås manuelt.

Bygningsværdien pr. kvadratmeter udtrykkes ved ejendommens normtal.

Det samlede bygningsareal udtrykkes ved et vægtet etageareal.

Normtallet

Det lokale normtal for standardhuset fastsættes med udgangspunkt i et generelt normtal for standardhuset.

Dette normtal er korrigeret for områdets afvigelse i overensstemmelse med, hvad SKAT før beregningen har skønnet er passende for området.

Det lokale normtal for standardhuset korrigeres herefter prismæssigt for afvigelser fra standardhuset.

Et standardhus er defineret som

  • opført i 1980
  • ikke om- eller tilbygget
  • opvarmet ved fjernvarme, centralvarme, varmepumpe, tokammerfyr eller elovne
  • ydermur af træ, letbeton, eternit, betonelementer metalplader, PVC, asbestfri fibercement, glas eller "andet"
  • tagmateriale af eternit, asbestfri fibercement, PVC, glas eller "andet"
  • bebygget areal, minus indbyggede arealer, 60 m2 - 120 m2.

Med indbyggede arealer menes udestue, indbygget garage, indbygget carport og indbygget udhus.

Alle definitionerne knytter sig til de registrerede oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

Beregningen af det generelle normtal er baseret på statistiske analyser forud for hver vurdering. Analyserne tager udgangspunkt i alle registrerede oplysninger i BBR.

Det generelle normtal for standardhuset er til vurderingen 1. oktober 2011 fastsat til 7.950 kr. pr. m2.

Beregningen af ejendommens normtal ser ved vurderingen 1. oktober 2011 sådan ud:

7.950 kr.

generelt normtal for standardhuset

+- X kr.

lokalkorrektion for området

+ 153 kr.

pr. år bygningen er opført efter 1980 (stigningstakt)

- 86 kr.

pr. år til reduktion af stigningstakt, når bygningen er opført efter 1995

+ 18 kr.

pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret, dog kun ned til 1980

+ 84 kr.

pr. m2 det bebyggede areal minus indbyggede arealer er mindre end 60 m2.

- 31 kr.

pr. m2 det bebyggede areal minus indbyggede arealer er større end 120 m2, dog kun op til et areal på 170 m2

- 175 kr.

hvis opvarmning sker ved ovne (dog ikke elovne), gasradiator eller varmeinstallation mangler

+ 425 kr.

hvis ydervæggene er af mursten

+ 375 kr.

hvis tagmateriale er af cementsten

+ 700 kr.

hvis tagmateriale er af tegl eller strå

- 900 kr.

hvis taget er af metalplader eller der er build-up tag (fladt tag)

- 0 kr.

hvis tagmaterialet er af tagpap

Vægtet etageareal

Det vægtede etageareal beregnes ens uanset hvor i landet, ejendommen ligger.

Vægtning i procent

Hele landet

Bebygget areal

100

Udnyttet tagetage/1. sal

90

Kælderareal

45

Yderligere tillæg for kælderbeboelse

50

Garage/carport/udhus (fritliggende)

0

Garage/carport/udhus (indbygget)

95

Udestue

95

Bemærk

Bebygget areal er forskelligt fra BBR´s bebyggede areal. Det skyldes, at der fra BBR´s areal skal fratrækkes arealer for udestue, indbygget garage, indbygget carport og indbygget udhus.

Forslagsberegningen

Forslag til ejendomsværdi beregnes sådan ved anvendelsen af normtal og vægtet etageareal:

Bygningsværdi (vægtet etageareal x normtal for ejendommen)

+ grundværdi

+ eventuelt nedslag for ekstra fundering.