Efter KSL § 69, stk. 2, hæfter den, som har indeholdt A-skat eller bidrag over for det offentlige for betaling af de indeholdte beløb. Hæftelsen kan kun gøres gældende overfor den indeholdelsespligtige og ikke overfor lønmodtageren.

Hæftelsen kan gøres gældende uden hensyn til, om den indeholdelsespligtige har handlet culpøst eller ej. Det afgørende er, om beløbene er indeholdt, men ikke indbetalt.

En arbejdsgiver hæfter indtil konkursdekret bliver afsagt. Herefter overgår indeholdelsespligten og hæftelsen til konkursboet. Hvis der ikke er fuld dækning for de indeholdte beløb, når konkursboet afsluttes, hæfter den indeholdelsespligtige i personligt ejede virksomheder fortsat for de resterende restancer.

Kan kravet mod den indeholdelsespligtige ikke opgøres nøjagtigt, og er det den indeholdelsespligtiges egen skyld, fx fordi han ikke har angivet eller ikke har angivet korrekt, kan SKAT foretage en foreløbig fastsættelse efter OPKL § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, og opkræve i overensstemmelse med disse bestemmelser.