Der kan gives toldfritagelse for forme, modeller, matricer, klicheer, tegninger, projekter, måle-, kontrol- og afprøvningsinstrumenter og lignende genstande. Se GB artikel 572, stk. 1.

Toldfritagelse for disse varer er betinget af, at genstanden

  • tilhører en person etableret uden for EU, og
  • anvendes i en fremstillingsproces af en person etableret i EU, og mindst 75 % af den produktion, der er resultatet af anvendelsen heraf, udføres.

Der kan desuden gives toldfritagelse for specialværktøj og instrumenter. Se GB artikel 572, stk. 2.

Toldfritagelse for disse varer er betinget af, at genstanden

  • tilhører en person etableret uden for EU og
  • stilles gratis til rådighed for en person etableret i EU til fremstilling af varer, der alle skal udføres.